Sygeplejersken Årgang 2021 nr. 5

En enig hovedbestyrelse for Dansk Sygeplejeråd besluttede den 21. april at varsle konflikt over for kommuner og regioner. 5.364 sygeplejersker over hele landet er udtaget til strejke.

En tværfaglig gruppe af aktivister fra de traditionelle kvindefag er gået sammen om at arrangere demonstration hver tirsdag foran Christiansborg for at få et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969.

Sundhedsstyrelsens nye vaccinationsplan giver sygeplejersker, der ikke har påbegyndt vaccination og arbejder med covid-patienter, mulighed for komme foran i køen.

”Det er den eneste måde, vi kan bekæmpe pandemien,” siger hun

En vaccinationsskade kan anerkendes som arbejdsskade, hvis vaccinationen er givet som led i ens arbejde, og hvis den har medført en dokumenteret skade.

Dansk Sygeplejeråds Sygeplejefaglige Forskningsfond har uddelt 785.000 kr. til forskningsprojekter inden for temaet ’En sygeplejerske mere giver liv til flere’.

Målet om 1.000 flere sygeplejersker er godt på vej til at blive opfyldt. Det viser en midtvejsstatus. Der skal dog nye ambitiøse mål til, hvis sygeplejerskerne skal kunne mærke presset lette, mener formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Dansk Sygeplejeråd og Bauta Forsikring belønner sygeplejefaglige indsatser, der gør FN’s verdensmål til konkrete handlinger og mål i hverdagen. Frist for at indstille er den 9. juni 2021 kl. 12.00.

Hospitalsledelsers krav om stadig større fleksibilitet af sygeplejerskerne har konsekvenser for arbejdsmiljøet, patienternes sikkerhed, sygeplejefaget og sygeplejerskernes privatliv, lyder kritikken fra sygeplejerskerne. 

Der lød et ramaskrig på Aalborg Universitetshospital, da ledelsen i marts sendte sygeplejerskerne et nyt ansættelsesbrev. Der stod, at de fremover er ansat på en afdeling i stedet for et afsnit, så de kan arbejde i flere funktioner. Men sygeplejerskerne vil ikke flyttes rundt som daglejere uden hensyn til arbejdsmiljø, faglighed og privatliv. Brevet er nu sat på pause.

I forbindelse med de forestående flytninger til nye supersygehuse er der gjort klar til, at sygeplejerskerne også skal arbejde med patienter fra andre specialer.

Når funktionerne på sygehusene i Herning og Holstebro om et halvt år samles på det nybyggede sygehus i Gødstrup, er der meget mere på spil end en flytning. Sygeplejersker får nye arbejdstider, nye opgaver, op til fem forskellige ansættelsessteder og hjælpeopgaver på tværs af specialer.

Når det nye Odense Universitetshospital slår dørene op i 2024, er det ikke kun de fysiske rammer, der ændrer sig. Flere afdelinger får fælles sengedrift, og det betyder, at omkring 300 sygeplejersker skal yde specialiseret sygepleje inden for to specialer eller subspecialer. Det skaber bekymring blandt sygeplejerskerne.

Det er muligt at fastholde og udvikle sin specialistviden inden for ét speciale og samtidig yde kvalificeret sygepleje i et andet. Det mener sygeplejefaglig direktør på Odense Universitetshospital Mathilde Schmidt-Petersen.

Sygeplejerske Louise Gjervig Lehn elsker sit job på H. C. Andersens Børne- og Unge-hospital. Men hendes bekymring for faglighed og patientsikkerhed vokser i takt med, at hun og kollegerne skal yde sygepleje på tværs af stadigt flere specialer og afsnit.

Arbejdsgiverne risikerer at effektivisere sig til ineffektivitet, når specialiserede sygeplejersker sættes til at arbejde i andre specialer for at sikre driften, siger næstformand Dorthe Boe Danbjørg.

Sundhedsplejerske Asta Freund er glad for, at den gode fødsel er kommet på politikernes dagsorden. Fødslen er dog kun en del af den optimale start, mener hun. Sundhedsplejerskernes kompetencer gavner familierne både før og efter barnets ankomst. Hvis blot de kommer i spil.

Lønhierarkiet var ikke skabt for at skulle vare evigt. Meningen var, at revurderinger af de oprindelige indplaceringer skulle kunne finde sted.

"Vi har ikke et pensum, så eleverne har skuldrene helt nede. Der er plads til refleksion og tid til, at vi kan dykke ned i det, der lige optager os."

Sygeplejerske om tre måneder, og så kan man ikke længere trække studerendekortet. Det er skræmmende, og hvad nu hvis det første speciale ikke er det rigtige? En studerende funderer.

Ingen grund til bekymring, for alt er på forhånd kontrolleret ned til mindste detalje.

"Sammen med arbejdsgiverne skal vi råbe politikerne på Christiansborg op og gennem en trepartsaftale løfte lønnen til sygeplejerskerne og andre traditionelle kvindefag i det offentlige."

"Allerværst bliver det, når ansvaret skifter fra det sundhedsfaglige område til det socialfaglige område, hvor hele det faglige fokus også skifter."

"Der er ingen koordineret indsats til forældrene, som er efterladt med sorg."

"Som noget helt nyt fik vi med covid-19 en normering, der svarede til de arbejdsopgaver, der skulle løses. Så det var en dejlig tid."

"At politikere bruger formuleringen, kan måske undskyldes med, at de ikke ved bedre."

Det er arbejdsgivernes og politikernes ansvar, at der er sygeplejersker til at pleje og behandle patienter i Danmark. Det er ikke en forpligtelse, sygeplejerskerne har. Det minder formand, Grete Christensen, om, efter at Dansk Sygeplejeråd har afsendt konfliktvarsel som følge af, at et flertal af medlemmerne stemte nej til OK21-resultatet.

Et flertal af sygeplejerskerne fulgte ikke anbefalingen fra ledelsen i DSR om at stemme ja til OK21. To af nejstemmerne fortæller her om deres overvejelser – og om, hvad de nu forestiller sig, der vil ske.

Seks sygeplejersker fortæller, hvorfor de stemte hhv. JA og NEJ til overenskomstforslaget

Politikere kommenterer resultatet af urafstemningen

En stigende andel af danskerne lider af flere kroniske sygdomme og indtager et voksende antal forskellige lægemidler i døgnet. Test her din viden om polyfarmaci og multisygdom i befolkningen.

I denne udgave af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Menneske - samfund, sundhed og kultur", "Eksistentiel vejledning; at skabe mening i skole, uddannelse og arbejdsliv", "Vejen, sandheden og livet" og "Sidemandsoplæring - videndeling i praksis".

"Bogen rummer bevægende beskrivelser af de berørte menneskers oplevelser af følgerne af sygdom, død, tab, uvished, evakuering, miljøforandringer og statslige bortforklaringer."

Siden december har pårørende til intensivpatienter på Aarhus Universitetshospital kunnet komme på digitalt patientbesøg – en stedfortræder-ordning for det fysiske besøg, som corona har gjort umuligt. Bag løsningen står en gruppe sygeplejersker, der også ser en fremtid for det digitale besøg på den anden side af covid-19.

Ligeværdig løn, borgeres trivsel på plejehjem, senfølger efter covid-19, palliation og værdig død på hospice, hygiejne samt forebyggelse af infektioner. Det er emner, som de indstillede til Kirsten Stallknecht Prisen, har bragt frem i den offentlige debat.