Sygeplejersken
Norge: Lov kastede nyt lys på at undgå tvang
I snart 10 år har norske sundhedsprofessionelle kunnet behandle en borger med tvang. Med loven fulgte en intens kompetenceudvikling, og det førte til øget opmærksomhed på alternativer til tvang i hverdagen, siger forskere fra Center for Medicinsk Etik ved Universitetet i Oslo.
Sygeplejersken 2017 nr. 14, s. 32-33
Af:
Marianne Bom, journalist
Før i tiden var norske sundhedsprofessionelle måske ikke så opmærksomme på, om tvang var en del af hverdagen. Det kunne være, at en hånd blev holdt fast, eller et brusebad blev gennemført under skrig og skrål.
I dag er det anderledes. Generelt er der i norske kommuner langt større bevågenhed om at forebygge tvang og mere etisk refleksion i mødet med demente, udviklingshæmmede og andre borgere, der er ude af stand til at træffe beslutninger om deres eget ve og vel. Disse forbedringer er kommet, efter det i 2009 blev lovligt at behandle patienter "uden samtykke-kompetence" mod deres vilje. Loven kom netop for at forebygge og begrænse tvang og blev fulgt op af en landsdækkende indsats for at øge kompetencerne og skabe rum til etisk refleksion, fortæller to forskere på Center for Medicinsk Etik ved Universitetet i Oslo, Heidi Karlsen og Lillian Lillemoen.
I Norge er det ikke – som det bliver i Danmark – forbeholdt læger og tandlæger at beslutte tvang. Alt sundhedspersonale kan beslutte det. Men i praksis er det mest læger og sygeplejersker, der gør det. Pårørende skal informeres, men behøver ikke at samtykke, som i Danmark. En evaluering fra 2013 konkluderer, at tvang ikke altid rapporteres i Norge. 2.715 registrerede tvangstiltag i 2012 svarer til, at færre end 1 pct. af modtagerne af pleje og omsorg var udsat for tvang. Skønnet forud for loven var, at 5-10 pct. af borgerne med demens ville blive udsat for tvang. Der er store geografiske forskelle på registreringen af tvang. Ifølge evalueringen er kvaliteten af begrundelserne for anvendelse af tvang ofte for dårlig, og regler og vilkår er komplekse og svære at forstå for personalet. Den norske "Pasient- og brukerrettighetslov" omhandler brug af tvang i både pleje og behandling.
Kilder: "Pasient- og brukerrettighetslov". "Evaluering av pasient- og brukerrettighetsloven kapittel 4A", Oxford Research, 2013. "Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile".
Personalet er blevet dygtigere
"Når man får mulighed for at behandle med tvang, er det vigtigt, at sundhedspersonalet bliver dygtige til at gøre sig de rette overvejelser i mødet med den enkelte person. De skal kunne foretage en vurdering mellem patientens ve og vel og patientens autonome ret til at sige ja eller nej til behandling. I det møde er personalet i de norske kommuner blevet dygtigere. De er mere opmærksomme på lovens krav om tillidsskabende tiltag og på de etiske problemstillinger. Det skyldes, at de nu har en arena, hvor de kan tage de etiske problemer op," siger sygeplejerske Heidi Karlsen, der er forsker på Center for Medicinsk Etik og tidligere har arbejdet med kvalitetssikring i en kommune.
Landet over er der indført tværfaglige etik- og refleksionsgrupper i kommunerne, hvor bl.a. spørgsmål om tvang er til fælles diskussion. Her kan personalet også drøfte, hvordan en behandling kan lykkes uden tvang.
"Fra 2008 til 2015 var der et landsomfattende projekt i Norge med fokus på kompetenceudvikling hen imod etisk bevidsthed og refleksion. Det har været særdeles vigtigt og har skabt en positiv udvikling i kommunerne. Mange steder har man siden fastholdt praksis med etisk refleksion, og det har – tror jeg – ført til en mere gennemtænkt sygepleje," siger Lillian Lillemoen, der er forsker på Center for Medicinsk Etik.
Stor forskel på kvaliteten
Men der er stor forskel på kvaliteten i arbejdet for at forebygge tvang fra den ene arbejdsplads til den næste. De har ikke forskningsmæssigt belæg for det, men det er forskernes opfattelse, at man på sygehusene ikke har den samme opmærksomhed som i kommunerne.
"For nylig holdt vi kursus for sundhedsprofessionelle, og de ansatte på sygehusene sagde, at de har for få arenaer, hvor de kan vurdere borgernes samtykkekompetence. Den vurdering er en forudsætning for overhovedet at bringe loven i anvendelse. Sygeplejerskerne sagde i den sammenhæng, at de overlader vurderingen til lægerne, som efter deres mening kun i begrænset omfang foretager sådanne samtykkekompetencevurderinger," siger Heidi Karlsen.
Hvad er det vigtigste, danskerne kan lære af de norske erfaringer?
"At man skal sørge for, at sundhedspersonalet har et etisk refleksionsrum. Man skal være så effektiv nu om dage i sundhedsvæsenet. Det gør, at rummet for refleksion bliver så lille, at vi risikerer at vende os bort og ikke bliver opmærksomme på det, som foregår for øjnene af os," siger Lillian Lillemoen.
På de norske kommuners og regioners hjemmeside www.ks.no kan man finde materiale om satsningen på etisk kompetenceudvikling: www.ks.no -> Helse og velferd -> Samarbeid om etisk kompetenseheving
