Travlhed er gift for UTH-systemet

Manglende tid er den altovervejende grund til, at sygeplejersker ikke indberetter utilsigtede hændelser. Det viser en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd, som også peger på en sammenhæng mellem antallet af utilsigtede hændelser og travlhed.
Rapporteringer om utilsigtede hændelser har ført til konkrete ændringer af medicin-givning på den børneafdeling, hvor Mette Skovborg arbejder.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

”Jeg har to potentielt alvorlige utilsigtede hændelser liggende i baghovedet, som jeg burde have skrevet,” fortæller Tanja Hammer, der er sygeplejerske på en akutmodtagelse.

”Men de sidste fire nattevagter har der ikke været tid til at få dem skrevet. Og efter en travl vagt har man ikke altid overskud til at arbejde over for at skrive utilsigtede hændelser,” siger hun.

Ifølge en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd er den hyppigste årsag til, at sygeplejersker ikke får rapporteret utilsigtede hændelser, manglende tid. Det tal er steget fra 41 pct. i 2013 til 56 pct. i 2019.

Det er et kæmpe problem, mener vicedirektør i Danske Patienter Anette Wandel:

”Det er en negativ spiral. Sygeplejerskerne har alt for travlt, hvilket medfører, at der sker flere fejl, og dermed vokser behovet for at rapportere de utilsigtede hændelser. Men det modsatte sker. Man rapporterer ikke, fordi man har for travlt, og derfor får man heller ikke lavet den forebyggelse, der skal gøre, at fejlene ikke sker igen,” siger hun.

UTH’er på samtlige patienter

De senere år er mange mindre sygehuse i regionen lukket, og det har øget presset på Tanja Hammers afdeling. På de mest travle tidspunkter sker det, at der ligger helt op til 25 patienter på gangene.

”I den perfekte verden skulle alle patienterne ses hurtigt og tjekkes med det samme. Men det er ikke muligt under de nuværende rammer,” siger hun.

”I princippet kunne man skrive en UTH på alle patienterne,” siger Tanja Hammer. 

Tanja Hammer
Tanja Hammer arbejder på en akutafdeling, hvor der er så travlt, at der flere gange har ligget op mod 25 patienter på gangene og ikke har været tid til at triagere patienterne inden for tidsrammen.
Foto: Tao Lytzen

”Ifølge vores servicemål skal vi triagere patienterne inden for en bestemt tidsramme, efter de er ankommet. Og afhængigt af alvoren af deres tilstand skal de re-triageres inden for en bestemt tidsramme, ligesom servicemålene dikterer, at patienterne skal være færdigbehandlet inden for fire timer,” siger hun og fortæller, at den type utilsigtede hændelser ikke bliver skrevet, fordi det er blevet et vilkår.

Når Tanja Hammer ikke får skrevet de utilsigtede hændelsesrapporter med det samme, er det, både fordi hun har haft travlt og er træt, men det er også, fordi hun oplever, at det ikke får travlheden eller patienterne på gangene til at forsvinde. 

Heller ikke dengang personalet på afdelingen i en periode rapporterede alt, hvad de oplevede.

Travlhed skaber flere UTH’er

Et andet biprodukt af travlheden er, at den i sig selv skaber flere utilsigtede hændelser. Analysen fra Dansk Sygeplejeråd viser også, at der er en sammenhæng mellem antallet af utilsigtede hændelser og travlhed. Det samme gør flere andre undersøgelser.

Sådan er det også på Tanja Hammers arbejdsplads.

”Vi har vænnet os til, at vi ikke har tid til at dokumentere. Vi er nødt til at prioritere, og så er der ikke tid til at skrive, at vi har lagt en slynge på en arm eller givet to panodiler. Det dokumenterer vi ikke mere. Men det er jo også en utilsigtet hændelse, at vi ikke får dokumenteret alt det, vi skal, men det er vi bare nødt til nogle gange,” siger hun og fortæller, at det også har den bivirkning, at man til sidst vænner sig til, at det ikke længere er forkert.

Tanja Hammer fortæller, at akutmodtagelsen har en UTH-ansvarlig sygeplejerske, som er god til at give tilbagemelding og sørge for læring på de konkrete UTH’er, som den enkelte sygeplejerske har forårsaget.

”Men de UTH’er, der handler om travlhed og ressourcer, kan være svære at gøre noget ved,” siger Tanja Hammer.

Betalt overarbejde fremmer rapporteringer

En anden sygeplejerske, der har oplevet, at travlhed skaber grobund for ikke at rapportere de utilsigtede hændelser, er Mette Skovborg fra børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

”På et tidspunkt blev der ikke indrapporteret så meget, fordi der var meget travlhed og mange fusioneringer. I samme periode havde vi en oplevelse af, at der blev lavet mange UTH’er, men man orkede ikke at skrive dem, når man havde fri.” 

Især efter en weekend, hvor det hele havde sejlet, kunne det virke omfattende, fordi systemet beder om, at man angiver det præcise tidspunkt, ligesom der er en del felter, der skal udfyldes, fortæller hun.

Men nu er tingene anderledes.

”I dag er der kommet en kultur om, at man får betalt overarbejde for at sidde og indberette UTH’er,” fortæller hun. ”Og vores UTH-ansvarlige sygeplejerske har sagt: Bare skriv noget. Udfyld det, I kan, I behøver ikke have det præcise klokkeslæt.” 

Og en UTH-ansvarlig sygeplejerske på afsnittet er god til at melde tilbage og give feedback på de utilsigtede hændelser, som den enkelte sygeplejerske har lavet. Og at de lærer af fejlene.

”Den UTH-ansvarlige sygeplejerske har tid afsat til at kigge på de utilsigtede hændelser. Hver tredje måned udsender hun en samlet analyse, så vi andre også får læring og ved, at det, vi rapporterer, ikke forsvinder,” siger Mette Skovborg.

Hun fortæller, at det bl.a. har ført til en ændring i propperne til sprøjterne, som betyder, at man mindsker risikoen for at give medicin i blodårer, der skulle have været givet i sonde – og omvendt. En anden UTH-rapportering har ført til en ny procedure, hvor man er to personer om at tjekke en bestemt type medicin.

Usikkerhed omkring UTH’er

Mette Skovborg fortæller, at man på afdelingen har talt om, hvad en UTH egentlig er. For det er ikke bare medicinfejl eller apparatur, der ikke duer. 

”Vi mangler f.eks. læger, og det betyder, at behandling bliver igangsat for sent, ligesom manglen på speciallæger gør, at det ikke er den rigtige behandling, der bliver igangsat. Det fører også til længere liggetid, fordi der ikke er læger til at udskrive patienterne. Vi snakker om, at vi skal have mere fokus på sådanne ting. Også fordi det er den eneste måde, vi kan synliggøre de problemer, der er,” siger Mette Skovborg. 

Hun fortæller, at ledelsen også opfordrer dem til at rapportere hændelserne.

”Det kan være en dag, hvor man har ringet tre gange efter en læge, uden at der er kommet nogen, og så må man indrapportere det. For det handler jo ikke om, at lægen ikke vil komme, men om, at de ikke kan komme, når de står i en akut situation.”

Mette Skovborg fortæller, at det kan være svært at vide, hvornår man skal skrive en UTH. 

”Mange af de her UTH’er sker, fordi vi har for travlt eller har fået for lidt oplæring. Er det så en UTH eller et arbejdsmiljøproblem? Det kan være svært at skelne mellem, hvad der er hvad.”

Hellere for mange end for få

Risikomanager på Odense Universitetshospital Helle Rexbye oplever også, at sygeplejersker kan være i tvivl om, hvad der skal rapporteres.

”Jeg plejer at sige hellere alt for mange end alt for få, og at hvis man er i tvivl, skal man skrive den,” siger hun og understreger, at travlhed og normeringer ikke er utilsigtede hændelser i sig selv.

”Men de ting, der sker som følge af travlhed og normeringer, kan være utilsigtede hændelser, og de skal selvfølgelig rapporteres.” 

Samme melding lyder fra Styrelsen for Patientsikkerhed. De utilsigtede hændelser, der opstår som følge af travlhed, skal rapporteres. Det gælder også patienter, der ikke triageres inden for tidsrammerne.

”Du ved jo ikke, hvad du har med at gøre, hvis du ikke har triageret patienten. Det skal man helt sikkert skrive en UTH på,” siger enhedschef Lena Graversen i Styrelsen for Patientsikkerhed og fortsætter:

”En ledelse kan jo også bruge de her hændelser til at se på, hvordan det går, og hvordan det er, når man modtager patienten. Det ville jeg da bruge, hvis jeg var ledelsen. En eller anden dag kan det jo få alvorlige konsekvenser.” 

Sygeplejersken årgang 2019-7

Tema: Styr på sikkerheden

Meget kan gå galt. Hvad enten man er passager på et fly eller patient i det danske sundhedsvæsen. Derfor sørger flyvelederne for høj bemanding og konstant fokus på indrapportering af utilsigtede hændelser. Sundhedsvæsenet har taget systemet til sig, men mere end hver fjerde sygeplejerske indberetter ikke UTH’er. Bl.a. fordi de ikke har tid.

 

Emneord: 
Kvalitet
Patientsikkerhed