Vær modig

"Hjælp, som hjælper, ser ud til at indebære, at fagpersoner har mod til og mulighed for at give af deres tid og dem selv."

Det skriver forfatterne og professorerne Bengt Karlsson og Marit Borg i deres nye bog "Recovery – Tradisjoner, fornyelser og praksiser".

Også den franske psykolog Alain Topor har beskrevet, hvordan det, at personalet bryder en regel eller rutine for at hjælpe en borger eller en patient, viser den pågældende person, at man er villig til at tage en risiko for en anden person. Og at man sætter denne foran systemet. Det formidler et budskab om, at man er blevet set, og at nogen er blev berørt af én (27).

I nogle tilfælde handler hjælpen om at være god til at lytte. I andre tilfælde om praktisk hjælp til at få styr på økonomien, få et lift hjem efter et møde eller tage med på café," skriver de.

Afgørende og livsvigtigt i situationen

Anna Kristine Waldemar fortæller: "Jeg var til et møde, hvor en sygeplejerske fortalte, at han havde været kontaktperson for en kvinde som havde en ekstrem depression og kun kunne udholde at ligge i sengen og kigge ind i væggen. Sygeplejersken besluttede, at en time om dagen, så ville han bare sidde inde hos patienten, fordi han ikke syntes, at hun skulle være alene. Han mødte hende igen i en anden sammenhæng, efter at hun var blevet udskrevet, hvor hun fortalte, at selvom hun havde haft det for dårligt til at interagere med ham, når han sad med hende, så havde hun hele tiden været klar over, at han havde været der, og at det havde været helt afgørende og livsvigtigt for hende i situationen," siger Anna Kristine Waldemar.

Pointen med Anna Kristine Waldemars historie er, at sygeplejersken måske ikke oplever gevinsten ved at gøre noget ekstra medmenneskeligt, men at man alligevel skal gøre det.

"For måske føles det småt og ikke vigtigt, men det er de ting, patienterne peger på igen og igen," siger Anna Kristine Waldemar.

Fire gode spørgsmål

Bengt Karlsson og Margit Borg opfordrer til, at man som fagperson ikke venter på, at verden ændrer sig, men at man selv tager små skridt i den daglige praksis. F.eks. kan man spørge sig selv

• Snakker vi mere om folk end med dem?
• Hvilke ord bruger vi om forskellige fænomener?
• Spørger vi om jobønsker, økonomisk situation, om drømme for fremtiden?
• Snakker vi om tro og livssyn?