I formandens fodspor

Kom med ind i magtens maskinrum og følg Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen i 10 dage midt under coronakrisen.

Mandag den 23. marts

I dag er jeg tidligt oppe for at være med på TV2 News kl. 7 og tale om værnemidler.

Det kendetegner hele det her forløb, at jeg har været tidligt oppe og sent i seng mange dage, for der er rigtig meget gang i den. Weekenden har heller ikke været helt fri for Skype-møder.

Jeg tager ind til København. For mens alle andre er sendt hjem, så mødes direktøren, jeg og en sekretær i Kvæsthuset. Der er rigtig mange store spørgsmål om værnemidler i dag, og det fylder på alle dagens telefonmøder. Mit motto er at tryghed og sikkerhed for sygeplejerskerne er afgørende for tryghed og sikkerhed for patienter og borgere.

Mette Frederiksen holder pressemøde og forlænger nedlukningen til efter påske. Det er ikke overraskende, og det arbejde der er i gang med omorganiseringen i sundhedsvæsenet fortsætter med fulde omdrejninger. 

Aftenen går med møder om feriedage og afspadsering, bl.a. i forhandlingsfællesskabet.

Tirsdag den 24. marts

Jeg starter igen morgenen med et interview om værnemidler. Vi har lavet en undersøgelse blandt tillidsrepræsentanterne som understøtter det, jeg har været ude at sige om, at der ikke er nok værnemidler og usikkerhed om, hvilke værnemidler man skal bruge. Det er dejligt at se, at vi står på fast grund i vores udtalelser.

Vi har bestyrelsesmøde i Sygeplejerskernes Fritidsboliger, hvor vi beslutter at lukke husene til efter påske. Det er en af de mange andre beslutninger, jeg også skal forholde mig til.

Jeg er igen i TV2 News, denne gang som en del af et ekspertpanel, som svarer på indsendte spørgsmål. Inden da har jeg ringet til to afdelingssygeplejersker (fra Herning og Rigshospitalet) for at spørge til, hvordan situationen ser ud hos dem. Det var super godt og viser betydningen af at være i tæt dialog med sygeplejerskerne.

Onsdag den 25. marts

Nogle politikere fra Christiansborg kommer for at give blomster til sygeplejerskerne som tak for deres store indsats. Det er jo fantastisk med en symbolsk tak, men vi taler også om, at vi efter det her bliver nødt til at mødes og diskutere det urimelige i sygeplejerskernes lønninger.

I dag er lidt anderledes, for vi starter efter formiddagens møder forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL) om en frihedsaftale.

Det er blevet nat, men forhandlingerne med KL og Danske regioner er nu på plads – med forbehold for, at der kan findes en tilsvarende aftale på det statslige område i morgen. Det har været klart hele tiden, at det ikke er sygeplejersker, der skal sendes hjem på ferie. Dem er der hårdt brug for alle steder.

Torsdag den 26. marts

Dagen starter med en koncentreret indsats i DR-byen med adskillige interviews, bl.a. om nye retningslinjer for værnemidler.

Det meste af dagen går med møder, bl.a. et af de mange ekstraordinære hovedbestyrelsesmøder vi har i øjeblikket. Vi har efterhånden lært, at vi godt kan mødes på Skype, og det bliver vi dygtige til. Men vi glæder os til at kunne mødes i virkeligheden.
Skatteministeriet ringer og fortæller, at der vil være pressemøde i morgen, hvor jeg skal være med. Jeg har jo set mange af de pressemøder med ministre og myndigheder, men egentlig ikke lige tænkt at jeg selv skulle være med. Men jeg tænker ”Nå ja, så får jeg også prøvet det.”

Fredag den 27. marts

Morgenen går med at diskutere flere test. Hvornår bliver vi klar til at teste de mange medarbejdere? Derefter er der morgenkaffe og pressemøde med skatteministeren – og det fungerer godt, at vi som forhandlere også er med.

Efter flere Skype-møder er det tid til at tage hjem på weekend. Vi har talt meget om værnemidler den her uge, og der er stadig udfordringer og spørgsmål tilbage – så weekenden bliver ikke helt til fridage.

Mandag den 30. marts

Hen over weekenden fik jeg besked om, at den første sygeplejerske er i respirator på grund af Covid-19, og det kan jeg mærke gør noget ved mig. Jeg tænker på, at trygheden og sikkerheden for vores medlemmer er afgørende, og derfor er det vigtig for mig at blive ved med at arbejde for flere og rigtige værnemidler.

Vi har bestyrelsesmøde for Hotel Koldingfjord, hvor vi på baggrund af den kedelige lukning, beslutter at renovere badeværelserne nu i stedet for senere på året.

Resten af dagen går med endnu flere Skype-møder og e-mails.

Tirsdag den 31. marts

En journalist fra Berlingske ringer og spørger til, hvordan DSR er involveret i pandemien. Det giver anledning til at ruske op i, hvem der sidder hvor, og vi får ordnet, at DSR i dag kan få en ekstra plads i Sundhedsstyrelsens epidemigruppe ved siden af repræsentanten for hygiejnesygeplejerskerne, som i flere år har repræsenteret os her.

Jeg cykler ud til Rigshospitalet for at se det nye Covid-afsnit, som skal åbne i morgen. Det er en fantastisk god oplevelse. Det giver god energi at komme ud og mærke, at ledelse og medarbejdere på afdelingen virker rolige og trygge.

Vi afprøver noget nyt – live chat på Facebook. Der er stor interesse, og spørgsmålene vælter ind. Jeg gør alt hvad jeg kan for at svare, og bagefter har jeg det som om, jeg har været med i et maratonløb. Vi samler op på, hvordan vi får svaret på de sidste spørgsmål. klokken nærmer sig 22 da jeg tager hjem.  

Onsdag den 1. april

I dag er mit første (telefon)møde i Nationalbankens bestyrelse. Det er en meget speciel oplevelse ikke at kunne se de andre, og der er en alvorlig stemning med snak om nedgang i økonomien.

Jeg spiser frokost samtidig med, at jeg læser og godkender et svar til Sundhedsstyrelsen (SST) om et forslag om udvidede beføjelser for kommunale sygeplejersker.

Ellers går dagen med endnu et pressemøde fra statsministeren og i gennemsnit et Skype-møde i timen.

Jeg ringer hjem, for midt i alt det her har jeg jo også en familie – mand og voksne børn og en mor på 92, som er rimelig bekymret og har svært ved at være i den her situation.

Torsdag den 2. april

Jeg starter igen morgenen med et indslag på TV2 og et par telefonopkald.

Jeg er med i programmet ”Brinkmans Briks”. Der er ro til at sidde en time og diskutere, hvad er det egentlig der sker derude, samt betydningen af anerkendelse og løn.
Det bliver igen en sen aften med snakke og møder, blandt andet om midler til forskning i sygeplejerskernes rolle under Corona-krisen.

Fredag den 3. april

Jeg er tidligt oppe for at være med i P1 morgen og tale om flere smittede sygeplejersker i Herning og igen værnemidler.

Jeg går en tur langs vandet. Det gør jeg jævnligt for at få frisk luft – ellers ender man med at blive en zombie, der bare sidder inde foran computeren.

Efter et interview med Politiken taler jeg med redaktøren for Sygeplejersken. Midt i vores snak ringer Søren Brostrøm, direktør i SST. Han spørger, om jeg vil være med til pressemøde om en time, så med kort varsel bliver alle andre møder flyttet.

På pressemødet får jeg hul igennem og bliver talsmand for, at der mangler noget i retningslinjerne om værnemidler for sygeplejersker og andre som kommer tæt på borgere og patienter. Søren Brostrøm siger, at han har en opgave, og lover at gøre noget ved det. Bagefter talte jeg med ham, hvor han igen lover, at de kigger på det, for han kan godt se, at der er noget.

Dagens møder blev presset sammen, jeg skynder mig hjem inden jeg skal være med direkte i TV Avisen og derefter i P4.

Jeg spiser aftensmad med min mand, og bagefter får jeg nogle beskeder som gør, at jeg lige må kontakte hovedbestyrelsen. Så det blev igen en sen fredag aften.

 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmiljø
Epidemi