Sygeplejersken Årgang 2020 nr. 1

Sundhedsplejersker kan, allerede når barnet er 8-10 måneder, se tegn på, om det senere i barndommen har risiko for at få en psykisk eller udviklingsmæssig lidelse. Det viser en ny rapport.

93-årige Axel Johannesen har afleveret endnu en del af sit store arkiv fra sit liv som en af de første mandlige sygeplejersker, der blev uddannet på Rigshospitalet i 1954.

Ny forskning tyder på, at det kan forlænge livet hos terminale patienter, når sundhedsprofessionelle taler med dem om deres ønsker til den sidste tid.

Hvis man opdager fejl på sin lønseddel, der strækker sig langt tilbage, har man ret til at få efterbetaling af lønnen i op til 10 år. Det har Arbejdsretten afgjort i en principiel sag.

Dansk Sygeplejeråd og Bauta Forsikring vil gøre FN’s verdensmål til hverdagsmål med en ny pris, Athena Prisen. Den belønner sygeplejefaglige indsatser, hvor bæredygtig udvikling er omsat til lokale mål og handling.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, er et af syv nye medlemmer af Etisk Råd. Dermed skal hun fra 1. januar og tre år frem være med til at rådgive og skabe debat om etiske spørgsmål inden for bl.a. sundhed.

Nattevagter, urinvejsinfektioner og gode råd til at håndtere en patient med delirium. Det er nogle af de emner, der har været størst interesse for at læse om på dsr.dk/sygeplejersken. Vi har lavet disse lister over de mest læste artikler i 2019. Var der nogle du gik glip af, så søg på overskriften og find dem på dsr.dk

Bedriftssundhedsplejerske Lizzi Sørensens indsats resulterede i, at antallet af skader og arbejdsbetingede erhvervslidelser faldt betydeligt.

Private ultralydsklinikker bombarderer gravide med tilbud om skanninger, der skal give tidlig tryghed og afsløre køn. Dybt problematisk, mener Rikke Vigga Bokelund, stud.cur. og sygeplejerske på Hvidovre Hospitals barselsafdeling.

Dansk Sygeplejeråd mener, at Year of the Nurse and Midwife er en invitation til beslutningstagere på alle niveauer til at investere i flere sygeplejersker.

Han tog fat i min hånd med venstre hånd, og jeg foldede mine hænder om den, og vi bad sammen for hans overlevelse. Det øjeblik glemmer jeg aldrig.

Det hele er nyt, interessant og givende.

En hurtig etiket på patienten, så er hun eller han placeret. Men spørg ind til patientens perspektiv i stedet for, så kan mange misforståelser undgås.

Sygdom og behandling påvirker mange patienters seksualitet negativt, og sygeplejersker har pligt til at sørge for, at seksualitet bliver en naturlig del af patientmødet. Hver anden sygeplejerske finder dog den opgave svær og mener også, at emnet er tabu blandt sygeplejersker og patienter. Det viser en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd. Tabuet har konsekvenser for patienternes sygdomsmestring og livskvalitet, siger forskere og patientforeninger.

Per på 66 fik konstateret type-1-diabetes som barn. Sygdommen har med årene også påvirket hans evne til at få rejsning og senest orgasme. Han har fået hjælp til sine seksuelle problemer, men kun fordi han selv og konen har råbt op.

Flere modeller kan støtte sygeplejersker i at systematisere og inddrage patienterne i samtalen om deres seksualitet. PLISSIT-modellen er den mest velkendte og benyttede model.

Hver torsdag forvandler sygeplejerske Birgitte Tingskov Andersen en patientstue på Urologisk Ambulatorium på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg til en sexologisk klinik. Her sidder hun med hjælpemidler, penismodeller og plancher klar til at rådgive patienter med ondt i sexlivet, og helst også deres pårørende.

Akutsygeplejerske i Hillerød Kommune, Lea Hellegaard S. Rasmussen, har interesseret sig for patienternes seksualitet siden studietiden. I dag arbejder hun hårdt på at få kolleger og ledelse til at prioritere borgernes seksualitet på linje med alle andre opgaver.

Syv år med kronisk obstruktiv lungesygdom plus type-2-diabetes, fibromyalgi og slidgigt har ført til utallige kontakter mellem Pia Lindqvist og sygeplejersker og læger. Spørgsmål og samtaler om hendes seksualitet har dog glimret ved deres fravær, hvilket hun er ærgerlig over i dag

"Jeg oplever, hvor kæmpestor en forskel sygeplejersker gør i hjemmene, men også hvor helt vildt omfattende, det er."

"Når nyuddannede sygeplejersker begynder deres arbejdsliv, oplever de en hverdag, der ikke stemmer overens med det, de har mødt i løbet af uddannelsen."

"En af de største barrierer for at læse forskningsbaserede artikler er manglende støtte fra sygeplejekollegaer."

"På sygeplejeskoler er de naturvidenskabelige fag i undertal, hvorfor de nyuddannede sygeplejersker kan være udfordrede, når de starter på deres første job."

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erklæret 2020 for Year of the Nurse and Midwife. Som en hyldest på 200 års dagen for Florence Nightingale. Men det er samtidig en anerkendelse af alle sygeplejersker i verden.

Diakon og sygeplejerske Kirsten Bühler bruger gerne engle, lys og sang i sin sygepleje til patienter og pårørende på Sankt Lukas Hospice, fordi det kan give lindring og ro i hjertet.

Nina Damgaard går op i, at der er struktur, styring og overblik på Karkirurgisk Afdeling. Intet overflødigt i skabene, ryddelige gange og stuer, og stiklagnet foldet med retten opad. Det handler om patienters og pårørendes velvære.

Psykiatrisk sygeplejerske Ida Viborg bruger tålmodighed, kreativitet og vedholdenhed i store doser, når hun etablerer kontakt til mennesker, som er psykotiske, i forsøget på at opnå deres tillid.

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Undersøgelsesmetoder", "Hvordan mindsker vi uligheden i sundhed?", "Kolik - en vej gennem gråden" og "Profesesjonsetikk i sjukepleie".

Hendes univers er helt vildt – tragisk, komisk og tankevækkende.

Gennem 80 år har en lille gruppe arbejdsmiljøsygeplejersker været med til at forebygge, at medarbejdere på virksomheder bliver syge af deres arbejde. I dag er arbejdsmiljøsygeplejersker i fare for helt at forsvinde.

Flere sygeplejersker på få steder skal på sigt sikre flere sygeplejersker mange steder. Sundhedsaftale og psykiatriplan skal have sygeplejerskeaftryk. Og kampen for bedre løn fortsætter. Alt sammen i 2020 – ”Year of the Nurse and Midwife”.

En ny triagemodel har set dagens lys. Den er udformet til midlertidige kommunale pladser, så plejepersonalet er bedre rustet til at tage sig af de stadig flere og mere syge borgere, de modtager fra hospitalerne.