Ny retningslinje på vej

I efteråret 2020 har Dansk Center for Hjernerystelse deadline på en ny national retningslinje om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

Har man ikke oplevet spontan bedring af symptomerne af sin hjernerystelse i løbet af de første fire uger efter traumet, er det ifølge Hana Malá Rytter primært de non-farmakologiske behandlingstiltag, der har effekt.

Hun er derfor glad for, at Sundhedsstyrelsen har givet arbejdsgruppen under Dansk Center for Hjernerystelse grønt lys til at udarbejde en national, klinisk retningslinje på dette område. Retningslinjen skal give de fagprofessionelle de bedste, evidensbaserede værktøjer til at behandle patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse – til gavn for både helbred og pengepung:

”I dag er tilbuddene til patienter med længerevarende symptomer i bedste fald meget fragmenterede, men som oftest mangelfulde. Patienterne læner sig derfor som regel op ad anbefalinger fra bekendte og dr. Google, og en ting er sikkert: De bruger ofte mange penge på behandling i privat regi,” siger Hana Malá Rytter.

Arbejdsgruppen har valgt at afdække viden og evidens af non-farmakologisk behandling på syv områder, som Hana Malá Rytter knytter et par ord til her:

  1. Effekt af tidlig information og rådgivning, dvs. at patienten bliver vejledt i forhold til symptomer i form af folder eller telefonopkald tidligt efter traumet.
  2. Effekt af gradueret, fysisk træning, hvor man gradvist øger sin træningsmængde i forhold til at kunne tackle fysisk træthed og fysiske symptomer og at få styr på niveauet af fysisk aktivitet.
  3. Effekt af vestibulær rehabilitering i forhold til problemer med balance og svimmelhed.
  4. Effekt af psykologisk behandling, hvor der arbejdes med patientens sygdomsopfattelse, symptomer og mestringsstrategier. Patienterne placerer sig ifølge forskeren typisk i to grupper, der begge er uhensigtsmæssige og fastholder dem i symptomerne: 1. Jeg gør slet ikke noget, ellers får jeg det dårligt 2. Jeg gør for meget og overgør tingene konstant og lytter ikke til min egen krop.
  5. Effekt af samsynstræning. Mange patienter efterspørger det dyre tilbud hos optometrist mod egenbetaling. En del fysioterapeuter leverer synstræning og øjentræning i kommunalt regi som synskonsulenter eller synsvejledere, og det er et vigtigt område at få belyst i forhold til effekt.
  6. Effekt af den tværfaglige tilgang, f.eks. når patienten får både psykologisk behandling, rådgivning, synstræning og fysioterapi. Tesen er, at når flere fagpersoner arbejder sammen og afstemmer behandlinger, lykkes behandlingen bedst. Den koordinerede, tværfaglige indsats er vigtig, fordi symptomerne spænder så bredt. Nogle symptomer skal behandles hver for sig, mens andre skal behandles på samme tid.
  7. Effekt af manuel træning.

ff4-19_tri_kassefoto

Trialog: Hjernerystelse

Læs i denne Trialog:

 

 

Emneord: 
Hjerne