Frygter at være smittekilde

Risikoen for at bringe smitte rundt til såvel borger som egen familie tynger sygeplejersker i den kommunale sundheds- og ældrepleje. De skal ifølge retningslinjerne ikke bære værnemidler, medmindre borgerne er smittet eller mistænkt smittet med Covid-19.
Hjemmesygeplejerske Mette Petersen tager hver dag ud til borgere og gør ”som hun plejer”. Men hun er bange for at bringe smitte rundt uden selv at have symptomer, hvilket kan være fatalt for de borgere, hun ser.
Foto: Nils Lund Pedersen

Jeg går med en frygt for at smitte andre uden selv at have symptomer. Det ville være forfærdeligt. De borgere jeg ser, er alle i risikogruppen.”

Det fortæller hjemmesygeplejerske Mette Petersen. Hun er er bange for at smitte de borgere, hun tager rundt og plejer og behandler. Og for at smitte sine børn. For hun frygter, at hun kan bære smitten fra sted til sted – uden at vide det.

Det har hun taget konsekvensen af og er gået i frivillig isolation. Siden 17. marts, da statsministeren lukkede Danmark ned, har hun ikke set sine børn. Hendes to drenge på 9 og 12 år har siden da været hos deres far, som hun er skilt fra.

”Jeg savner dem. Og det liv og glade dage, de giver. Men vi skriver og ringer. Og så længe jeg kan mærke, at de trives, bliver det sådan.

Men det ville ikke have været nemt, hvis de var kede af det, og jeg hele tiden havde dem hængende i røret,” fortæller hun 6. april.

Frygten for at bære smitte rundt deler Mette Petersen med mange sygeplejersker i kommunerne, hvor de oplever det som et paradoks, at de under corona-epidemien fortsat skal gå på arbejde og gøre ”som de plejer”. Det siger retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen.

De skal varetage opgaver, hvor de kommer helt tæt på borgerne uden ekstra værnemidler som f.eks. mundbind. Kun hvis en borger viser tegn på symptomer på corona eller er testet positiv for corona, skal sygeplejerskerne iføre sig særlige værnemidler.

Imens er resten af Danmark sendt hjem og må ikke komme tættere end to meter på hinanden - for at undgå smitte.

Kritik af retningslinjer

Dette paradoks har udløst kritik fra Dansk Sygeplejeråd, hvor formand Grete Christensen på et pressemøde 3. april sagde:

”Vi synes, at ”plejer” er et forkert begreb. For der er ikke noget andet i Danmark, der er, som det plejer at være. Så vi vil gerne opfordre Sundhedsstyrelsen til at kigge på de her retningslinjer igen og angive anvendelsen af mundbind i de tilfælde, hvor man f.eks. skal give intravenøs medicin, udføre sårpleje eller andet, hvor man er tæt på borgeren.”

Grete Christensen pegede også på, at de ældre borgere ikke ser deres pårørende i denne tid, og at de ansatte derfor er en hovedkilde til smitte.

Plejecentre ramt

Meget tyder på, at det er sket på et plejecenter i Trekroner ved Roskilde, hvor der i slutningen af marts opstod mistanke om, at flere beboere var smittet med Covid-19, og at flere dødsfald var relateret til sygdommen.

Alle beboere og medarbejdere blev testet, og mindst fire beboere og syv medarbejdere viste sig at være smittede. Ifølge TV2 Lorry var der flere af de smittede medarbejdere, som ikke havde nogle symptomer.

Også i Holbæk blev et plejecenter ramt lige før påske.

”I første omgang var fem beboere og fem personaler syge med Covid-19. Herunder en af sygeplejerskerne,” fortæller fællestillidsrepræsentant for Sygeplejerskerne i Holbæk Kommune, Flemming Rydahl.

Borgere: Hvorfor bruger I ikke maske?

I Rudersdal Kommune, hvor sygeplejerske Susanne Tronier er leder af hjemmeplejen, fylder spørgsmålet om værnemidler også meget – både blandt medarbejdere, pårørende og borgere.

”Mange borgere spørger, hvorfor vi ikke har masker på hele tiden. Mange af de pårørende til vores borgere er selv oppe i årene og i risikogruppen. Vi forklarer, at vi følger retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, og taler med dem om, at når man ikke har symptomer, så er risikoen for at smitte meget lille,” fortæller Susanne Tronier og fortsætter:

”I forhold til medarbejderne taler jeg med dem om, at når man skal være tæt på en borger, er det vigtigt ikke at tale imens, men vente til man er færdig. Og så har vi ekstra fokus på tøj og sprit.”

Distanceret sygepleje

Dertil gælder det om at holde afstand, når det er muligt. Men det giver også udfordringer.

”Det er svært, når alt skal foregå på to meters afstand. Når man ikke bare lige kan lægge sin hånd på skulderen af den pårørende, der lige har sagt farvel til sin kære.  Jeg føler mig uhøflig. Der er opstår en distance, og det kommer til at virke meget upersonligt,” siger Mette Petersen.

I mange kommuner - og også i Nordfyns Kommune, hvor Mette Petersen arbejder - har man for at mindske smitterisikoen valgt at skære ned på antallet af besøg hos borgerne, hvor det har været muligt, og instrueret borgerne eller deres pårørende i selv at klare nogle af opgaverne. F.eks. sårskift.

”Så skal de selv gøre det to gange, og så tager jeg det tredje. Men det gør noget ved en, fordi man ved, at man kan gøre det bedre for borgeren ved selv at gøre det,” fortæller Mette Petersen.

Ved redaktionens slutning havde Mette Petersen netop fået sine drenge hjem efter en måned, fordi de skal tilbage i skole. For at begrænse smittevejene vil de i den næste tid ikke komme hos deres far.

Læs den nyeste udvikling om brug af værnemidler (OBS: Oplysninger gældende pr. den 27. april 2020):

  • Brug værnemidler, hvis du er i tvivl
  • Mindre mangel på værnemidler

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmiljø
Epidemi