Sygeplejersken
En god investering at bygge bro mellem sektorer
Akutteam Odense sparer borgere for et ophold på akutmodtagelsen og samfundet for millioner. Der er store fordele ved at bygge bro mellem hospital, kommune og praktiserende læger, viser samarbejdet i Odense.
Sygeplejersken 2021 nr. 13, s. 32-34
Af:
Marianne Bom, journalist
- Akutteam Odense kører primært ud efter henvisning fra praktiserende læger og kommunen – men også fra akutmodtagelsen og 112.
- Desuden arbejder de for sygehusets geriatriske afdeling, kommunens palliative team og som socialsygeplejersker.
- Aktiviteter omfatter kliniske vurderinger, sondeanlæggelser, indlæggelse af kateter, blæreskanninger, EKG og INR-målinger med diagnoser som dehydrering, lungebetændelse og urinvejsinfektion.
- Akutsygeplejersken kan måle keton, væsketal, CRP, blodsukker og hæmoglobin. Akutteamet administrerer forstøverapparat og intravenøs behandling med væske og antibiotika.
- Teamet behandler som udgangspunkt højst borgeren i eget hjem i 48 timer.
Det er formiddag i ”kommandocentralen” hos Akutteam Odense, og byens praktiserende læger begynder at ringe. De har haft patienter og pårørende i telefonkonsultation, og nu er der brug for hjemmebesøg, som de tidligst har tid til hen på eftermiddagen.
Hvis overhovedet.
Derfor beder de akutteamet om at rykke ud. Det er praktisk for både lægen og patienten, at kommunens akutsygeplejersker med kort varsel kan køre ud i teamets specialudstyrede akutbiler og foretage en række målinger og undersøgelser.
På stedet – med lægen på en telefonlinje – vurderer de situationen. Kan borgeren blive hjemme – eller er der brug for at komme på akutmodtagelsen?
Akutsygeplejerske Kamilla Kolberg Nielsen var med fra begyndelsen i januar 2018.
”Det er sjældent, at man i sundhedsvæsenet får lov til at starte noget op på et blankt papir, som vi fik lov til. Der var en unik mulighed for at sætte sit eget præg på det, og så har det heldigvis vist sig at være en kæmpe succes,” siger hun.
Akutteamet var en slags knopskydning fra Odense Universitetshospital. Teamets daværende leder og hovedparten af sygeplejerskerne kom fra den fælles akutmodtagelse og intensivafdelingen, og der var fra begyndelsen et tæt samarbejde.
- Borgere og pårørende er ovenud tilfredse med akutsygeplejerskerne, som kommer ud til dem på opfordring fra de praktiserende læger, hjemmeplejen eller akutmodtagelsen. De fleste vil helst udredes og behandles derhjemme.
- Samtlige praktiserende læger i kommunen har samarbejdet med akutteamet, og de har tillid til teamets målinger og vurderinger. Teamet sparer dem for sygebesøg og skaber tryghed for patienterne.
- Akutteamet genererer en årlig samfundsøkonomisk gevinst på fem mio. kr. (2019), navnlig gennem besparelser på hospitalet og hos de praktiserende læger. I Odense har akutmodtagelsen kunnet nedlægge to senge pga. færre patienter, og kan nu bruge pengene på andre formål.
Akutteamet flyttede ind på hospitalet
Landet over er der i de seneste år etableret kommunale akutteams. Der er en fælles erkendelse af, at det er nødvendigt at bygge bro mellem sygehuset, de praktiserende læger og kommunens pleje. Men kommunerne har grebet opgaven an med vidt forskellige organisationer, kompetencer og udstyr.
I Odense prøvede man en model af med en fælles fysisk ramme på hospitalet, 12 erfarne sygeplejersker (nu 20), tre reddere (nu fem) og tre veludrustede akutbiler. Sygeplejerskerne delte lokaler med akutmodtagelsen, og det var ifølge Kamilla Kolberg Nielsen en god beslutning.
”Det er afgørende for en positiv og succesfuld implementering, at man er i samme rum, når man starter noget nyt op. Vi sad på samme kontor som lægerne, der skulle visitere til os, og vi kendte dem. Det gør noget for tillidsbåndet, og specielt i starten er der mange processer, der skal udvikles spor for. Det er nemmere, når man er tæt på hinanden,” siger hun.
”Det kan jo ske, at en læge glemmer at lægge medicin på medicinkortet, og så kan man lige tage fat i ham og få det gjort. Vi deltog også i konferencerne og kunne komme med forslag til, hvilke patienter der kunne behandles videre i hjemmet af akutteamet med lægen fra akutmodtagelsen som behandlingsansvarlig.”
Caption
hospitalet, da akutteamet blev etableret. Tæt samarbejde med akutlægerne – her Claus-Henrik Rasmussen – betød gode faglige drøftelser og tæt samarbejde om patienten.
Attribution
Foto: Alex Tran
Et puslespil med mange brikker
Teamet har sin daglige gang i op mod 20 private hjem fordelt på døgnets 24 timer. Derfor var det i begyndelsen af 2020 nødt til at flytte væk fra hospitalet for at begrænse smitte med covid-19. Men oversygeplejerske på akutmodtagelsen Charlotte Mose vil gerne have akutteamet tilbage.
”Nu kender vi jo hinanden, så lige nu kan det fungere på to forskellige adresser. Men efterhånden som der bliver skiftet ud i personalet, vil det være en god idé, at de kommer her igen. Så kan vi også udvikle flere ting sammen,” siger hun.
For akutmodtagelser er det lidt af et puslespil at samarbejde med kommunerne, fortæller Charlotte Mose.
Patienterne kommer fra flere kommuner, og der er ikke to kommuner, hvor akutteams og sociale foranstaltninger fungerer ens. Forskellige samarbejdsaftaler regulerer patienternes færden over sektorgrænserne, og Charlotte Mose synes, at dialogen med kommunerne er god.
”Men det er godt, at der i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for de kommende år er mange punkter, der handler om at styrke samarbejdet,” siger hun.
Et punkt, der helt klart skal findes en løsning på, er kommunikation af patientdata. I dag forhindrer loven deling af journaldata, og det er en mulig fejlkilde, at alt skal kommunikeres særskilt med kommunerne.
Andre ”udviklingspunkter” er åbenhed om, hvilke kompetencer der er til stede i kommunerne, og hvilke forventninger man kan have til hinanden.
Der er også brug for en større grad af økonomisk risikovillighed, mener oversygeplejersken:
”Når man sidder i to forskellige sektorer, er man god til at tale ud fra hver sit perspektiv. Men i virkeligheden skal man helst ikke hænge for meget fast i, hvor pengene kommer fra. Det, vi har lavet sammen med Akutteam Odense, er et ildsjæle-projekt, og sådan nogle projekter skal man ikke bremse, bare fordi økonomien ikke er på plads. I stedet må man sammen udvikle en god business case,” mener hun.
Lige som kollegerne i akutteamet har Kamilla Kolberg Nielsen flere års erfaring: ”Man skal have is i maven og mange værktøjer i sin rygsæk, som man kan hive frem. Som akutfunktion er du ikke noget værd, hvis du tager fejl hveranden gang.”
Foto: Alex Tran
Dokumenteret effekt af akutteamet
Kamilla Kolberg Nielsen er enig:
”Der sker nogle gange noget problematisk for borgerne i sektorovergangene. Så hvis man kan bygge selv verdens mindste bro dér, er det givet godt ud,” siger hun.
NB: Kamilla Kolberg Nielsen har skiftet job, efter artiklen blev skrevet.
90 pct. af de akut syge ældre kan blive i plejecentret og slippe for den risiko, som det indebærer at komme ind på akutmodtagelsen for tab af funktionsniveau, hospitalserhvervede infektioner mm. Det viser et pilotprojekt i akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital. I et halvt år kørte akutlægerne ud til fem til ti patienter om dagen i stedet for, at patienterne kom til dem. Med sig havde de bl.a. udstyr til blodprøvetagning og ultralyd. De ti pct., som måtte ind, havde typisk behov for kirurgi. Projektet er nu under evaluering.
