Faglige priser

Formål

Mange sygeplejestuderende både nationalt og internationalt vurderer kommunal sygepleje som et ’lavstatus praksisfelt’. De kan have svært ved at se en karriere i det nære sundhedsvæsen, hvor sygeplejersken endda har en særlig vigtig rolle som fagligt fyrtårn i klinisk lederskab. Vi har et sundhedsvæsen, hvor behandling og pleje i højere grad vil ske i borgerens hjem og det er essentielt at kunne rekruttere kompetente og motiverede sygeplejersker til kommunal sygepleje. Der er behov for allerede under uddannelsen til sygeplejerske at give sygeplejestuderende en bedre forståelse af de udfordringer og muligheder, der er i det nære sundhedsvæsen og i tråd med den vedtagne reform af uddannelsen i høj grad at tage udgangspunkt i praksisnære problemstillinger.

Samtidig er der kun lidt rum på uddannelsen i repetition af viden og der er behov for at styrke de studerendes faglige og refleksive kompetencer. Brætspillet, ”En dag som hjemmesygeplejerske" er et innovativt og enestående læringsredskab, der på levende og engagerende vis inviterer sygeplejestuderende ind i hverdagens virkelighed som hjemmesygeplejerske. Spillet formår på en kreativ måde at kombinere faglig viden, etiske overvejelser og praktiske beslutninger med et legende format, der styrker både refleksion og samarbejde.

Beskriv den særlige indsats

Annette har udviklet et læringsspil målrettet begrebet ’Klinisk lederskab’. Spillepladen er et vejkort over en fiktiv bymidte med et indplaceret sundhedscenter, hvorfra der startes. Derudover er der placeret 14 adresser og to tankstationer. De studerende kan spille som små teams mod hinanden. Indledningsvis skal de dog sammen udarbejde en køreliste på baggrund af 8 udarbejdede borgerforløb med tilhørende adresser. Her skal de arbejde med prioritering ud fra borgeres sundhedsudfordringer/sygdomssammenhænge, den sygeplejeydelse, som borger er visiteret til, anslået tidsramme og geografiske hensyn. Herefter spiller teams mod hinanden, hvor de bevæger sig rundt på spillepladen med brug af held (en terning) og viden (svar på spørgsmålskort med faktabaserede spørgsmål fra tidligere semestre). Svarer teamet rigtigt, kan der rykkes yderligere frem. Undervejs kan der opstå helt uforudsete begivenheder, som f.eks. vejarbejde, og man må vente en omgang.

Hos borgeren mødes man af en udfordring eller et dilemma. Dermed bliver spillet ikke blot et middel til at træne kliniske færdigheder og kritisk tænkning, men også et redskab til at forme fremtidens sygepleje, med blik for både bæredygtighed, patientens livskvalitet og den professionelle rolle i samfundet. De studerende kan frit søge viden i løbet af spillet, hvis det ønskes og derudover går undervisere rundt til de spillende grupper af studerende og kan bruges som ressourcepersoner undervejs. Seancen med læringsspillet afrundes i plenum.

Resultater

Læringsspillet formår at være både underholdende, pædagogisk og meningsfuldt på samme tid – hvorfor dette spil lykkes til fulde med at gøre læring levende, relevant og inspirerende. Læringsspillet er evalueret meget, meget positivt af de studerende på de tre 4. semester-hold, der indtil nu har afprøvet spillet. På en skala fra 1-7, hvor 1 = håbløst og 7 = super, bliver læringsspillet gennemsnitligt vurderet til scoren 6. Samtidig har de studerende sagt om spillet, at det er lærerigt og godt med genopfriskning af viden og at det sætter gang i en masse refleksion, samtidig med at det er underholdende og at tiden går hurtigt.

Perspektivering

Annette er en stor fortaler for videndeling og ønsker at gøre læringsspillet frit tilgængeligt for andre. Hun har formidlet det ved en poster ved netværksdagen om simulationsbaseret undervisning (SUN) på professionshøjskolen Absalon, Roskilde, i april 2025 og hun havde en e-poster med om spillet ved ICN-kongressen i juni 2025 i Helsinki. I tråd med FN’s verdensmål 12 om Ansvarligt forbrug og produktion tror Annette på værdien af at dele nye didaktiske tiltag med andre, også uden at det behøver at give økonomisk fortjeneste.

Annette har beskrevet udvikling og brug af læringsspillet, som hun har fået publiceret i Uddannelsesnyt i juli 2025. Som det fremgår af artiklen, så har Annette udviklet et spil, der vil kunne bruges, som det er. Men det kan også tilpasses til lokale kontekster og til forskellige kompetenceniveauer, fordi det er et koncept, der kan deles via mail og herefter kan downloades og printes. Foreløbigt er spillet delt med interesserede kliniske vejledere og undervisere, der har henvendt sig efter at have læst artiklen.

Formål

Patienter, der bliver indlagt efter selvskade, befinder sig ofte i et behandlingsmæssigt ingenmandsland. I praksis betyder det, at mange oplever at få behandlet deres fysiske skader hurtigt og effektivt i akutmodtagelsen, men uden en systematisk psykiatrisk vurdering, pleje, behandling eller opfølgning. Det efterlader dem sårbare i en periode, hvor risikoen for ny selvskade eller selvmordsforsøg er høj, og hvor behovet for en helhedsorienteret indsats er størst.

Denne patientgruppe er blandt de mest udsatte i sundhedsvæsenet. Når samarbejdet mellem somatik og psykiatri ikke fungerer optimalt, bliver de klemt. Det kan føre til fragmenterede forløb, misforståelser mellem sektorerne og – mest alvorligt – at patienterne ikke oplever sig set som hele mennesker. De får hverken den tryghed eller den kontinuitet, der kan være afgørende for at bryde en negativ spiral.

Beskriv den særlige indsats

For at ændre dette har Christina Østervang, som er faglig leder af Akademiet for Akutsygepleje på Fælles Akutmodtagelse på OUH, taget initiativ til et banebrydende projekt, der bygger bro mellem somatik og psykiatri. I tæt samarbejde med Psykiatrien i Odense er der udviklet og implementeret en ny model, der sikrer, at patienter indlagt efter selvskade får en sammenhængende behandling, hvor både fysiske og psykiske behov adresseres fra starten af indlæggelsen.

Projektet har etableret klare arbejdsgange, der sikrer, at psykiatrien inddrages tidligt i forløbet. Der er udviklet fælles procedurer, som er forankret i begge sektorer, og som gør det muligt for personalet at handle hurtigt og koordineret. Patienternes egne erfaringer er systematisk inddraget i udviklingsarbejdet, så løsningerne tager udgangspunkt i de reelle behov og barrierer, de oplever. Det betyder, at indsatsen ikke blot er fagligt funderet, men også menneskeligt relevant.

Resultater

Resultaterne er tydelige. Patienterne oplever nu, at de bliver mødt som hele mennesker, at overgangen fra somatisk til psykiatrisk behandling er glidende, og at deres stemme bliver hørt. Patienterne mødes af psykiatriske kompetencer allerede i akutmodtagelsen og hjælpes til at klare opholdet i akutmodtagelsen på bedst mulige måde. Samtidig sikres de opfølgning efter udskrivelse, så de ikke falder mellem to stole. Personalet på begge sider beskriver, at samarbejdet er blevet lettere, at misforståelser er reduceret, og at de føler sig bedre klædt på til at håndtere den komplekse kombination af fysisk skade og psykisk krise.

Perspektivering

Christina Østervang har som projektleder stået i spidsen for at skabe en fælles retning, sikre ledelsesmæssig opbakning og opbygge tillid på tværs af organisatoriske og faglige skel. Hun har kombineret forskningsbaseret viden med praktisk erfaring og formidlet resultaterne både nationalt og internationalt – blandt andet på ICN-kongressen – for at inspirere andre til at bygge lignende broer i deres egne organisationer.

Denne indsats viser, at komplekse problemer kan løses, når man insisterer på at sætte patientens samlede behov i centrum, og når man tør tage fat på de organisatoriske barrierer, der ellers står i vejen. Projektet er et forbillede for tværsektorielt samarbejde, og resultaterne viser, at det kan lade sig gøre at skabe varige forbedringer for nogle af de mest sårbare patienter i sundhedsvæsenet. Det er netop denne kombination af innovativ tænkning, solid faglighed og hjerte for patienterne, der gør Christina Østervangs indsats til en oplagt kandidat til Athenaprisen. Christina Østervang har en drivkraft der er helt unik, og hun formår at få inddraget patienter på fineste vis i sin forskning. Ligeledes har resultaterne vist sig at personalet i en fælles akutmodtagelse bliver i stand til at varetage patienter med selvskade på et helt andet niveau. Det er meget prisværdigt.

Formål

At reducere spild og CO2 samt skabe en grønnere indkøbs- og forbrugskultur og ikke mindst give plejepersonalet mere tid hos patienten, som er en del af Sygehus Lillebælts indsatser i excellent sygepleje.

Beskriv den særlige indsats

Tea har været fremsynet og innovativ i sin tankegang. Hun har været den ildsjæl, der har fået vores drømme til at gå i opfyldelse. Hun har undersøgt og indsamlet data på, hvor mange penge vi bruger på produkter og materialer, der må kasseres efter det har været ubrugt på en patientstue. Hun har optimeret vores tid, og hun har optimeret vores tid sammen med patienterne. Buddy kan ved et enkelt klik og på under 1 minut ankomme med fx de sårplejeprodukter man lige står og mangler midt i et sårskifte, eller de produkter anæstesisygeplejersken skal bruge, hvis de er på afdelingen for at assistere med en PVK anlæggelse. Dette har både medført bedre samarbejde med fx anæstesiologisk afdeling og ikke mindst, så går patienten ikke glip af plejepersonalets nærvær og tid, fordi man er nødt til at gå til og fra patientstuen efter produkter.

Teas indsats har nu medført, at Buddy vil blive implementeret på hele Ortopædkirurgiske senge og muligvis flere afdelinger på Kolding Sygehus, hvilket både vil være til stor glæde for flere patienter og plejepersonaler, og så vil indsatsen også medvirke til Regions Syddanmarks overordnede indsats i at reducere CO2-udledningen fra forbrug gennem lagerstyring og minimering af spild.

Resultater

Når patienter, efter en kortere eller længere indlæggelse på Ortopædkirurgisk senge, udskrives, efterlades flere ubrugte pleje- og behandlingsprodukter på patientstuen. Efter udskrivelse skal patientstuen rengøres og alle efterladte produkter, brugt eller ubrugt, skal kasseres, da det ikke kan genbruges pga. hygiejne og smitterisiko. I efteråret 2024 blev der lavet en undersøgelse af forbrug og spild fra afdelingens 23 sengepladser. Efter patientens udskrivelse blev alle efterladte, ubrugte produkter på patientstuen indsamlet og registreret. På fire uger blev der på de 23 sengepladser indsamlet i alt 563 produkter fordelt på 107 forskellige varenumre til en samlet pris på 7.209 kr. Dette svarer til et årligt spild på godt 87.000 kr. alene for denne afdeling. Når disse tal skaleres til alle sygehusets sengepladser, svarer det til, at der måske smides ubrugte produkter ud for 1,9 mio. kr. pr. år. Indsamlingen af ubrugte produkter indikerer et betydeligt ressourcespild og CO2 belastning. Produktspild efter udskrivelse er desværre en kendt problemstilling fra alle afdelinger, sengeafdelinger og FAM. Undersøgelsen viste, at spild af produkter hovedsageligt skyldes, at plejepersonalet selv skal hente produkterne og gerne vil optimere deres arbejdsgange for at reducere tiden væk fra patienten. På grund af indretning af afdelingen og afstande, koster det tid væk fra patienten hver gang, der skal hentes et produkt, og derfor tages flere produkter med ind på patientstuen end nødvendigt for at undgå at skulle forlade patienten igen. Dette kan fx være ved tvivl om den rette størrelse, type forbinding, osv. Under afprøvningen af Buddy er indsamling af produkter fra patientstuer gentaget, og det 
samlet spild blev reduceret fra 563 produkter med en samlet pris på 7.209 kr. til kun 94 produkter med en samlet pris på 666 kr. dvs. en reduktion af spild på 83%.

Perspektivering

Indsatsen vil have et perspektiv i Kolding Sygehus' bidrag til en grønnere fremtid, da indsatsen er klimavenlig og bæredygtig, og det forventes at indsatsen vil kunne bidrage med en årlig CO2-besparelse på ca. 9.000 kg for en afdeling med 23 sengepladser, en årlig indkøbsbesparelse på godt 87.000 kr. for en afdeling med 23 sengepladser, en reduktion i varelager og indkøb for alle afdelinger, forbedret kvalitet i patientoplevelsen, idet patienten vil opleve færre afbrydelser, ventetid og mere tid med plejepersonalet og til sidst et forbedret arbejdsmiljø for personalet, der får mere tid og ro til patienten.

Formål

Det overordnede formål med TEKS er at understøtte en bæredygtig mulighed for at sygeplejersker kan kombinere en klinisk karriere med en akademisk karriere. Dette gøres ved:

1. At etablere attraktive karriereveje med henblik på at tilknytte og tiltrække højt kvalificerede sygeplejersker i klinisk praksis.
2. At medvirke til at understøtte sygeplejerskers mulighed for at kombinere en klinisk karriere med en akademisk karriere.
3. At medvirke til at styrke sygeplejerskernes kompetencer til at udvikle, gennemføre og implementere evidens i klinisk praksis.
4. At involvere de sygeplejefaglige ledere i de studerendes forløb med henblik på at sikre relevant og tæt kobling mellem klinik og uddannelse.
5. At etablere et fællesskabs- og personcentreret læringsmiljø med henblik på at understøtte SUH’s vision om at have en inkluderende, konstruktivt, kreativt og synlig udviklings- og forskningskultur.

Beskriv den særlige indsats

TEKS-programmet er udviklet i tæt samarbejde mellem Forskningsstøtteenheden for MVU, de sygeplejefaglige ledere på Sjællands Universitetshospital og Syddansk Universitet og inkluderer tre hold erhvervskandidater i klinisk sygepleje i hhv 2023, 2024 og 2025. Efter 2025 vil medarbejdere på SUH fortsat have mulighed for at tage en erhvervskandidatuddannelse. Dette vil omfatte flere faggrupper. 
De erhvervskandidatstuderende arbejder på deltid i praksis og gennemfører samtidigt en kandidatuddannelse på deltid over fire år. Alle afdelinger tilbyder supplerende løn til deres studerende under uddannelsen.

Store dele af uddannelses er tilrettelagt som online-,hybridundervisning eller med fremmøde på SUH, hvor undervisning og vejledning overvejende afholdes af forskeruddannede sygeplejersker ansat i klinisk praksis på SUH. 
De sygeplejefaglige ledere involveres i udstrakt grad med henblik på at sikre relevant og tæt kobling mellem klinik og uddannelse. Der er udarbejdet udførlige rammeaftaler og ledelsesredskaber, der kan understøtte lederen i praktiske opgaver og faglig sparring og videndeling i TEKS’ ledernetværk. 
Forskningsstøtteenheden underbygger programmet ved overordnet programkoordinering, logistikplanlægning, kommunikation mellem SUH og SDU og som kontakt- og rådgivning til alle studerende, ledere og SDU.

Resultater

SUH har 23 kliniske afdelinger, heraf er de 19 inkluderet i programmet, og der er i alt 121 deltagere: 57 erhvervskandidatstuderende, 45 oversygeplejersker og 19 chefsygeplejersker. Pt er kun én studerende frafaldet, dog grundet jobskifte. Programmet er fortsat i gang, hvorfor endelige resultater følger.

Perspektivering

TECS-programmet har indtil videre vist sig at være en meningsfyldt, relevant og praksisnær mulighed for at kombinere klinisk praksis med akademisk uddannelse. Programmet har allerede tiltrukket sig meget positiv opmærksomhed, og lignende initiativer oprettes rundt om i landet og i Grønland. På SUH har de positive erfaringer medført, at direktionen har støttet, at erhvervskandidatuddannelser fremadrettet skal tilbydes som karriereudviklingstiltag til relevante medarbejdere. 
Ved at involvere sygeplejefaglige ledere konkret i deres medarbejderes uddannelsesforløb og praktisk tilrettelægge hverdagen, således at arbejdstid og studietid kan kombineres, samt ved at have indflydelse på de studerendes valg af studietemaer, styrkes ledernes egne kompetencer og interesse for evidensbaseret sygepleje. 

Denne udvikling er i tråd med FN's verdensmål, især mål 4 om kvalitetsuddannelse og mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst. Ved at tilbyde muligheder for videreuddannelse og karriereudvikling bidrager TEKS-programmet til at styrke sygeplejerskernes kompetencer og sikre en bæredygtig arbejdsstyrke i sundhedssektoren. Dette er også i overensstemmelse med mål 3 om sundhed og trivsel, da et veluddannet sundhedspersonale er afgørende for at levere høj kvalitet i sundhedsydelser. 
Endelig understøtter TEKS-programmet mål 5 om ligestilling mellem kønnene, da det giver lige muligheder for karriereudvikling og uddannelse for alle sygeplejersker, uanset køn. Samlet set bidrager TEKS til en bæredygtig udvikling ved at fremme kvalitetsuddannelse, anstændige arbejdsforhold og ligestilling, hvilket er afgørende for at opnå en bæredygtig fremtid.

Formål

Et tværfagligt samarbejde mellem Slagelse sygehus, sårambulatoriet og Næstved kommune med fokus på udsatte borgere med sår og kompetenceudvikling for primær sektors hjemmesygeplejersker.

Beskriv den særlige indsats

Karina har henvendt sig til Næstved kommune og fået etableret et samarbejde omkring de mest udsatte borgere i kommunen. Indsatsen går ud på, at en sårsygeplejerske kører ud fra Slagelse sygehus, hvor denne møder borgere og hjemmeplejen i eget hjem, på bosteder, plejehjem eller lignede. De særligt udsatte borgere har svært ved at komme i sårambulatoriet og kompetencerne er svingende i kommunerne.

Resultater
Projektet er stadig i opstartsfasen og forventes opstartet i 3. kvartal 2025. Der er også koblet en forskningssygeplejerske på RUC på projektet, så vi kan få data med og derved kvalitetsudvikle.

Perspektivering

Der vil løbende blive evalueret på projektet. Når vi de mest udsatte borgere og er indsatsen med at få gjort kommunens borgere, praksislæger og ledere i hjemmeplejen opmærksom på tilbuddet nok. Vi tror på projektet og håber, at vi kan få flere kommuner med på tankegangen, at møde patienten hvor de er og samtidig får kompetenceudviklet i primær sektor.

Prisen kan tildeles en sygeplejerske eller en arbejdsplads. Indstillingen kan ske af enkeltpersoner eller grupper, og det er indstillerens ansvar at informere den indstillede.

Bemærk: Den indstillede sygeplejerske skal være medlem af Dansk Sygeplejeråd.

• Linda Fauerholm, bestyrelseskoordinator, LB Foreningen
• Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd
• Marie Rosbjerg, Lederforeningens bestyrelse i Dansk Sygeplejeråd
• Annesofie Lunde Jensen, forperson for DASYS