En mening med livet hjælper patienter til at komme sig

Recovery-tankegangen bygger på forskning, der viser, at psykiske lidelser ikke er kroniske og på viden om, hvad patienterne selv peger på som vigtigst for at komme sig. Det handler bl.a. om at finde eller genfinde en mening med livet.

Da 37-årige Camilla Krogh for 10 år siden blev indlagt med en skizofrenilidelse, fik hun at vide, at sygdommen var kronisk, og at hun derfor kunne se frem til et liv med førtidspension, nedsat funktionsduelighed og medicin. Dengang var hun 27 år.

I dag er Camilla Krogh sygdomsfri, universitetsuddannet, gift, mor til en datter og arbejder som konsulent i psykiatriledelsen i Region Nordjylland.

Selv er hun ikke i tvivl om, hvad der gjorde, at hun kom sig: Det var det håb, der blev tændt i hende ved at opdage, at andre var "kommet sig". Og så mennesker, som var medmenneskelige, og som tog hendes drømme alvorligt og støttede hende. (Læs Camilla Kroghs historie i Sygeplejersken nr. 13/2018).

Man kan komme sig over psykisk sygdom

Undersøgelser har vist, at 20-25 pct. af mennesker med psykisk sygdom kommer sig helt, mens 50-60 pct. kommer sig substantielt med reduktion af symptomer i betragtelig grad og med anselig øgning i funktionsgrad. Og så er der den lille procentdel, der ikke ser ud til at komme sig (9,10).

Dermed er Camilla Krogh et eksempel på det, der er sket inden for psykiatrien de seneste 10-20 år – og som flere kalder et begyndende paradigmeskifte hen imod en personlig recovery-orienteret tankegang.

"I dag ved man fra forløbsstudier over 20-25 år, at mange mennesker kommer sig delvist eller helt fra psykiske lidelser (9,10) (se boks Man kan komme sig over psykisk sygdom). Samtidig er der en masse forskning (11-14), der har undersøgt, hvad det er, der skal til, for at patienterne kommer sig, og det er dén forskning, som recovery-orienteret behandling og pleje bygger på," forklarer Anna Kristine Waldemar.

Siden 2013 har hun forsket i recovery, som hun selv tilfældigt hørte om for første gang under sin kandidatuddannelse:

"Jeg blev mildt sagt forundret over, at jeg slet ikke havde hørt om det under min ansættelse som sygeplejerske i psykiatrien. Én ting er, at jeg ikke havde hørt om selve recovery-begrebet, men jeg kendte heller ikke til, at så mange mennesker med psykisk sygdom blev raske. Og det var endda ikke nogen ny viden på det tidspunkt, men noget, der var blevet påvist længe. Det fangede min opmærksomhed og gav mig lyst til at dykke ned i og bidrage til at udvikle og udbrede forskningen indenfor recovery."

Et relativt ungt forskningsområde

Selv om den recovery-orienterede tilgang hele tiden vinder mere og mere indpas i psykiatrien, så er det ifølge Anna Kristine Waldemar også stadig et relativt ungt forskningsområde:

"Vi ved ret meget. Men der er også meget, vi ikke ved. Vi ved, at patienterne kommer sig, men vi kender ikke præcist sammenhængen, hvad de kommer sig af, eller hvorfor der stadig er en lille gruppe, som slet ikke kommer sig og ikke lever godt."

Recovery-forskning bygger på forløbsstudier (9,10), der viser, at der er mange mennesker, som kommer sig, samt på kvalitative undersøgelser af patienternes egne erfaringer med, hvad der har gjort, at de er kommet sig (11-14).

"Talrige kvalitative studier har undersøgt, hvad mennesker, som er kommet sig over psykisk sygdom, selv peger på som vigtigt og støttende for deres recovery-proces. Resultaterne viser, at udover en effektiv og afbalanceret medicinsk behandling, så er elementer som håb, at finde mening og formål med livet, at have selvbestemmelse og gode, støttende relationer helt afgørende i en recovery-proces," forklarer Anna Kristine Waldemar.

"Det er efterhånden en etableret forskningsmæssig viden, som man ikke længere kan ignorere," tilføjer hun.

Hendes egen ph.d. viser dog, at der stadig er et stykke vej, inden psykiatrien i praksis er lige så recovery-orienteret, som de politiske visioner (Læs artiklen "Svære vilkår i behandlingspsykiatrien" side 28).

"Recovery spiller en meget vigtig rolle, fordi den gør op med en masse fordomme om psykiske lidelser og er med til at hjælpe os til at forstå og nuancere psykisk sygdom, som er meget mere komplekst end den måde, man behandler det i dag," siger Anna Kristine Waldemar.

Recovery

TRIALOG: RECOVERY - DEN NYE VISION FOR PSYKIATRIEN

Forskning viser, at det er muligt at komme sig fra psykisk sygdom. Og har man som personale fokus på patienternes håb, drømme og livskvalitet og inddrager dem i pleje og behandling, så hjælper det.

"Recovery", som betyder "at komme sig", er en tilgang, hvor det drejer sig om at møde mennesket og sætte dets håb og drømme i centrum og samtidig fjerne sig fra den traditionelle biomedicinske tilgang, dog uden helt at afskrive den.

I det arbejde kan sygeplejersker spille en vigtig rolle på grund af deres faglige viden om relationsteorier, og fordi sygeplejersker oftest er dem, som har den primære kontakt med patienterne.

 

 

Emneord: 
Psykiatri