Især de højtuddannede mister jobbet

Personer med kort uddannelse og fysisk krævende arbejde har lettere ved at planlægge deres arbejdsdag, aflaste hjernen og holde de pauser, det kræver for at komme godt igennem et forløb med langvarige symptomer efter hjernerystelse, end højtuddannede akademikere har.

Den konklusion tør Hana Malá Rytter godt at drage ud fra de resultater, som hun sammen med en forskergruppe publicerede i juli i år (19,29). Forskerne har fulgt knap 20.000 patienter med hjernerystelse i fem år og alene kigget på patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet hhv. seks måneder og fem år efter traumet.

”Det viser sig, at det bl.a. er de yngre og de højtuddannede, som er i risiko for at miste deres tilknytning til arbejdsmarkedet efter en hjernerystelse. Det overraskede os lidt, da vi ved, at det især er de lavtuddannede og mænd, som er i risiko for at få en hjernerystelse,” siger Hana Malá Rytter.

Ifølge analyserne har folk med korte uddannelser 30 pct. forøget risiko for at forlade arbejdsmarkedet fem år efter traumet i forhold til folk med korte uddannelser uden hjernerystelse. Men folk med videregående uddannelser (dvs. studier efter gymnasium/HF-niveau) har mere end dobbelt så stor risiko (215 pct.) for at måtte opgive at passe et almindeligt job. Som Hana Malá Rytter siger, kan koncentrationsbesvær og træthed efter en hjernerystelse ramme alle:

”Så det er bemærkelsesværdigt, at dem med videregående uddannelser har så meget større risiko for at ende med at forlade arbejdsmarkedet.”

En forklaring kan være, at de højtuddannede sidder i stillinger, som kræver stor grad af selvtilrettelæggelse, multitasking og planlægning:

”De sidder i jobs, hvor der hele tiden dukker nye mails og påmindelser op, og man skal nærmest planlægge næste arbejdsdag samtidig med, at man udfører dagens opgaver. Det kræver intellektuelt overskud og stiller særlige krav til den såkaldte eksekutive styring, som kan være påvirket, når man har langvarige symptomer efter hjernerystelse,” siger hun og tilføjer:

”En gartner har alt andet lige lidt nemmere ved at strukturere sin hverdag og mærke sig selv ude i naturen end en vidensmedarbejder, som sidder foran en skærm hele dagen. Det er måske lidt groft sat op, men patienter med hjernerystelse har brug for enkle, veldefinerede opgaver, som skal løses en ad gangen. Og det kan være årsagen til, at de ufaglærte og dem med de kortere uddannelser i højere grad er i stand til at blive i deres job.”

Patienter i 30’erne hårdt ramt

Studiet viser også, at de yngre grupper er markant mere udsatte i forhold til at forlade arbejdsmarkedet end de lidt ældre. Værst ser det ud for patienter mellem 30-39 år, som fem år efter traumet har dobbelt så stor risiko (200 pct.) for at stå uden for arbejdsmarkedet end jævnaldrende, der ikke har haft hjernerystelse. For de 40-49-årige er risikoen omtrent 30 pct. højere, mens der i gruppen 50-59-årige ikke var en nævneværdig forskel. Hvad det kan skyldes, har Hana Malá Rytter også et bud på:

”Mænd og kvinder i 30’erne er ofte lige blevet færdige med uddannelse og i gang med at etablere sig både professionelt og privat med karriere og familie. Og modsat har de ældre måske en lidt mere afslappet holdning til, hvad de skal præstere.”

Når talen falder på patienter med langvarige symptomer, har Aase Kure og Hana Malá Rytter hver bemærket nogle tendenser:

”De patienter med post commotionelt syndrom, jeg har set en del af, er unge, festglade mennesker, der var berusede ved traumet, og som ikke har respekteret vores vejledning om at tage den med ro og lytte til deres krop. De er bare gået i byen igen, og så kommer de tilbage flere dage efter, fordi de slet ikke kan være i deres hoveder, og dem har vi svært ved at hjælpe,” siger Aase Kure.

Hana Malá Rytter tilføjer:

”Vi ved, at folk, der slår hovedet, mens de er påvirket af alkohol, ofte kommer til at slås med langvarige symptomer (30). Og så er der gruppen af folk, som starter for brat op med hverdagen igen og tror, de kan det samme med det samme, f.eks. studerende eller højtuddannede, hvor de føler, at karrieren ikke kan vente.”