Hver tredje sygeplejerske får forkert løn

Hvornår har du sidst tjekket, om din lønseddel stemmer? En undersøgelse, Dansk Sygeplejeråd har foretaget, viser, at mere end hver tredje sygeplejerske har oplevet fejl på lønsedlen inden for det seneste år. Fejlene handler typisk om, at sygeplejersker har påtaget sig overarbejde, som ikke er blevet registreret, og som de derfor ikke får honoreret. Om forkerte løntrin, manglende eller forkerte tillæg og om fridage, som sygeplejersker ikke får afholdt. Det kan handle om små beløb, men hvis man f.eks. fra starten er blevet indplaceret på det forkerte løntrin, så kan det udvikle sig til pæne summer. 

En række eksempler på de følgende sider illustrerer på bedste vis, hvorfor man skal interessere sig for sin løn. Her har medlemmer af Dansk Sygeplejeråd fået mange tusinde kroner efterbetalt i løn, og deres historier viser, at der kan være store fejl i lønnen, selvom man tror, at alt er, som det skal være. 
Konsulent i Kreds Sjælland, Jacob Fage Sørensen, har mange års erfaring i at finde fejl på lønsedler, og han har i nogle tilfælde hentet store beløb til medlemmer eller hele grupper af sygeplejersker. 

Fejl sker ved indberetning 

Han råder sygeplejersker til at skrive ned, hvornår de kommer og går, tage kopi af mødeplanen og dokumentere alle de ændringer, der kommer undervejs. 

”Fejlene sker typisk der, hvor arbejdstiden bliver indberettet i lønsystemet. Medarbejderen har måske arbejdet en halv time over, men overarbejdet bliver ikke indberettet som overarbejde, men derimod som merarbejde, som ikke udløser ekstra 50 pct. i overarbejdsbetaling. Hvis sygeplejersker undlader at tjekke lønsedlen og sammenligne med mødeplanen og indberetningen, så risikerer de at snyde sig selv for løn,” siger Jacob Fage Sørensen, som dog også ofte oplever den omvendte historie, hvor sygeplejersker ved en fejl får for meget i løn.

”Jeg har haft en sag, hvor en sundhedsplejerske fik besked på, at hun skyldte 250.000 kr., fordi hun ved en fejl i fem år havde fået løn, som om hun arbejdede 35 timer pr. uge, men hun var kun ansat på 30 timer. Heldigvis kunne vi påvise, at arbejdsgiver havde udvist manglende egenkontrol og i det hele taget havde lavet så mange fejl, at vi fik det forhandlet ned til, at hun ”kun” skulle betale 50.000 kr. tilbage, og i stedet for at skulle betale pengene, kunne hun gå op i tid, indtil de var betalt af,” siger Jacob Fage Sørensen.

Husk dokumentation

Når mere end hver tredje sygeplejerske har oplevet fejl på lønsedlen inden for det seneste år, så skyldes det ifølge Jacob Fage Sørensen, at arbejdsgiver og arbejdstager ofte har forskellig opfattelse af, hvornår der er tale om overarbejde.

”Nogle ledere mener, at det afhænger af kvaliteten af arbejdet, om der er tale om overarbejde. Hvis en sygeplejerske arbejder en halv time over, vil nogle arbejdsgivere mene, at det blot er, fordi medarbejderen er for langsom. I sådanne sager spørger vi arbejdsgiveren, om det skal forstås sådan, at de ikke er interesserede i, at nogen medarbejdere bliver så meget som et minut længere, uden at de har været inde og spørge, om de skal det? Så siger arbejdsgiveren typisk nej, og så kan vi konkludere, at arbejdsgiveren har en interesse i, at folk foretager et fagligt skøn af, hvor længe de skal blive der, og at der derfor er tale om overarbejde,” siger Jacob Fage Sørensen, som har et budskab til sygeplejersker, som handler om at dokumentere.

”Hvis sygeplejersker bliver lidt mere bevidste om deres private sikkerhedsprocedure i det daglige, så vil vi opdage de her fejl, længe inden de vokser sig til store sager. For der er det problem ved manglende dokumentation, at mange arbejdsgivere kan have svært ved at ”huske”, hvad der er sket i løbet af en måneds arbejde. Som medarbejder kan man sikre en fælles hukommelse ved at tage billeder og kopier af mødeplaner, ændringer osv. Når dokumentationen er i orden, hjælper sygeplejersker både sig selv og os, hvis vi skal ind og hjælpe i en sag om løn.”