Hjælp patienten til selv at handle

Når sygeplejerske Birgitte Tingskov Andersen modtager patienter i den sexologiske klinik på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, er hun meget bevidst om, hvordan hun griber samtalen an (læs også artiklen på side 28).

Hun har behov for at gå systematisk til værks og tager derfor udgangspunkt i den såkaldte PLISSIT-model, som hun for alvor blev fortrolig med under sin masteruddannelse i sexologi på Aalborg Universitet.

”Jeg bevæger mig inden for de tre øverste lag i PLISSIT-modellen, jeg er ikke terapeut. Har patienterne komplekse eller langvarige problemer med deres sex- og/eller samliv, må jeg henvise dem videre.”

Caption 

EX-PLISSIT-Modellen bygger på den oprindelige PLISSIT-model og dens fire lag: P = Permission, S = Specific Suggestions, LI = Limited Information, IT = Intensive Therapy

Attribution 

Taylor & Davis (2007) - Fra bogen "Sexologi - Faglige perspektiver på seksualitet"

PLISSIT-modellens fire lag er:

1. Permission (tilladelse): Den sundhedsprofessionelle tilkendegiver, at det er trygt og tilladt at tale om seksuelle situationer.
2. Limited Information (begrænset oplysning): Den sundhedsprofessionelle giver faktuelle oplysninger om f.eks. seksuelle bivirkninger af medicin eller behandling. 
3. Specific Suggestions (konkrete forslag): Den sundhedsprofessionelle kommer med forslag, som kan hjælpe patienten til at håndtere specifikke seksuelle problemer, f.eks. tørhed i skeden eller rejsningsproblemer.
4. Intensive Therapy (samtaleterapi): Tilbydes patienter med langvarige eller komplekse seksuelle problemer, evt. suppleret med f.eks. urologisk eller gynækologisk behandling. Behandleren skal have specialuddannelse.

Læge og professor i Sexologi fra Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet Christian Graugaard uddyber:

”I langt de fleste tilfælde er det nok, at sygeplejerskerne sætter ord på emnet og dermed tilkendegiver, at det er tilladt at tale om seksuelle problemer. De skal primært arbejde i modellens første og andet lag. Det vil tit være nok til, at patienterne går hjem og taler med deres partner om situationen – en diskret form for hjælp til selvhjælp.”

PLISSIT-modellen er udviklet i 1970’erne, og bærer ifølge Christian Graugaard præg af sin tids hierarkiske behandler-patient-relation, hvor der var mindre vægt på patientens kompetencer og evne til selvforvaltning end i dag. I 2007 blev modellen videreudviklet til Ex-PLISSIT-modellen, hvor de sundhedsprofessionelle, uanset om de arbejder inden for lag 2, 3 eller 4, hele tiden skal vende tilbage til Permission (Tilladelse).

Det skal aktivere og ansvarliggøre patienten frem for blot at give vedkommende redskaber og gode råd, fortæller Christian Graugaard, der er medredaktør på den nye lærebog Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet, hvori de to PLISSIT-modeller beskrives yderligere.

PLISSIT-modellen er beskrevet i Sygeplejersken nr. 6, 2007 og nr. 9, 2014. Derudover har Sygeplejersken i 2014 offentliggjort en video på Youtube om PLISSIT-modellens fire lag. Søg på ’Sygeplejersken PLISSIT’ på Youtube eller følg linket: youtu.be/BEYcvhZ7fXY