Fag & Forskning
Når osteoporose gør ondt
Et sammenfald kan være forbundet med voldsomme smerter, som kan vare i flere måneder. Patienterne kan være svære at nå i ambulant regi, da smerterne i en periode overskygger alt andet. Vigtigt budskab er, at smerterne vil aftage. Sygeplejersker kan i høj grad vejlede i forhold til smertehåndtering og optimal indretning af hverdagen.
Fag & Forskning 2017 nr. 2, s. 32-33
Af:
Christina Sommer, journalist
Selvom nogle sammenfald slet ikke gør ondt, er mange meget smertefulde. Den akutte smerte kan være meget voldsom i begyndelsen og kræver derfor ofte medicinsk smertelindring. I den mest smertefulde periode kan patienterne have svært ved at overskue særlig meget, og der ligger derfor en stor sundhedsfaglig opgave i at rådgive og vejlede dem om f.eks. smertebehandling og mobilisering.
”Patienterne står med nogle helt specifikke problematikker i den akutte fase, f.eks. tror mange, at smerterne aldrig vil gå væk, og de er måske også bange for at blive afhængige af den smertestillende medicin,” siger Mette Juel Rothmann.
For mange patienter vil en diagnose dog være første skridt mod bedring.
”Patienter med smertefulde rygsammenfald beskriver det tit som at have en syl siddende i ryggen. Før diagnosen lurer frygten ofte for, at der er noget alvorligt galt – kan det være en diskus-prolaps eller cancer? For at kunne håndtere smerterne må patienten først og fremmest vide, hvad der er galt, og hvorfor har man ondt,” siger Mette Juel Rothmann.
Udover en forklaring på, hvorfor det gør så ondt, er det vigtigt at fortælle patienterne, at smerterne oftest svinder efter otte til tolv uger. Derudover er smertebehandling og mobilisering vigtigt.
”Mange er som sagt kede af at skulle tage stærk smertelindrende medicin. Er man ikke vant til det, kan man godt blive lidt utilpas og svimmel, så risikoen for fald er også større. Men tag dialogen med patienterne, her er meget vejledning og pædagogisk arbejde for bl.a. sygeplejersker,” siger Mette Juel Rothmann og tilføjer:
”Det er også vigtigt at huske den non-farmakologiske smertebehandling som varme, visualisering og musik. Tal fald og faldforebyggelse, og husk at fortælle, at det bliver bedre igen, og at det er vigtigt at bevæge sig det, man kan.”
Smertehåndtering i hverdagen
Patienter med smertefulde sammenfald har brug for vejledning og information, men har ofte ikke overskud til at opsøge det. Hvordan sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle bedst kan opfylde disse behov, er Mette Juel Rothmann ved at undersøge i et aktuelt forskningsprojekt, som forhåbentlig resulterer i udviklingen af en app. Her skal patienterne kunne søge mere viden om smerterne, f.eks. vha. vidnesbyrd fra andre patienter, og de skal også kunne søge viden om, hvordan de kan hjælpes med både medicinsk og ikke medicinsk smertelindring (se også boksen ”Ikke medicinsk smertelindring”, red.).
Patienter med smertefulde rygsammenfald kan selv gøre meget for at mindske smerterne, og sygeplejersker i bl.a. ambulatorier, almen praksis og hjemmesygeplejen er oplagte til at tage samtalen om hvordan med patienterne. Følgende punkter er til inspiration og vejledning:
• Er der mistanke om et nyt sammenfald, eller er smerterne af mere kronisk karakter?
• Er der kontakt til egen læge med henblik på smertestillende behandling?
• Har patienten viden om, hvorfor det gør ondt?
• Hvordan er dagligdagen bygget op? Er aktiviteter f.eks. fordelt over døgnet? Hænger det sammen med den smertestillende behandling?
• Er der afveksling mellem små hyppige hvil af ca. 20 min.s varighed og aktiviteter som huslige gøremål eller en lille gåtur?
• Har patienten erfaring med f.eks. varmtvandsbassin, musik og fysioterapi som smertelindring?
• Har patienten behov for hjælpemidler?
• Hvad giver patienten glæde og livskvalitet? Hvordan kan sygeplejersker hjælpe patienten med at holde fast i nogle af disse oplevelser?
Kilde: Klinisk vejleder og specialeansvarlig sygeplejerske i kalksygdomme, Lone Thorsted
”Som sygeplejersker kunne vi gøre en endnu større forskel i forhold til smertelindring, hvis vi blev bedre til at samarbejde på tværs f.eks. mellem ambulatorier og almen praksis, men også med f.eks. fysioterapeuter. Vi kan komme langt, hvis vi bliver bedre til at oplyse og drage omsorg for denne patientgruppe ved at være til stede og vejlede dem i at håndtere smerterne i dagligdagen, når de har behov for det,” siger Mette Juel Rothmann. Hun tilføjer, at mange patienter desværre ikke oplever, at den støtte er til stede:
”De falder mellem mange stole og orker ikke at være så opsøgende. Pludselig kan de ikke gøre de ting, som de har kunnet før, så måske skal dagligdagen brydes op og planlægges anderledes i en periode – f.eks. kan nogle med fordel skrælle kartofler om formiddagen, da det viser sig, de er for trætte i ryggen om eftermiddagen.”
I den forbindelse er det f.eks. vigtigt, at patienterne får en ordentlig forklaring på, hvorfor det giver mening at hvile sig 5-10 minutter på sofaen en gang imellem – at et hvil for nogle kan gøre en stor forskel, da rygmuskulaturen får lov til at slappe fuldstændigt af. Mange patienter efterlyser også vejledning i, hvordan de bedst håndterer bivirkninger ved den smertestillende medicin som forstoppelse, svimmelhed, kvalme og madlede, hvilket i nogle tilfælde fører til, at patienterne helt holder op med at tage medicinen og dermed får unødigt ondt og bliver mere immobile og hæmmede i dagligdagen.
”Som sygeplejersker er vi jo bl.a. uddannet i at hjælpe patienter med at håndtere smerter – uanset hvor vi arbejder henne, har vi viden, vi kan bidrage med i et tværfagligt team. Det er vigtigt, at vi hjælper disse patienter. Forskning viser, at de desværre taber livskvalitet på alle parametre, og jo længere tid der går, før de kommer i gang igen, jo sværere bliver det at komme tilbage og genvinde styrke og livsglæde,” siger Mette Juel Rothmann.
