Eksperter om digital chikane: Man skal ikke stå alene

Én sygeplejerske blev lagt for had i coronaskeptiske grupper, så hun måtte have politibeskyttelse af sit hjem. En anden blev udpeget i en klage til arbejdspladsen. Og en tredje må tage en pause fra Twitter, når hendes faglighed bliver for hårdt angrebet.

Digital chikane er et alvorligt problem, og flere sygeplejersker fortæller i denne udgave af Sygeplejersken, at de oplever, at chikanen er eskaleret under coronakrisen.

Det kan have store konsekvenser at blive udsat for online had og chikane, fortæller Maia Kahlke Lorentzen, researcher i ekspertnetværket Cybernauterne.

”Det kan give stress, angstanfald, søvnløshed og tab af selvværd, og man kan risikere at skulle sygemeldes. Det kan også betyde, at man mister lysten til at udtale sig offentligt igen,” siger hun.

Maia Kahlke Lorentzen har skrevet bogen ’Kan Trold Tæmmes’ om såkaldt trolling-adfærd på nettet og underviser i selvforsvar mod digital chikane. Hun har også bemærket en skærpet tone i debatten under corona.

”Vi er i en krisesituation, hvor er der mange følelser på spil, og det får måske nogen, som ikke normalt ville ”trolle” til at gøre det. Samtidig kan vi se et overlap mellem coronaskeptikere og vaccinemodstandere, som er et miljø, der allerede er kendt for den adfærd,” fortæller hun.

Maia Kahlke Lorentzen peger på, at de konspiratoriske og vaccinekritiske miljøer, som er særligt kendt for en hård tone på nettet, har et helt andet verdensbillede end de fleste danskere. 

”Mange af de her mennesker er overbevist om, at de gør det rigtige. De mener, at corona ikke er så slem, og at det handler om at få kontrol med os og underminere vores frihedsrettigheder. Når de så ser frontberetninger fra sygeplejersker, der clasher med deres virkelighedsopfattelse, går de efter sygeplejerskerne,” forklarer hun.

Søg hjælp

Maia Kahlke Lorentzen understreger, at det vigtigste man kan gøre, når man bliver ramt af et troldeangreb, er at bede om hjælp.

”Det kan føles ekstremt ensomt at sidde med en masse had fra alle mulige mennesker, der ikke kender én, så det er rigtig vigtigt at dele det med nogen og få hjælp. Det kan være venner, familie, arbejdspladsen, fagforeningen eller politiet alt efter situationen,” siger hun.

Det er Miriam Michaelsen helt enig i. Hun er advokat hos Njord Law Firm med speciale i digitale krænkelser og formand for foreningen Digitalt Ansvar.

”Det kan være en svært at definere en grænse for, hvor meget man skal finde sig i. Men hvis man kan mærke, at det man oplever, går ind og rammer én, skal man sige fra og bede om hjælp. Det har man ret til. Vi skal væk fra holdningen om, at man skal kunne klare mosten alene,” siger hun.

Miriam Michaelsen påpeger, at hvis man bliver udsat for trusler og chikane online, har man ret til at få hjælp:

”Hvis der er tale om overtrædelser af straffeloven som f.eks. trusler, ulovlig deling af billeder og meddelelser om andre, skal man anmelde det til politiet. Så har man ret til at få hjælp og beskyttelse og til, at de efterforsker sagen.” 

Arbejdsgiver har pligt til at hjælpe

Miriam Michaelsen forklarer, at selvom den digitale chikane sker i ens fritid, så har arbejdsgiveren pligt til at hjælpe.

”Arbejdsmiljøloven fastslår klart, at arbejdsgiveren har et ansvar, også ift. arbejdsrelateret vold og chikane, som finder sted uden for arbejdstiden. Hvis du bliver angrebet pga. dit arbejde, fordi du f.eks. bruger din ytringsfrihed til at fortælle om dit arbejdsmiljø på sociale medier, så har arbejdsgiveren et ansvar for at hjælpe,” siger advokaten.

Arbejdsgiverens ansvar handler især om at hjælpe og vejlede medarbejderen om, hvordan situationen kan håndteres. I nogle sager kan det også handle om hjælp til at anmelde chikanen til politiet og sikre mulighed for psykologhjælp eller sygemelding. 

Også fagforeningen kan spille en vigtig rolle, påpeger hun.

”Når man oplever det her, har man brug for, at der er nogle andre, der træder ind som et skjold. Hvis dem, der truer, pludselig forstår, at de ikke bare står over for en enkelt sygeplejerske, men over for en ledelse eller et forbund, som ikke vil acceptere deres adfærd, så holder de meget ofte op med at chikanere. Samtidig betyder det, at det enkelte individ ikke føler sig alene,” siger Miriam Michaelsen.

Det er helt afgørende for at komme godt igennem chikanen, uddyber hun:

”Du kan tage rigtig meget skrald, hvis du har følelsen af, at det, du bliver udsat for, ikke er acceptabelt, og at der er nogen, der hjælper dig igennem det.”

Fagforeningen skal støtte

Også Maia Kahlke Lorentzen peger på, at fagforeninger har en vigtig rolle at spille, når medlemmerne skal beskyttes mod digital chikane.

”Man skal vide, hvor man henvender sig, når chikanen sker. Nogle fagforeninger har også hjulpet medlemmerne med at organisere selvhjælpsgrupper på Facebook, hvor man kan få støtte og opbakning fra andre, der har oplevet det samme. Andre tilbyder hjælp til digital sikkerhed,” siger hun.

Hos Dansk Sygeplejeråd er næstformand Anni Pilgaard enig i, at medlemmerne ikke skal stå alene over for internettets trolde.

”Hvis man så ikke oplever, at man får den støtte, man har krav på hos arbejdsgiveren, må man gå til sin tillidsrepræsentant eller kreds i Dansk Sygeplejeråd og få hjælp til at slå i bordet. Chikane skal under ingen omstændigheder accepteres,” siger hun.

Dansk Sygeplejeråd hjalp i december et medlem med at politianmelde en meget grov sag om netop digital chikane.

Anni Pilgaard er åben over for idéen om mere hjælp til medlemmer, der bliver udsat for digital chikane.

”På sigt tror jeg, det vil være relevant med en art beredskab. Det er selvfølgelig også et spørgsmål om ressourcer, men det kan også være noget, man kan gøre i fællesskab med de andre faglige organisationer, for jeg tror det er noget, vi alle sammen møder. Men det er bestemt et ansvar, vi må tage på os i fagbevægelsen,” siger hun.

Man skal turde ytre sig

Med de store konsekvenser af digital chikane er det måske nærliggende at tænke, at man jo bare kan lade være med at deltage i debatten på sociale medier. Men det vil være ærgerligt, mener Maia Kahlke Lorentzen.

”Så vil vi gå glip af nogle vigtige vidnesbyrd fra frontlinjen af sundhedsarbejde i den krisesituation, som vi står i. Det er ikke godt for nogen,” siger hun.

Advokat Miriam Michaelsen bakker op:

”Vi er jo nødt til at beskytte ytringsfriheden. Det skal være sådan, at man kan deltage i den offentlige debat uden at frygte at blive angrebet.”