"Jeg var bange for, at de ville opsøge mig om natten"

E n fredag eftermiddag tæt på jul 2020 er Anne på vej fra sit arbejde som sygeplejerske på et hospital på Sjælland. En af kollegerne på hendes afdeling er netop blevet ”prikket” til at skulle overføres til et coronaafsnit, og Anne og hendes kolleger har taget et billede, som de vil sende til kollegaen som en hilsen.

”Det er et billede, hvor vi står med nogle julehjerter i hånden, som vi har taget efter arbejdstid. Da jeg er på vej hjem, tænker jeg, at jeg vil lægge det op på min egen Facebook-væg og skrive noget om, hvordan situationen er på afdelingen,” fortæller Anne.

En af hendes Facebook-venner opfordrer hende til at gøre billedet delbart, og så går det stærkt. På bare ét døgn bliver det delt over 22.000 gange, og dagen efter ringer TV2 Lorry for at lave en historie om det.

”Det er helt vildt. Jeg har aldrig nogensinde prøvet sådan noget før. Men det vælter ind med opbakning og søde kommentarer, så det er jo bare positivt til at starte med,” siger Anne.

Hus og arbejdssted lagt op

Sådan bliver det dog ikke ved. Efterhånden som hendes opslag går viralt, begynder negative kommentarer også at poppe op i kommentarsporet. Og to dage efter går det helt galt. 

Den kendte coronaskeptiker Flemming Blicher, der bl.a. har været med til at arrangere demonstrationer mod nedlukningen, skriver ud til sine godt 5.000 følgere på Facebook.

”Lige pludselig bliver jeg tagget i et opslag, hvor han skriver mit fulde navn og opfordrer sine følgere til at hjælpe med at opspore mig, fordi jeg ”spreder coronapropaganda”. Og så er der en masse af hans følgere, som begynder at skrive, at ”hende skal vi have fat i”,” fortæller Anne.

Kommentarerne tager til, både i indbakken på Messenger og i kommentarsporet under hendes eget og Flemming Blichers opslag.

”Der bliver også lagt et billede op af mit hus, som de har taget fra min mands Facebook-profil sammen med en beskrivelse af, hvor i landet jeg bor. Der er også én, der skriver, at de har fundet ud af, hvor jeg arbejder. Der bliver jeg rigtig bange, for jeg kan mærke, at de ville have fat i mig,” siger Anne.

Politiet: Få hemmelig adresse

Anne ringer til politiet for at anmelde sagen, og de opfordrer hende og familien til at lukke deres Facebook-profiler af, så det kun er deres venner på Facebook, der kan se dem.

De opfordrer også Anne, hendes mand og børn og hendes mor, som har samme efternavn, til at få hemmelig adresse og telefonnummer.

”Det er virkelig ubehageligt at føle, at det på den måde går ud over min familie. Ét er, hvad ham Flemming Blicher vil, men jeg vidste jo ikke, hvad alle hans følgere kunne finde på,” siger Anne.

Politiet lover at holde øje med Flemming Blicher og at køre forbi Annes hus, når de er i området. Der er kun to dage til jul, og indenfor forsøger Anne og hendes familie at komme i julestemning trods den anspændte situation.

”Men det påvirker mig rigtig meget. Jeg er bange, når det ringer på døren, bange, når vi skal sove om aftenen for at de vil opsøge os, og bange, hver gang jeg hører et pling fra min Messenger på telefonen,” siger hun.

Kort tid efter opslaget bliver Flemming Blicher anholdt. Han bliver dog løsladt igen, og sagen er i skrivende stund på vej i retten.

Et stykke tid efter anholdelsen stilner kommentarerne på Facebook af. I dag arbejder Anne med at lægge oplevelsen bag sig.

”Jeg er ikke bange på samme måde mere, og det er også blevet hverdag at gå på arbejde igen. Når det ringer på døren, kan det godt gippe i mig endnu, men jeg har ikke samme reaktion, når der tikker en besked ind på telefonen,” siger hun.

Slut med at kommentere

Hun er meget glad for den store opbakning, hun har mødt undervejs fra ledelse, kolleger og Dansk Sygeplejeråd, som tilbød hjælp med at anmelde chikanen til politiet.

Forløbet har dog ændret Annes måde at være på sociale medier på grundlæggende:

”Jeg har stadig min Facebook-profil helt lukket, så det kun er dem, jeg er venner med, der kan se den. Og så kommenterer jeg næsten aldrig på noget. Der kommer til at gå meget lang tid, før jeg har lyst til at skrive om mine arbejdsforhold igen, og jeg slettede jo også mit oprindelige opslag. Det gør mig egentlig lidt ked af det, for jeg står inde for hvert et ord, jeg skrev. Men det er ikke det værd, hvis det går ud over min families tryghed.” 

Anne er et opdigtet navn, som vi har kaldt sygeplejersken for at beskytte hendes identitet. Redaktionen kender hendes rigtige identitet.