Knoglevenlig livsstil hele livet

Sundhedsplejersker og sygeplejersker i kommuner og på hospitaler bør inddrage knoglevenlig livsstil i deres arbejde med børn og voksne.

Selvom knogletab og risikoen for at udvikle osteoporose er en naturlig del af det at blive gammel, kan man selv gøre meget for at forebygge og bremse unødigt knogletab og dermed udskyde sygdommen. Det er veldokumenteret, at en knoglevenlig livsstil (se boksen ”Knoglevenlig livsstil”, red.) kan resultere i stærkere knogler og mindre knogletab. Da opbygning af knogler primært foregår, indtil man er 20-30 år, bør især sundhedsplejersker, sygeplejersker i lægekonsultationer og andre steder med hyppig kontakt til børn og unge arbejde systematisk for forebyggelse i form af information, vejledning og dialog.

”Som sygeplejersker kan vi gøre en stor forskel mange steder, især ved at tage de gode inddragende samtaler. Det kan f.eks. være sundhedsplejersken over for et barn og forældre, hvor barnet ikke kan lide mælkeprodukter. Her er det vigtigt at forklare, hvorfor kalk og D-vitamin samt fysisk aktivitet er så vigtigt, også for knoglerne, og ikke mindst vejlede i mulige alternativer,” siger Mette Juel Rothmann og supplerer:

”I dag har vi en ung population, der i stigende grad er inaktive og vokser op med cola og burgere. De bevæger sig mindre og får måske ikke kalk og D-vitamin nok. Der tegner sig et skrækscenarie i mit hoved. Det er vigtigt, at vi får ændret den udvikling.”

Og vi kan jo også tage emnet op, hvis vi sidder med en patient med osteoporose – hvordan ser det mon ud med evt. børn og børnebørn?

”Helt sikkert, både i forhold til arvelighed og for at skabe opmærksomhed om, hvor stort et potentiale der ligger i at forebygge osteoporose bedre. Vi skal blive mere opsøgende og direkte, så sygdommen får øget opmærksomhed i befolkningen,” opfordrer Mette Juel Rothmann. 

Også efter en evt. diagnose er knoglevenlig livsstil vigtig. F.eks. viser forskning, at rygere har en forøget risiko for senere hoftebrud på henholdsvis 60 pct. (mænd) og 30 pct. (kvinder) i forhold til aldrig-rygere (15). Rygning har både en direkte og en indirekte effekt på knoglerne. Den indirekte effekt synes at have størst betydning. Rygere er ofte slankere end ikke rygere, hvorved belastningen af deres knogler mindskes. De kvindelige rygere går desuden tidligere i overgangsalderen og mangler herefter østrogenet til at beskytte mod knoglenedbrydningen.

Sund og varieret kost og fysisk aktivitet er også vigtigt, når man lever med osteoporose.

”Knoglevenlig livsstil kan jo ikke kurere eller stabilisere knoglemassen, men den er medvirkende til, at det naturlige knogletab ikke bliver endnu større, end det allerede er,” påpeger Mette Juel Rothmann.

Title

Knoglevenlig livsstil

Risikofaktorer som kalk- og D-vitaminmangel, fysisk inaktivitet, rygning, stort forbrug af alkohol og for lav vægt kan man selv påvirke og dermed forebygge eller bremse udvikling af osteoporose. Knoglevenlig livsstil indebærer:

  • Spis sund og varieret kost (jf. Fødevarestyrelsens 10 kostråd).
  • Vær opmærksom på at få nok kalk og D-vitamin (se boks med anbefalinger, red.).
  • Vær fysisk aktiv en halv time hver dag. Styrk knoglerne og balancen ved fysisk aktivitet som stavgang, løb, badminton, tennis, styrketræning eller golf. Vægtbærende motion som f.eks. gymnastik, gåture, løb og boldspil fremmer især knogleopbygningen.
  • Rygestop. Det er veldokumenteret, at rygere mister mere knoglevæv end ikkerygere. Og rygning øger risikoen for knoglebrud hos personer over 50 år.
  • Alkoholforbruget bør ikke overstige Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen

 

Ekstra kalk og D-vitamin?

  • Småtspisende ældre anbefales at tage et multivitamin-mineralpræparat.
  • Personer med mørk hud anbefales et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin.
  • Personer, som får meget lidt soleksponering af huden på grund af meget lidt ophold udendørs eller tildækket påklædning, anbefales et D-vitamintilskud på 10 mikrogram dagligt.
  • Børn anbefales et dagligt tilskud af 10 mikrogram D-vitamin fra 2 uger til 2 år.
  • Børn med mørk hud og/eller børn, som går tildækket, anbefales tilskud af D-vitamin på 10 mikrogram dagligt.
  • Børn til og med 9 år med allergi over for mælk anbefales et dagligt calciumtilskud på 500 mg. Fra 10 år anbefales at tage et dagligt calciumtilskud på 750 mg.
  • Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere eller personer med øget risiko for osteoporose anbefales tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram kombineret med et dagligt calciumtilskud på 800-1.000 milligram.

Kilde: Sundhedsstyrelsen