Vi endte som allierede

"Vi havde et langt forløb med en mand, der havde cancer. Han var familiens centrum og den, der holdt familien sammen. Da han blev terminal, led han af kvalme og smerter, men familien havde svært ved at forstå alvoren i situationen og mente bare, at han skulle motionere og spise. Samtidig begyndte de at involvere en cannabislæge.

Der var rigtigt mange kokke involveret i behandlingsforløbet, og nogle af de pårørende spillede forskellige fagpersoner ud mod hinanden. Hver gang vi gik ud ad døren hjemme fra patienten, følte vi virkelig, at vi havde svigtet ham. Det har vi snakket igennem meget grundigt.

Hvis jeg skulle igennem samme forløb igen, ville jeg være meget mere fokuseret på at få alle aktører til at samarbejde, lige fra os i hjemmesygeplejen over onkologer og smerteteamet til cannabislægen, borgeren og de pårørende. Vi skulle også have fået ham til at være mere tydelig overfor sine pårørende om, hvad han ønskede, ligesom vi skulle have fokuseret på sygdomsforståelsen.

Præmissen for at være hjemmesygeplejerske er, at vi er gæster i borgerens hjem. Derfor er det altafgørende med gensidig tillid og respekt.

I et andet patientforløb kom vi hos et par, der begge var tidligere misbrugere. De havde stor mistro til systemet. Men vi lykkedes med at opbygge en relation, hvor vi skabte gensidig tillid. Vi arbejdede med at sikre, at de følte sig mødt i stedet for dømt.

I starten var de meget vrede på os, fordi vi repræsenterede systemet, men vi endte med at blive allierede, og han fik en fredelig død i sit eget hjem med hende ved sin side. Det er en oplevelse jeg tænker tilbage på med stor varme.”