Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fuldtid kræver bedre arbejdsvilkår

Hvis flere går op i tid, kan det mindske manglen på sygeplejersker, mener KL. Dansk Sygeplejeråd mener også, at flere sygeplejersker skal have mulighed for at vælge fuldtid. Det er nemlig langtfra muligt alle steder. Og mange fravælger en fuldtidsstilling af private årsager, skiftende arbejdstider og hårdt arbejdsmiljø.

Sygeplejersken 2018 nr. 13, s. 26-28

Af:

Christina Sommer, journalist,

Kristine Jul Andersen, journalist

13-2018_tema4

Over halvdelen af alle sygeplejersker arbejder i dag mindre end 37 timer om ugen. I en tid, hvor riget fattes sygeplejersker, kan det derfor falde naturligt at pege på den løsning, som KL gjorde i flere medier sidst i oktober: Hvis bare alle deltidsansatte medarbejdere i ældre- og sundhedssektoren, dvs. både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, arbejder en time mere om ugen, vil det føles som 1.700 ekstra medarbejdere. Formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, udtalte bl.a. i KL’s nyhedsbrev Momentum:

Om Sath 2018

I perioden 20. august til 9. september 2018 har DSR Analyse gennemført en arbejdsmiljøundersøgelse (SATH 2018) blandt 6.000 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. 63 pct. af de inviterede medlemmer deltog. Denne artikel behandler nogle af resultaterne vedrørende årsager til deltid blandt sygeplejerskerne.

"Vi står over for massive rekrutteringsproblemer på ældreområdet … Det er oplagt at se på de gode ansatte, vi allerede har, og om man kunne få de deltidsansatte til at arbejde flere timer."

Dansk Sygeplejeråd har flere konkrete anbefalinger til, hvordan manglen på sygeplejersker kan afhjælpes. En anbefaling er netop, at det skal være muligt for flere sygeplejersker at vælge fuldtid fremfor deltid, siger Grete Christensen.

"Arbejdsgiverne skal forpligtes til at udbyde stillinger på fuldtid. Det skal være sygeplejerskernes ønske at gå på deltid, der afgør sagen, ikke arbejdsgivernes planlægningsbehov," siger hun.

De ekstra timer vil ikke kun mindske arbejdsgivernes rekrutteringsproblemer, men også sikre sygeplejerskerne højere løn og pension, tilføjer Grete Christensen.

13-2018_tema_figur_2

Mange ønsker nedsat tid

Løsningen med at få flere sygeplejersker til at gå op i tid er dog langtfra så enkel, som den måske lyder. Årsagerne til deltid er nemlig mange og komplekse, viser en helt ny arbejdsmiljøundersøgelse fra DSR Analyse.

I SATH-undersøgelsen (Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred) angiver 40 pct. af sygeplejerskerne, at de arbejder på nedsat tid for at få privat- og arbejdsliv til at hænge sammen. Det er f.eks. tilfældet for sygeplejerske Mirjam Hansen.

Mirjam Hansen arbejder som sundhedskonsulent i et kommunalt sundhedscenter. Med tre børn i alderen 12-17 år samt en ægtefælle med fuldtidsjob som ingeniør har deltid været et bevidst valg, siden børnene var helt små.

"Jeg har selv ønsket og haft behov for, at det var mig, der havde færrest timer. Og derfor er det naturligt nok også mig, som står for meget af det praktiske herhjemme, f.eks. kørsel med børnene til og fra fritidsaktiviteter," fortæller hun.

Trods fleksible arbejdstider, spændende arbejdsopgaver, gode kolleger og en lydhør leder har Mirjam Hansen netop fået opfyldt sit ønske om at gå ned på 28 timer.

"Så kan jeg lettere holde en ugentlig fridag. Jeg kunne sagtens bruge fridagen på at gøre hele huset rent. Men i dag har jeg også læst to kapitler i en roman, for det havde jeg brug for," fortæller hun og uddyber:

"Uanset hvor fedt mit job er, har jeg stadig brug for nedsat tid. Jeg har været igennem et stressforløb nogle år tilbage og skal passe på mig selv. Jeg har mange samtaler, ofte med de svageste borgere. Det er givende og meningsfuldt, men jeg bruger mig selv meget og har behov for at lade op på andre tidspunkter," siger hun.

Mirjam Hansen berører dermed to andre resultater i den nye SATH-undersøgelse: 6 pct. af sygeplejerskerne arbejder på nedsat tid pga. faktorer i det fysiske arbejdsmiljø, mens 9 pct. henviser til faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. På andre arbejdspladser i kommunalt regi har Mirjam Hansen selv mødt utilfredsstillende arbejdsopgaver, utilfredse kolleger og dårlig ledelse.

"Hvor meget man orker, afhænger i høj grad af, om man trives. Er arbejdsmiljøet presset, og mangler der tid til omsorg og det relationelle arbejde, kan selv 20 timer være for meget," siger hun.

13-2018_tema_figur3

Fuldtid sikrer ikke nok hoveder

Som leder af hjemmesygeplejen i Kerteminde Kommune møder Irmgard Birkegaard i dag flere sygeplejersker end tidligere, som ønsker at arbejde på fuldtid. Men:

"Flertallet efterspørger stadig deltid for at kunne få arbejds- og familieliv til at gå op. Når jeg ansætter nye medarbejdere, spørger jeg altid, hvad kandidatens ønsketimetal er. De fleste gange havner vi på en 30-32 timer," siger hun.

Det samme gør sig gældende blandt sygeplejerskerne på Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital, fortæller oversygeplejerske Lene Breum.

"De har ofte en mand, der tjener penge, og mange af de unge vælger så at prioritere tid med børnene. Vi har også en del ældre over 50, som også vil på nedsat tid, ellers er det for hårdt. Det er mega hårdt at være på fuldtid. Man løber og går meget og har et kæmpe ansvar," siger Lene Breum.

Hvis alle medarbejderne efterspurgte 37 timer, ville Lene Breum og Irmgard Birkegaard dog have svært ved at efterkomme det. Og det paradoks er de ikke alene med. Ifølge SATH-undersøgelsen arbejder 10 pct. af alle sygeplejersker på nedsat tid, fordi arbejdspladsen ikke kan honorere deres ønsker om fuldtid. Irmgard Birkegaard uddyber:

"Skulle alle på 37 timer med de nuværende lønkroner og normering, måtte jeg reducere tilsvarende i antal sygeplejersker for at kunne overholde budgettet. Så ville vi være for få mennesker, og jeg ville ikke kunne få vagtplanen til at gå op. Man kan ikke døgndække med timer. Man har brug for nok hoveder til at bemande 24/7 alle årets dage og uger," forklarer hun.

Højere løn, færre på deltid

Medarbejdere på fuldtid er i sig selv en udfordrende ledelsesopgave, når det kommer til personalepleje og overenskomstaftaler, pointerer Irmgard Birkegaard. Især fordi antallet af opgaver og deres kompleksitet er vokset enormt, uden at budget og normering er fulgt med.

"De skiftende arbejdstider er i høj grad en belastning fysisk og psykisk. Den tager sygeplejerskerne på sig, men som leder synes jeg faktisk ikke, at 37 timer er rimeligt som fuldtidsnorm. Jeg ville også have svært ved at overholde overenskomstaftalen med 37 timer i forhold til hviletidsbestemmelser og fridøgn," siger hun.

Dermed taler Irmgard Birkegaard ind i endnu et resultat fra SATH-undersøgelsen: 14 pct. af sygeplejerskerne er på nedsat tid af helbredsmæssige årsager:

"Man kan ikke holde til det, og det er en af grundene til, at sygeplejersker med skiftende vagter er på nedsat tid," siger hun.

DSR anbefaler

For at afhjælpe fremtidens sygeplejerskemangel anbefaler Dansk Sygeplejeråd:

  • Øget dimensionering og mindre frafald på sygeplejerskeuddannelsen samt god start på arbejdslivet
  • Gør det muligt for flere sygeplejersker at vælge fuldtid frem for deltid
  • Systematisk udvikling af kompetencer og specialiserede sygeplejersker
  • Gør det attraktivt at blive længere i faget

Hos Dansk Sygeplejeråd er Grete Christensen meget bevidst om, at mange sygeplejersker fravælger fuldtid for at få hverdagen til at hænge sammen.

"Hvis sygeplejersker ønsker at arbejde på deltid pga. private årsager, skal det selvfølgelig være muligt. Men når det netop er sygeplejersker, som vælger at arbejde på deltid, er det ikke tilfældigt. Det skyldes, at lønnen er lav, og at det derfor er deres løn, som bedst kan undværes. Var sygeplejerskers løn bedre, ville færre vælge deltid," siger Grete Christensen.

Det bekræftes af en anden ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, som viser, at næsten halvdelen af de sygeplejersker, som i dag kun vil arbejde på nedsat tid, er villige til at gå op i tid, hvis de fik en højere løn.

Grete Christensen er også optaget af, at et hårdt psykisk og fysisk arbejdsmiljø ikke er befordrende for sygeplejerskernes lyst til fuldtid, hvilket ovenstående undersøgelse også bekræfter: 30 pct. ville være villige til at gå op i tid, hvis arbejdsmiljøet forbedres, mens 20 pct. er villige til at arbejde flere timer, hvis de får større indflydelse på vagtplanlægningen.

"Vi hører, at mange sygeplejersker er nødt til at arbejde på deltid og få deltidsløn, fordi arbejdspresset er for højt. Det er uacceptabelt," siger Grete Christensen, som har følgende råd til en regering, der vil løse problemet med sygeplejerskemangel:

"Giv sygeplejerskerne bedre løn, og sørg for gode arbejdsforhold og bedre normeringer, så vil mange flere sygeplejersker gerne lægge nogle ekstra arbejdstimer."

Koege Sygehus

 

TEMA: SYGEPLEJERSKEMANGEL

I dag står 5.000 sygeplejerskestillinger ubesat, og det bliver stadigt sværere at rekruttere. Paradoksalt nok fyrer regionerne alligevel sygeplejersker, hvilket i november fik sygehusansatte i Køge til hånd i hånd at vise deres bekymring for patienterne. Imens vil kommunerne have sygeplejerskerne til at gå op i tid. Det vil Dansk Sygeplejeråd også, men det vil kræve bedre arbejdsvilkår og højere løn.

LÆS I DETTE TEMA: