Knoglevenlig livsstil hele livet

Selvom knogletab og risikoen for at udvikle osteoporose er en naturlig del af det at blive gammel, kan man selv gøre meget for at forebygge og bremse unødigt knogletab og dermed udskyde sygdommen. Det er veldokumenteret, at en knoglevenlig livsstil (se boksen ”Knoglevenlig livsstil”, red.) kan resultere i stærkere knogler og mindre knogletab. Da opbygning af knogler primært foregår, indtil man er 20-30 år, bør især sundhedsplejersker, sygeplejersker i lægekonsultationer og andre steder med hyppig kontakt til børn og unge arbejde systematisk for forebyggelse i form af information, vejledning og dialog.

”Som sygeplejersker kan vi gøre en stor forskel mange steder, især ved at tage de gode inddragende samtaler. Det kan f.eks. være sundhedsplejersken over for et barn og forældre, hvor barnet ikke kan lide mælkeprodukter. Her er det vigtigt at forklare, hvorfor kalk og D-vitamin samt fysisk aktivitet er så vigtigt, også for knoglerne, og ikke mindst vejlede i mulige alternativer,” siger Mette Juel Rothmann og supplerer:

”I dag har vi en ung population, der i stigende grad er inaktive og vokser op med cola og burgere. De bevæger sig mindre og får måske ikke kalk og D-vitamin nok. Der tegner sig et skrækscenarie i mit hoved. Det er vigtigt, at vi får ændret den udvikling.”

Og vi kan jo også tage emnet op, hvis vi sidder med en patient med osteoporose – hvordan ser det mon ud med evt. børn og børnebørn?

”Helt sikkert, både i forhold til arvelighed og for at skabe opmærksomhed om, hvor stort et potentiale der ligger i at forebygge osteoporose bedre. Vi skal blive mere opsøgende og direkte, så sygdommen får øget opmærksomhed i befolkningen,” opfordrer Mette Juel Rothmann. 

Også efter en evt. diagnose er knoglevenlig livsstil vigtig. F.eks. viser forskning, at rygere har en forøget risiko for senere hoftebrud på henholdsvis 60 pct. (mænd) og 30 pct. (kvinder) i forhold til aldrig-rygere (15). Rygning har både en direkte og en indirekte effekt på knoglerne. Den indirekte effekt synes at have størst betydning. Rygere er ofte slankere end ikke rygere, hvorved belastningen af deres knogler mindskes. De kvindelige rygere går desuden tidligere i overgangsalderen og mangler herefter østrogenet til at beskytte mod knoglenedbrydningen.

Sund og varieret kost og fysisk aktivitet er også vigtigt, når man lever med osteoporose.

”Knoglevenlig livsstil kan jo ikke kurere eller stabilisere knoglemassen, men den er medvirkende til, at det naturlige knogletab ikke bliver endnu større, end det allerede er,” påpeger Mette Juel Rothmann.