Facts og myter om hjernerystelse

I absolutte tal er antallet af hjernerystelser størst hos børn i aldersgruppen 0-14 år, men incidensen er størst blandt 15-24-årige mænd. I alle aldersgrupper fraset >75 år indlægges der flest mænd med hjernerystelser.

Hana Malá Rytter tilføjer:

”Vi ved, at det er de lavtuddannede og særligt mænd, som er i risiko for at få hjernerystelse. De drikker, slås og kører på knallert og laver andre risikofyldte ting. De er ikke så gode til at passe på sig selv,” siger hun og tilføjer:

”Et helt andet spørgsmål er, hvem der er i risiko for at lide af langvarige symptomer. Her tegner der sig et ganske komplekst billede.”

Men forskning peger på, at langvarige symptomer især ses hos:

• Patienter, som var påvirket af alkohol under traumet
• Patienter med mere svære symptomer de første to uger efter traumet
• Patienter, som oplever stress både op til og i ugerne efter traumet
• Patienter, som tidligere har haft hovedtraumer
• Patienter med tidligere psykisk sygdom som angst eller depression
• Kvinder, som har større risiko for at få langvarige symptomer end mænd
• (Professionelle) sportsfolk, som vender for tidligt tilbage til sportsgrenen

(23,24,25,26,27,28)

Typiske symptomer i forbindelse med hjernerystelse er hovedpine og smerter i nakken. Den hovedpine, patienter med hjernerystelse får, opleves enten som migrænelignende hovedpine eller spændingshovedpine (31).

”Har man hovedpine lige efter traumet, er det i orden at tage smertestillende, men mange patienter lever på Iprener, Panodiler og kombinationspræparater i månedsvis, før de bliver informeret om, at de skal passe på. Det første, neurologer ofte gør, når de modtager patienter med hovedpine som langvarig følge efter hjernerystelse, er at tilbyde medicinsanering. Patienterne er overmedicinerede og har udviklet medicinsk betinget hovedpine oven på den post commotionelle hovedpine (32),” siger Hana Malá Rytter.

Ifølge forskeren er Paracetamol (som er i præparaterne Panodil, Pamol og Pinex, red.) fint at bruge, så længe det er under 15 dage pr. måned i gennemsnit. Ved 15 dage eller mere gennem mindst tre måneder er der risiko for at udvikle medicinoverforbrugshovedpine. For kombinationspræparater som f.eks. Treo eller Fortamol er grænserne mere snævre, de må højst tages ni dage pr. måned.

De første dage efter traumet anbefales det, at patienten undgår alkohol og medicin som sovepiller eller beroligende medicin, med mindre det er udskrevet af læge. Det er desuden vigtigt at få ordentlig kost og nok at drikke, så kroppen har energi til at restituere.

Efter en blodprop, en blødning i hjernen eller en anden type hjerneskade samt hjernerystelse kan patienter opleve en træthed, som de aldrig før har oplevet. Denne træthed beskrives af nogle som at gå ind i en mur.

Det er en træthed, der pludselig kan overvælde patienten, som ikke kan overskue en situation eller tage ordentlig stilling til ting.

Trætheden kan både føles som manglende energi, udmatning, fysisk og/eller mental træthed eller muskelsvaghed. Trætheden kaldes ”hjernetræthed” eller udtalt træthed.

Årsagen til hjernetræthed er ikke kendt, men en forklaring er, at den hjernetrætte hjerne er ”uøkonomisk” og derfor bliver hurtigere drænet for energi.

(36)

Selvom børn overordnet tåler mere end voksne, når de falder eller slår hovedet, er antallet af hjernerystelser i faktiske tal størst blandt de 0-14-årige (6).

Ifølge Hana Malá Rytter er forskningen omkring hjernerystelse hos børn endnu mere sparsom end blandt voksne. Patienterne kan have svært ved at beskrive symptomerne, især de helt små børn, men også teenagerne. Og børn er ikke bare børn, men kan med fordel grupperes i de 0-3-årige, de 3-11-årige og så teenagebørnene.

”Der sker virkelig meget i hjernen, når puberteten starter, både hormonelt og strukturelt. Her tager ens personlighed for alvor form, og hjernen lærer at håndtere de krav, man møder. Der sker mange forandringer, der kan gøre det endnu sværere at tolke evt. symptomer på hjernerystelse, hvis man slår hovedet som teenager,” siger hun.

Faktum er dog, at børn først og fremmest skal bruge længere tid på at blive symptomfri end voksne patienter. Og det er vigtigt, at de lige som de voksne genoptager hverdagen gradvist.

”De skal være symptomfri derhjemme, før de gradvist starter i institution eller skole. Og så skal de være symptomfri her, før de genoptager eventuelle fritidsaktiviteter,” siger Hana Malá Rytter og tilføjer desuden, at Skandinavisk Traumekomités retningslinjer om håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer (14,37) også gælder for børn.

På Center for Hjerneskade tilbyder Hjernerystelsesenheden for børn og unge også behandling til børn med hjernerystelse, både til dem, som for nyligt er blevet ramt, og til børn med længerevarende symptomer. På centrets hjemmeside er der pjecer med nyttig information og redskaber målrettet både børn og forældre. 

•  Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse). Videnscenter for Hjerneskade. 2003 (6).
• Scandinavian guidelines for initial management of minimal, mild and moderate head injuries in adults: an evidence and consensus-based update. Scandinavia Trauma Committee (14).
• Hjernerystelse: Observation eller CT-scanning – en kommenteret, udenlandsk medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen (13).

Unge i alderen 15-30 år, der stadig har svære symptomer to-seks mdr. efter traumet, kan med fordel behandles ved hjælp af et nyudviklet, tværfagligt behandlingsprogram. Det konkluderer psykolog Mille Møller Thastum fra Aarhus Universitet i sit ph.d.-projekt ”Early intervention for impairing post-concussion symptoms” fra marts 2019.

I samarbejde med Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Hammel Neurocenters Universitetsklinik for Neurorehabilitering har Mille Møller Thastum udviklet behandlingsprogrammet ”Get going After concussIoN” (GAIN) (på dansk: godt i gang efter hjernerystelse, red.), der strækker sig over otte uger.

Patienterne, som deltog i GAIN, fik undervisning om hjernerystelse samt individuel rådgivning fra neuropsykolog, ergoterapeut og fysioterapeut om, hvordan de bedst kunne håndtere symptomer i hverdagen.

I forhold til en kontrolgruppe med patienter, som ikke deltog i GAIN, men kun modtog kort information og rådgivning om hjernerystelse ved en forundersøgelse, kunne forskeren dokumentere, at GAIN-behandlingen reducerede symptomerne markant og forbedrede patienternes overordnede fysiske helbred.

(38,39)

Man må ikke sove, hvis man har hjernerystelse
Det er kun det første døgn efter traumet, man skal vækkes ca. hver fjerde time for at tjekke, om man er kontaktbar, jf. risiko for at udvikle en mere alvorlig tilstand. Har man øget søvnbehov herefter, skal man lytte til det.

Man skal have været bevidstløs for at have hjernerystelse
Ikke nødvendigvis, det er bare et ud af flere typiske symptomer.

Man skal støde hovedet mod et objekt for at få hjernerystelse
Hjernerystelser opstår oftest, når hovedet støder mod et objekt, men man kan i princippet også få hjernerystelse, hvis man har fået et kraftigt ryk i kroppen, hvor hovedet er fulgt med.

Man skal tage den med ro i to uger
Nej, kun de første tre-fire døgn, og så skal man gradvist igang igen

Man må ikke se skærm (TV, iPad eller computer) eller læse
Det må man godt, hvis man ikke får symptomer af at gøre det

Jo hårdere slag, jo værre hjernerystelse
Der er ikke altid sammenhæng, det afhænger af mange forskellige ydre og indre forhold.