Non-farmakologisk behandling kan lindre smerterne

Non-farmakologisk behandling kan lindre og give redskaber til bedre håndtering af de kroniske smerter.

Flere patienter med kroniske smerter kan med fordel henvises til non-farmakologisk behandling som f.eks. fysio- og ergoterapeut, kiropraktor, psykolog og kommunale tilbud om patientuddannelse. 

Det skriver Sundhedsstyrelsen i sit faglige oplæg til en smerteplan (1). Ifølge Sundhedsstyrelsen ”bør indholdet være struktureret og begrænset i tid med fokus på at give patienten viden, tryghed og erfaring med smerterne, så de selv bliver i stand til at mestre hverdagen.”

Non-farmakologisk behandling kan ikke få smerterne til at forsvinde, men kan lindre dem og ikke mindst give patienterne redskaber til at håndtere de kroniske smerter bedre. Carrinna A. Hansen og Nina Bache fremhæver følgende: 

Psykoedukation

Psykoedukative indsatser har til formål at øge patientens viden om og indsigt i sygdommen samt behandling af denne. Ideen er, at viden øger muligheden for bedre sygdomshåndtering, hvilket kan bidrage til at mildne sygdomsforløb og symptomer. Pyskoedukation indgår ofte i holdbehandling (41,42).

Holdbehandlingskoncepter

Der udbydes forskellige holdbehandlinger (43,44,45) rundt omkring i landet, hvor patienter med god effekt møder ligesindede. På smertecentret i Køge afholder man flere kurser, f.eks. i gruppepsykologisk smertehåndtering. Her mødes otte patienter, som bevidst kaldes kursister, i alt otte gange, den ene gang med deltagelse af pårørende. Kurset varetages af psykolog (primær ansvarlig) og sygeplejerske. Der trænes mindfulness (46,47,48,49,50), og overordnede temaer er: smerter, kommunikation, accept, værdier og handlinger med mulighed  for rådgivning og diskussion i forhold tilsøvn, kognitive forstyrrelser, relationer og seksualitet.

Stanford-modellen

I mange kommuner afholdes kurser for kroniske smertepatienter efter den såkaldte Stanford-model, hvor patienterne får redskaber til at tackle smerterne. I begyndelsen var det smerteramte, der underviste smerteramte. Men nu deltager der ofte også fagfolk i erkendelse af, at patienterne både har behov for at møde ligesindede og spejle sig i hinanden og få reel faglig viden om deres sygdom (51,52). 

Mindfulness

Mindfulness anvendes ofte i en mere overordnet håndteringsstrategi, som hjælper patienten til at bevæge sig i retning af accept og tilpasning til smerterne i stedet for undgåelse og uhensigtsmæssig overbelastning. Erfaring peger i retning af, at regelmæssig træning kan bidrage til at styrke patientens non-farmakologiske håndtering af smerterne og medvirke til at reducere smerteforværrende stress.

De kliniske erfaringer viser, at patienterne efterfølgende beskriver både kropslig og psykisk effekt i form af færre muskelspændinger og mere psykisk nærvær trods smerter. Det er til gengæld sjældent, at patienten oplever egentlig smertelindring (53,54). 

Anbefaling

Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling samt rehabilitering af patienter med generaliserende smerter i bevægeapparatet anbefaler følgende i forhold til non-farmakologisk behandling (55):

  • Kognitiv adfærdsterapi (CBT) eller Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
  • Patientuddannelse
  • Superviseret træning til udvalgte patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, hvis formålet er at øge funktionsevnen.

Læs evt. mere om non-farmakologiske behandlingstilbud i tema i Sygeplejersken nr. 1/2013: ’Hjælp den kroniske smerte-patient’ (56).

 

Emneord: 
Smerte