Forsker: Demokratisk problem

At stemningen kan komme op i det røde felt, når grundsten som fagforeningsmedlemskab og overenskomstforhandlinger diskuteres, er ikke en overraskelse for Rasmus Rønlev. Han er adjunkt ved Syddansk Universitets Center for Journalistik og forsker bl.a. i brugen af sociale medier.

”Der er lavet studier af, hvordan debatten foregår i lokaldemokratiske sammenhænge. Forskningen viser, at der er noget andet på spil, når dem, der står og debatterer, også er dine naboer. Når de går ud af bestyrelsesmødet på skolen, så mødes de i Fakta. I de tilfælde kan debatten opleves hårdere, fordi man har nogle andre relationer til dem, man debatterer med. Og sygeplejerskerne er jo ikke kun fagligt organiserede sammen, de er også kollegaer, der har en hverdag på afdelingerne. Hvis man har en ophedet debat om overenskomsten, så kan det opleves voldsommere, end hvis man f.eks. diskuterede, hvor der skal placeres en ny motorvej. Hvis man er uenig med nogen, som man har sin hverdag sammen med, så kan det være en hård erkendelse,” forklarer han.

Når udviklingen i tonen betyder, at nogle trækker sig fra den offentlige debat, så er der ekstra grund til at være på vagt, mener Rasmus Rønlev:

”Hvis vi har en offentlig debat, hvor nogle fravælger at tage del, fordi de er bange for at få hældt en skidtspand ud over sig, så er det et demokratisk problem. Fra mit perspektiv er demokrati båret af samtalen. Ikke af at vi skal være enige. Man må rumme uenighed, det er et grundvilkår, men hvis tonen får en karakter, hvor nogen trækker sig, så er det et demokratisk tab.”

Rummelighed og truende omtale

Men samtidig giver det god mening, at tonen i de fleste tilfælde er jovial og hjælpsom i de store Facebook-grupper for sygeplejersker.

”Mere eller mindre lukkede fora kan have en anderledes samtale eller debatkultur, og det kan de både i negativ og positiv forstand. Det kan f.eks. være udsatte grupper i samfundet, f.eks. pårørende til psykiatriske patienter, som har lukkede fora, hvor der bliver et rum for at dele erfaringer og bekymringer af intim karakter. Det deler de med andre, der viser empati og forståelse. Det kan være rum for en rummelig debat,” siger Rasmus Rønlev og fortsætter: 

”Men det kan også være halvlukkede Facebook-grupper for unge mænd, hvor man har en voldsomt forrået omgangstone med nedgørende og potentielt truende omtale af kvinder. Lukkethed kan både skabe tryghed, men også skabe en endnu mere forrået, indforstået debatkultur.”

”Selvom der i medierne ofte refereres til, at tonen i den offentlige debat er blevet hårdere, så er der faktisk ikke grundlag for at konkludere, at det er tilfældet,” siger forskeren.

Private snakke er blevet synlige

”Vi er ikke bekendt med, at der er sket en forråelse. Heller ikke at internettet skulle have forrået den offentlige debat. Vi ved, at der er sket en medieudvikling, hvor de såkaldte nye medier har betydet, at alle nu har en kanal til at udbrede deres synspunkter. Min egen hypotese er, at vi ser en form for kommunikation, som før foregik andre steder, men som nu bliver offentlig på en anden måde. Det foregik måske tidligere i en privatsfære mellem venner eller kollegaer, men nu får det et langt større publikum. De sociale sfærer kollapser, så man taler på tværs af nogle verdener, der normalt er adskilt. Nu er det pludselig både gamle skolekammerater, familie, kollegaer og ens kommende chef, der kan følge med,” lyder det fra Rasmus Rønlev, der konkluderer:

”Det er en helt anden skala. Samtalen er flyttet fra vandkøleren på arbejdspladsen ud i offentligheden. Private snakke er blevet synlige. Det skal vi vænne os til.”