Sygeplejersken
Sådan udfordrer Covid-19 sygeplejen
Michelle Laurent, intensivsygeplejerske på Bispebjerg Hospital, er vant til at passe kritisk syge patienter, men Covid-19 udfordrer den viden og sygepleje, hun læner sig op ad til hverdag.
Sygeplejersken 2020 nr. 5, s. 26
Af:
Anne Witthøfft, journalist
Vi er fagligt udfordret på den måde, at Covid-19-patienterne er hamrende dårlige, og vi ved ikke rigtig, hvordan det kommer til at gå. Vi bliver hele tiden lidt klogere på, hvad der virker bedst, men der er jo ingen dokumenteret evidens for det.”
Sådan siger intensivsygeplejerske Michelle Laurent, der den seneste måned har plejet nogle af landets sygeste Covid-19-patienter på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital.
”Vi har et særligt fokus på at få patienter ud af respiratoren. Det er svært at få dem ned på en modus, hvor det er muligt at ekstubere.
Normalt har vi en idé om, hvor længe de skal være i respirator, men det har vi ikke med Covid-19-patienterne. Man troede at de skulle ligge i respirator i to uger, så blev det tre, og nu er der nogle, der ligger i respirator på fjerde uge.”
Michelle Laurent oplever også, at Covid-19 patienterne er mere bekymrede.
”De er bange for den her sygdom, som vi ikke kender svarene på. Vi ved ikke, hvad den gør ved dem nu eller på længere sigt,” siger Michelle Laurent.
Gemt bag masker og uden pårørende
”Vi er jo vant til at passe patienter i isolation. Men det, der er nyt og udfordrende, er de mange timer, vi er inde på stuen iført FFP3-masker. For at spare på værnemidlerne bliver man lidt længere inde på stuen og udsætter måske at gå på toilettet,” fortæller Michelle Laurent.
Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer inden corona-epidemien måtte man kun være iført FFP3-masker tre timer inden for et døgn.
”Nu har vi dem på tre-fire timer. Ad gangen. Vi forsøger hele tiden at indrette os bedst muligt, så vi kan aflaste hinanden og få nogle pauser.”
”Det er også anderledes at komme ind til en patient i fuldt udstyr og skulle have en samtale med en patient, der ikke kan se mig eller aflæse mit ansigt, men kun læse mit navn eller genkende min stemme fra dagen før,” siger Michelle Laurent.
Noget af det, der også har været svært, er, at de pårørende ikke må komme på afdelingen.
”Normalt finder jeg meget støtte i de pårørende. Det er dem, der kender patienten allerbedst. Den del er taget lidt fra os, fordi de pårørende ikke rent fysisk kommer i afdelingen. Medmindre patienten er meget dårlig.”
I stedet ringer lægen hver dag til patientens kontaktperson, og sygeplejerskerne hjælper med FaceTime-opkald mellem patient og pårørende – også med patienterne i respirator.