Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Her taler vi også om krystaller, cannabis og kosttilskud

Jeanett Kertevig er som den første danske sygeplejerske i gang med en toårig uddannelse i komplementær behandling. Den skal gøre hende i stand til at tale med kræftpatienter om de mange ikke-godkendte alternative produkter og behandlinger.

Sygeplejersken 2019 nr. 9, s. 28-29

Vejle Sygehus-16

I et telt i Arizonas ørken – langt væk fra hverdagen på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus – sidder sygeplejerske Jeanett Kertevig og sveder.

Det gør hun i et forsøg på at bringe den alternative behandlingsverden og den sundhedsvidenskabelige verden tættere på hinanden

På Vejle Sygehus har man nemlig besluttet, at vejledning i alternativ og komplementær behandling fremover ikke skal være noget patienterne hovedsageligt må finde uden for sundhedsvæsenets evidensbaserede vægge.

Derfor har sygehuset sendt Jeanett Kertevig på en toårig uddannelse i alternativ behandling i Arizona.

Uddannelsen bygger på evidensbaseret viden, men giver også kursisterne mulighed for frivilligt at afprøve nogle af behandlingsformerne på egen krop. F.eks. svedterapi.

”Man kan læse sig til meget. Men man forstår det på en anden måde, når man selv har prøvet, hvad det gør ved kroppen,” siger hun og kalder sved-terapien for en ”syret oplevelse”.

Desperate patienter

Da Sygeplejersken møder Jeanett Kertevig, er hun tilbage i sin hvide kittel på Vejle Sygehus. Her har hun indrettet et lille rum på patienthotellet, hvor hun indtil videre to gange om ugen har mulighed for samtaler med patienterne.

I vindueskarmen våger to stenfugle over udsigten til de grønne buske udenfor og de koboltblå-betrukne træstole er blevet udstyret med bløde, mønstrede puder.

En grå yogamåtte står lænet op ad væggen, så hun kan vise patienterne forskellige øvelser – og med tiden vil hun også have musik.

”De samtaler, jeg har haft indtil videre, har handlet om alt fra bivirkninger til den medicinske behandling og spørgsmål om bl.a. kosttilskud, vitaminer, cannabis samt spørgsmål angående mind-body-terapi og kost baseret på de forskellige diæter der er oppe i tiden.”

Anekdoter og ugeblade

Fra sin dagligdag på kræftafdelingen oplever Jeanett Kertevig, hvordan patienter og pårørende kommer med artikler fra ugeblade eller har læst en avisoverskrift, hvor der i de første to linjer står: ”Det her har hjulpet”.

”Og det er det, jeg skal snakke med patienterne om. Er det en god artikel? Er det et godt produkt? Kan der være interaktioner med den medicinske behandling,” siger hun.

”Som alvorligt syg patient er man parat til hvad som helst. For man er jo desperat og så er det forståeligt, at man mister sit filter. Jeg havde en patient, der sagde til mig: ”Hvis du fortæller mig, at jeg skal gå ud og slikke barken af træet, så gør jeg det”,” siger Jeanett Kertevig.

”Som kræftpatient bliver man præsenteret for så mange tilbud og muligheder. Det kan være svært at navigere i. Derfor efterspørger patienterne vejledning. Og hvis de ikke har nogen, de kan spørge på sygehuset, så spørger de jo den, der sælger det. Og den person vil jo gerne sælge sit produkt,” siger Jeanett Kertevig og understreger, at der er tale om ”big business”.

For nylig talte hun med en patient, der medbragte en flaske med en væske, hvor det eneste, der stod på flasken, var ”20 pct”.

”Der stod ikke engang cannabis, så jeg sagde: ”Du ved jo ikke engang reelt, hvad der er i flasken. Der kan være hvad som helst i. Neutral olie. Det kan også være gift.” Vi havde en lang snak om evidens og om at købe ting fra en hjemmeside, hvor man ikke får nogen form for skriftlig dokumentation eller vejledning,” siger Jeanett Kertevig.

”Men hvis man som patient har mødt en alternativ behandler, som har favnet dem, rummet dem og hørt på dem, så kan jeg godt forstå, at patienten tænker: ”Ej, hun lyttede. Hun forstod mig. Og så mig som et menneske.” På hospitalet går det stærkt og vi er også præget af kassetænkning. Og det er det, som mine samtaler skal ændre på.”

Mange aha-oplevelser

Inden Jeanett Kertevig startede på uddannelsen, havde hun ikke selv det store kendskab til alternativ behandling. Men efterhånden har hun ud over svedterapi i et telt i Arizonas ørken også prøvet både tai-chi, mediteret, lavet vejrtrækningsøvelser og meget andet. Og det har givet hende et helt nyt syn på, hvad alternativ behandling er og kan.

”Jeg har i den grad haft nogle aha-oplevelser. Både i forhold til den healende krop og i forhold til at arbejde med energier og tænke over, hvad man putter i munden, hvordan man håndterer sin stress, hvordan man trækker vejret og bevæger sig. For ikke at tale om religion og tro,” siger hun.

”Evidens er vigtig i forhold til, om den alternative behandling har skadende effekt eller interaktioner med den medicinske behandling. Men kommer der en og fortæller mig noget, der ikke ligger evidens for, men som giver så meget velvære og som ikke er skadende, så skal de da bare blive ved med det, og det er selvfølgelig op til den enkelte, hvad der giver mening for ham eller hende.”

spl9-19_tema_boks

Tema: Alternativ behandling

Selv om knap en million danskere – især alvorligt syge patienter - hvert år benytter ikke godkendt alternativ behandling, er sundhedsvæsenet kun i ringe grad gearet til at rådgive og forstå patienternes behov og virkelighed. Den praksis vil Vejle Sygehus gøre op med. Her kan sygeplejerske Jeanett Kertevig fra næste år kalde sig landets første sygeplejerske med speciale i komplementær behandling.

Læs i dette tema: