Kommuner ikke klar til multisyge borgere

Telefonen ringer. 88-årige Andreas Roelsgaard rejser sig fra lænestolen hjemme i sin stue for at tage den. Men han når det ikke. I stedet falder han og brækker benet.

Efter en operation og to uger på hospitalet bliver han udskrevet 28. februar i år, og Slagelse Kommune henviser ham til en af kommunens midlertidige pladser. 16 dage efter dør han.

Andreas Roelsgaard oplevede den alvorligste konsekvens ved et kommunalt sundhedsvæsen, der ikke er tilstrækkeligt indrettet til at tage sig af den voksende gruppe af mulitisyge patienter, der bliver udskrevet fra hospitalerne, mens de stadig ikke er i stand til at klare sig selv.

Kommunerne opruster på hver deres måde, så de kan klare de nye opgaver. Bl.a. med brug af midlertidige døgnpladser. Men det er nogle helt andre forhold, plejepersonalet arbejder under her.

”Når man er indlagt på et hospital, er der ikke tvivl om hvilken lovgivning og hvilke rammer og systemer, det fungerer under. Det er ikke så entydigt på en midlertidig kommunal plads. Det er ikke en slags ”kommunal hospitalsseng”. På mange måder er de pladser sidestillet med, at borgeren er i eget hjem,” siger Sidsel Vinge, der er organisationssociolog og projektchef ved VIVE, hvor hun bl.a. har fokus på det kommunale sundhedsvæsen og akutområdet på tværs af sektorer.

Konsekvensen er i princippet, at multisyge borgere risikerer at blive udskrevet fra hospitalet til nogle rammer for pleje og behandling på b-niveau.

”Problemet er, at der på de midlertidige pladser ikke er en kommunalt ansat læge, der har kliniske opgaver. Kommunerne er afhængige af læger på sygehuset eller af de praktiserende læger. Der er ikke et apotek.

Og der er ikke andre, du lige kan spørge. De kommunale sygeplejersker har ofte meget begrænset adgang til viden om patientens sygdomssituation. Det kan være virkelig problematisk for patienten,” siger Karen Marie Myrndorff, chefkonsulent for ældre- og sundhedsområdet i KL.

Opfylder ikke patientbehov

Ifølge en undersøgelse fra Overlægeforeningen kan den individuelle måde, kommunerne indretter deres sundhedstilbud på, også betyde, at de ikke opfylder patienternes behov. 71 pct. af overlægerne svarer, at de oplever, at der er kommuner, som ikke har de sundhedstilbud, som patienterne har brug for.

 Ikke desto mindre bliver stadig flere patienter udskrevet tidligere i behandlingsforløbet. Helt i takt med den politiske plan om at flere skal behandles i eller tæt på eget hjem. Det står også i økonomiaftalen mellem Danske Regioner og Regeringen for 2020.

”De omlægninger, der er sket på sygehusene gennem de sidste mange år, gør, at borgerne bliver udskrevet tidligere med meget større behandlings- og plejebehov. Det er udfordrende for kommunens medarbejdere at overtage disse patienter, når strukturen og rammerne i kommunerne ikke er fulgt med,” siger Karen Marie Myrndorff.

Sara Dyrman Elsøe er overlæge og har gennem to år været tilknyttet projekt Tværsektoriel Stuegang. Her har man arbejdet med sektorovergangen mellem de midlertidige pladser i otte kommuner i Nordsjælland og Nordsjællands Hospital, bl.a. fordi der var mange genindlæggelser. Hurtigt stod det klart, at der var mange udfordringer, der gjorde det svært for sygeplejersker og de øvrige ansatte på de midlertidige pladser at give patienterne den pleje og behandling, de havde brug for.

”Personalet har ikke adgang til epikriser og lægejournaler på patienterne. Det er meget uhensigtsmæssigt. De her borgere er så syge, men dem, der skal passe dem, får kun begrænset viden om, hvad de fejler. Det skyldes lovgivningen om deling af informationer om patienter. En lov, der giver god mening for de fleste borgere. Men for disse multisyge borgere gør det slet ikke,” siger hun og fortæller videre:

”På en midlertidig plads er der ikke medicinlager, tøj, prøvetagningsudstyr osv. Men de multisyge borgere, der er her, kan ikke selv klare at skaffe de ting, og det er ikke altid, at der lige er en pårørende, der kan hjælpe. Så er det op til personalet at trylle,” siger Sara Dyrman Elsøe.

Spil uden regler

Og de tryller. Og de sygeplejersker, der er derude, gør det så godt, de kan, ud fra de rammer og vilkår, de har, understreger formanden for Fagligt Selskab for Kommunale Sygeplejersker, Inge Jekes.

”Men det er lige før sundhedslovgivningen stopper ved kommunegrænsen, når det gælder de multisyge borgere. Her mangler der noget. Der sker faglige løft og uddannelse, men hvis vi ikke får oplysningerne om patienterne, er det svært. Så er det som at spille bold uden regler,” siger Inge Jekes.

Hun mener også, det er et problem, at der ofte ikke er sygeplejersker nok.

”Så bliver plejen jo derefter. Og så er det, vi ser de her svigt. Der er måske ansat nogle sygeplejersker til at koordinere og sikre sparring for medarbejderne – men ofte er de der kun om dagen og ikke aften og nat,” siger Inge Jekes.

Der er ikke krav om, at der skal være en sygeplejerske til stede hele tiden. Eller om at medarbejderne skal have en bestemt uddannelse.

”På en midlertidig plads vil der blive løst opgaver, der hører under serviceloven og sundhedsloven. Og man må ikke sætte nogen til at løse opgaver, som de ikke har kompetencer til. Men der er ikke et krav om, hvem der gør det. Det kan lige så godt være en pædagog, hvis ledelsen vurderer, at vedkommende har kompetencen til at løse de enkelte opgaver,” forklarer Karen Marie Myrndorff fra KL.

Det er kommunalbestyrelsen, der som øverste myndighed sikrer, at der bliver ansat en ledelse, der kan sammensætte det personale, der er brug for af hensyn til patientsikkerheden.