Fag & Forskning
Håb og drømme er den nye vision for psykiatrien
De seneste 10 år har den recovery-orienterede tilgang til patienterne for alvor fået medvind i psykiatrien. En tilgang, der handler om i højere grad at tage udgangspunkt i den enkelte patients ønsker
Fag & Forskning 2018 nr. 4, s. 20-22
Af:
Anne Witthøftt, journalist
Engang var det kolde og varme bade, der skulle hjælpe mennesker med psykiske lidelser til at få det bedre. Der har også været teorier om ro i landlige omgivelser. Insulinchok. Lobotomi. Adfærds- eller medicinsk terapi (1).
I dag hedder hjælpen i stigende grad "recovery". Også kaldet personlig recovery, som er blevet et centralt omdrejningspunkt for visionerne i psykiatrien både herhjemme og i udlandet.
I Region Hovedstaden lyder det på en af de mange hjemmesider, der beskriver psykiatrien, f.eks: "Recovery. Visionerne for fremtidens psykiatri tager udgangspunkt i, at patienten er i centrum for alt, hvad vi gør. Det betyder, at patienten skal være beslutningstager i hele behandlingsforløbet – også når det er svært, f.eks. når patienten behandles under tvang."
Og i Region Sjælland er personlig recovery den politiske vision, ligesom samtlige regioner i dag har ansat erfaringseksperter med betegnelsen recovery-mentorer eller "peers" – tidligere patienter, som har til opgave at støtte og indgyde håb hos nuværende patienter (2).
Men hvad er recovery egentlig?
"Recovery er ikke et særligt konkret begreb, og selv inden for recovery er der forskellige opfattelser af recovery (se boks: Klinisk og personlig recovery)," forklarer Anna Kristine Waldemar, sygeplejerske, cand.cur., ph.d. og postdoc, som siden 2013 har forsket i recovery (3).
Klinisk recovery forstås som et udfaldsmål, hvor individet kommer sig enten delvist eller fuldstændigt over sygdommen ved at slippe af med nogle eller alle de symptomer, der følger med lidelsen, og genvinder fuldt funktionsniveau.
Personlig recovery er en individuel proces, der handler om, at individet kommer sig over de konsekvenser, som det at være psykisk syg afstedkommer, f.eks. tab af job, selvværd og relationer, og genopbygger eller skaber et meningsfuldt liv og identitet, hvor man er en del af samfundet og overvinder udfordringerne ved at leve med psykisk sygdom med eller uden symptomer.
Kilde: (9)
"Men det er jo også det, der skaber forvirring i praksis, hvor man tænker, er det her overhovedet inden for en recovery-orienteret indsats," supplerer Susanne Raagaard Troen Sørensen, klinisk sygeplejerskespecialist på et sengeafsnit i Region Hovedstaden.
De to, Anna Kristine Waldemar og Susanne Raagaard Troen Sørensen, er blevet sat sammen af redaktionen bag Fag og Forskning for i denne Trialog at belyse fænomenet recovery. Samt undersøge, hvilket forskningsmæssigt belæg der er for, at den recovery-orienterede tilgang har en positiv effekt for patienterne? Hvad er de vigtigste elementer i recovery? Og hvordan udspiller den recovery-orienterede tilgang sig på et sengeafsnit i virkelighedens verden?
Håb og drømme i centrum
Når det kan være svært at få greb om recovery, er det, fordi recovery, som betyder "at komme sig", ikke er et entydigt begreb eller metode, men i højere grad en tankegang og en tilgang.
"Recovery handler om at møde mennesket og om at sætte mennesket og dets håb og drømme i centrum. Og det handler om at bevæge sig væk fra et ensporet biomedicinsk fokus på at eliminere og reducere symptomer som kernen i psykiatrisk behandling," forklarer Anna Kristine Waldemar og uddyber:
"Det skal forstås på den måde, at man ikke ensidigt lader sig styre af eller navigerer ud fra personens symptomer. I stedet navigerer man ud fra, hvad det her menneske selv definerer som sine udfordringer og selv ønsker for sin fremtid, og fokuserer mere på patienters ressourcer og muligheder end på problemer og begrænsninger."
Vejen til personlig recovery kan sagtens involvere brug af medicin, men ikke nødvendigvis. I en recovery-orienteret praksis er det patienten, der er eksperten.
"Ifølge recovery er det ikke afgørende, om man har symptomer eller ej. Det vigtige er, at man kan leve godt og i overensstemmelse med, hvad der giver mening for en selv," siger Anna Kristine Waldemar og uddyber:
"Nogle af de store konsekvenser ved at have en psykisk sygdom er jo egentlig koblet op på nogle andre ting end udelukkende symptomerne, f.eks. det at være periodevis psykotisk. Det er jo i høj grad alt det andet, f.eks. at miste sit arbejde, relationer, blive stigmatiseret og miste sin identitet, der i høj grad påvirker den enkelte (4)."
Sundhedspersonalets opgave er at understøtte det enkelte menneskes velbefindende og ressourcer for at opnå et meningsfuldt og tilfredsstillende liv. Det sker bl.a. ved at italesætte håb og personlige drømme, hjælpe med social inklusion og ved at have fokus på relationer (5-8).
"Og her har sygeplejersker potentialet til at spille en vigtig rolle, fordi vi har rigtig meget faglig viden om relationsteorier, og vi er oftest dem, som har den primære kontakt med patienterne" pointerer Anna Kristine Waldemar.
Er recovery egnet til alle patienter?
"Ja, man skelner ikke mellem diagnosegrupper. Det handler mere overordnet om recovery i psykisk lidelse," fastslår Anna Kristine Waldemar.
