Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fire år i uvished

Tidslinje viser, hvad der skete i løbet af de fire år fra hændelsen skete til den endelige domsafsigelse.

Sygeplejersken 2021 nr. 14, s. 26-27

Af:

Maria Klit, journalist

sy14-2021_tema_oploeft-4

Efteråret 2017
Helle doserer ved en fejl for meget af præparatet Methotrexat under et hjemmesygeplejebesøg i Birthes hjem, og Birthe afgår senere ved døden som følge af forgiftningen.

22. november 2017 
Helle afhøres af politiet. 

22. februar 2018
Den endelige obduktionsrapport foreligger, og med den afsluttes politiets efterforskning af sagen. Politiet beder dog den 6. juni 2018 Styrelsen for Patientsikkerhed om en supplerende udtalelse på baggrund af rapporten, men det er det eneste, der sker i sagen efter denne dato.

14. februar 2019
Styrelsen for Patientsikkerheds udtalelse på baggrund af obduktionsrapporten er klar.

24. oktober 2019 
Helle modtager et anklageskrift i e-boks og sigtes officielt efter straffelovens §241 og autorisationslovens §75. I sager, der omhandler autorisationsloven, er der en frist på to år fra hændelsestidspunktet, hvorefter sagen ikke længere kan rejses. Da Helle endelig sigtes, er der altså under en måned til fristens udløb. 

29. oktober 2019
Retssagen imod Helle berammes til den 23. og den 30. marts 2021.

12. marts 2020
Retssagen udskydes til den 12. og den 14. august 2021 pga. covid-19.

12. august 2020
Indledende retsmøde. Anklager og forsvarer bliver enige om at udsætte det endelige retsmøde fra den 14. august til den 30. september, da anklagemyndigheden ønsker at indkalde endnu et vidne.

30. september 2020
Det endelige retsmøde i sagen gennemføres.

7. oktober 2020
Domsafsigelse. Helle frikendes af byretten. Anklagemyndigheden har nu en frist på 14 dage til at anke sagen.

20. oktober 2020
Helle modtager besked i e-boks om, at anklagemyndigheden har valgt at anke hendes sag til landsretten. Helle bliver orienteret dagen før 14-dages fristens udløb.

15. januar 2021
Ankesagen berammes til den 12. og den 17. august 2021.

17. august 2021
Helle dømmes skyldig i uagtsomt manddrab i Østre Landsret.