"Kritikken er ny for os"

Kritikken af undervisningen i infektionshygiejne på sygeplejerskeuddannelsen kommer som en stor overraskelse for Randi Brinckmann, der er dekan på Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole.

Som formand for den nationale følgegruppe, der følger implementeringen af de nye studieordninger på sundhedsuddannelserne fra 2016, har hun mange tætte samarbejdspartnere i praktikken. Og her er problemet aldrig blevet rejst.

”Vi laver også aftagerundersøgelser hvert tredje år, og her er der heller ikke blevet peget på dette problem. Hvis problemet er så udbredt, undrer det mig, at der ikke er nogen, der har sagt det til os.”

Samme undren har uddannelseschef på UCN Sundhed og formand for Sygeplejerskeuddannelsens Uddannelsesledernetværk, Iben Bøgh Bahnsen.

”Jeg har ikke været bekendt med den kritik før nu. Det er ikke noget, vi har drøftet i Uddannelsesledernetværket eller i andre samarbejdsfora. Jeg har f.eks. heller ikke hørt det rejst i de lokale uddannelsesudvalg på de enkelte professionshøjskoler, så det kommer meget bag på mig,” siger hun.

Det være sagt tager hun naturligvis kritikken alvorligt, siger Randi Brinckmann:

”Vi er jo ikke interesseret i at uddanne dimittender, der ikke er kompetente. Men kigger vi på uddannelsen, så møder de studerende faget infektionshygiejne i bl.a. mikrobiologi. De bliver undervist i det i kombination med sygeplejen, vi laver full scale-simulation, hvor de hygiejniske principper bliver gennemgået og afprøvet. Vi arbejder med de infektionshygiejniske retningslinjer. Så der er undervisning i det.”

Men hygiejnesygeplejerskerne mener, at infektionshygiejne er så grundlæggende en disciplin, at det skal være et selvstændigt og gennemgående eksamensfag?

”Det er ikke fordi, jeg ikke forstår dem. Hygiejne er vigtigt og grundlæggende. Men vi må erkende, at det er en generalistuddannelse, hvor vi har 3½ år at gøre godt med. Hver gang vi skal putte noget nyt ind, skal vi tage noget andet ud. Så måske skal vi i mindre grad tale om hvor meget, men i højere grad om det, de så får, er det rigtige. Og bliver det, de lærer i teorien, fulgt korrekt og konkret op i klinikken? Det er et samarbejde ligegyldigt hvad, og et samarbejde vi rigtig gerne vil,” siger Randi Brinckmann.

Iben Bøgh Bahnsen er enig:

”Hvis coronaepidemien har vist, at det er et stort problem, er spørgsmålet, om infektionshygiejne skal fylde mere, eller om undervisningen skal kvalificeres både i den teoretiske og kliniske del af uddannelsen. Det må vi jo have en dialog om, for jeg tror også, at det er kendt, at der er stoftrængsel på sygeplejerskeuddannelsen. Skal der være flere lektioner i infektionshygiejne, skal der være færre i noget andet.”

Vigtige, basale færdigheder

Jette Holt, der er national rådgiver i infektionshygiejne ved Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut, kan naturligvis ikke svare på, hvorfor Randi Brinckmann og Iben Bøgh Bahnsen først er blevet bekendte med kritikken nu.

Hendes og kollegernes kvalitative undersøgelse fra 2017 blev præsenteret på en temadag på Statens Serum Institut med deltagere fra undersøgelsen, det infektionshygiejniske felt og undervisere fra professionshøjskolerne. Og undersøgelsen er også offentligt tilgængelig på instituttets hjemmeside.

”Og så var der interviewet i Sygeplejersken (nr. 9/2017, red.), men jeg har ikke fået en eneste henvendelse fra nogen som helst,” siger hun.
Jette Holt er helt med på, at infektionshygiejne er i skarp konkurrence med fag som klinisk beslutningstagen og kommunikation, der også er en del af den grundlæggende sygepleje.

”Og jeg er enig i, at man skal have en akademisk tilgang til faget. Men det må ikke være på bekostning af basale færdigheder,” siger hun og tilføjer:

”Da de lavede udkast til den nye studieordning, fik jeg mulighed for at kommentere det, og jeg skrev bl.a., at de skulle huske infektionshygiejnen, men det kom aldrig med. Og så snart du piller et fag ud med egne lærebøger og mål og fletter det ind i noget andet, forsvinder det. Infektionshygiejne er så generelt. Det går på tværs af alle specialer, og det er noget alle – lige fra portører til professorer – skal kunne mestre hver dag i mødet med patienterne.”