Da det usynlige blev synligt

Viden, vaner og den overordnede indsats for infektionshygiejnen i sundhedsvæsenet skal strammes op. Det er blevet åbenlyst under coronakrisen, som har givet hygiejnesyge-plejerskerne arbejde i døgndrift.
Lisbeth Kyndi (t.v.) og Ann Filippa Madsens arbejde under Covid-19 har været spændende, men også fagligt udfordrende: ”Værnemidler har fyldt meget, først i regi af Rigshospitalet, så regionalt og også nationalt.
Foto: Bax Lindhardt
Hver femte hospitalsinfektion kan forebygges
  • 7-10 pct. af alle indlagte patienter i Danmark får en hospitalsinfektion ifølge Statens Serum Institut.
  • Det svarer til ca. 60.000 patienter årligt.
  • Infektionerne opstår, når patienterne bliver smittet med skadelige mikroorganismer under hospitalsindlæggelse.
  • Det er muligt at nedbringe antallet af hospitalsinfektioner med 20 pct., vurderer Statens Serum Institut.
  • Det kræver en ekstra hygiejneindsats.
  • Det er ikke muligt at beregne, hvad hospitalsinfektioner koster sundhedsvæsenet – men det medfører en større belastning i form af forringede og tabte leveår.

Kilde: Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger fra 2017.

Det er interessant, hvordan infektionshygiejne, hygiejnesyge-plejersker og deres indsatser har fået en helt anden betydning under corona. Hvis den her type sygdomme og pandemier bliver fremtiden - og det tror jeg, de gør - er det nødvendigt at opruste de nødvendige kompetencer for at kunne håndtere dem ordentligt.”

Sådan siger sygeplejefaglig direktør for Hospitalsenheden Vest, Ida Götke. Og hun er ikke ene om for alvor at have bemærket infektionshygiejnens værdi i kampen for at forhindre infektionssygdomme i at sprede sig.

”Med Covid-19 har vi genopdaget en gammel lægefaglig disciplin, infektionshygiejne. For der er kontant afregning med Covid-19, hvis vi ikke gør det, vi skal gøre. Vi kan hverken behandle eller vaccinere mod Covid-19, og den kan ramme både os og patienterne. Derfor er der et enormt stort ønske om at efterleve de hygiejnestandarder, der bliver meldt ud,” siger lægefaglig direktør på Sygehus Lillebælt og tidligere formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen.

Efterspurgte hygiejnesygeplejersker

Ekspertisen inden for infektionshygiejne har været i høj kurs under coronaepidemien, hvilket hygiejnesygeplejerskerne rundt om på sygehuse og i kommunerne har mærket.

De er blevet lagt ned af arbejde. Mange steder har man måttet hente ekstra hjælp ind fra andre konsulenter i organisationen eller tidligere hygiejnesygeplejersker. Bl.a. på Hospitalsenheden Vest, hvor de tre hygiejnesygeplejersker i en midlertidig periode får hjælp af to kolleger fra kvalitetsafdelingen.

”Vi har siddet i et krydspunkt for alt. Vi udarbejder instrukser, laver videoer og stiller op tidligt og sent. Vi rådgiver på alle niveauer. Når Sundhedsstyrelsen melder noget ud, omsætter vi det til instrukser, som vi kan bruge hos os. Og bagefter hjælper vi med at implementere det,” fortæller hygiejnesygeplejerske Hanne Hvingelby fra Hospitalsenheden Vest i Holstebro og fortsætter:

”Vi har haft ugentlige møder med alle landets hygiejnesygeplejersker, mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Institut, og er der noget, der ikke virker i praksis, går vi også tilbage til dem med det.”

De fem hygiejnesygeplejersker på Rigshospitalet har også haft usædvanligt travlt, siden de i januar begyndte at forberede sig på den nye patientgruppe, fortæller hygiejnesygeplejerske Ann Filippa Madsen:

”Allerede her begyndte vi arbejdet med en helt ny vejledning for håndtering af Covid-19-patienter i relation til vores såkaldte “uafviselige patienter”, som kun Rigshospitalet modtager til højt specialiserede behandlinger som f.eks. ECMO. Vi har lige udgivet vejledningen i version 27, naturligvis i overensstemmelse med, hvad SST og SSI melder ud.”

Hendes kollega Lisbeth Kyndi tilføjer:

”Vi har rådgivet personalet og arbejdet organisatorisk på tværs af sygehusene i regionen og med alle faggrupper: portører, sygeplejersker, læger, direktionen. Covid-19 ryddede bordet for alle andre opgaver, så vi kunne handle hurtigt med indretning af intensivafdeling og intermediære pladser til Covid-19-patienter, selvom lokalerne ikke var beregnet til intensiv og sengeafdeling. Vi har været inde over logistikken med depoter, varelevering og affaldshåndtering, indretning af stuer og hvilke værnemidler, hvornår.”

Følger ikke retningslinjer

Sygeplejersken har talt med en lang række hygiejnesygeplejersker, der peger på, at Covid-19 har gjort det mere synligt, hvad det er, de kan, og hvor vigtigt det er, at man overholder de generelle infektionshygiejniske forholdsregler og retningslinjer, hvis man skal forhindre de usynlige vira og bakterier i at sprede sig. Men det har også vist, hvor der er udfordringer.

”Vi lavede en lille status i april, hvor vi spurgte lederne i huset, hvad de havde lært i forhold til infektionshygiejne. En af vores ledere sagde det spot on: ”Vi var ikke klar over, hvad de generelle forholdsregler var, og vores elever og studerende er ikke uddannede i det.” Det ramte for mig hovedet på sømmet. Selvom det ikke var nyt for mig,” fortæller Hanne Hvingelby, Holstebro.

Samme usikkerhed viste sig på Rigshospitalet:

”Vi oplevede f.eks., at nogle ringede og sagde, at de havde nogle opvågningspatienter, der hostede rigtig meget, og spurgte om de skulle have maske på. Jeg kan huske, at Ann Fillippa sagde: ’Jo, det skal I, men det er ikke pga. Covid-19, men de generelle infektionshygiejniske forholdsregler’,” siger Lisbeth Kyndi og tilføjer:

”Så lige pludselig kom der et ekstra træk på brugen af værnemidler, fordi personalet begyndte at bruge dem, som de skal. På den måde har det været en gevinst.”

Værnemidler tog fokus fra hygiejne

Lignende oplevelser har Inge Jekes haft. Hun er udviklingssygeplejerske i Kalundborg Kommune og formand for Fagligt Selskab for Kommunale Sygeplejersker.

”Jeg tror, at man mange steder før Covid-19 ikke har fulgt de gængse infektionshygiejniske forholdsregler. Hvis man f.eks. her i min kommune kigger på, hvor mange personlige hygiejne- og toiletbesøg, der bliver foretaget over en periode, og sætter det op imod antallet af brugte plastikforklæder og sprit, så burde der blive brugt langt flere forklæder og sprit. Så der var nogen, der ikke brugte dem, når de burde,” siger hun og fortsætter:

”Det blev man pludselig opmærksom på med Covid-19, hvilket fik forbruget af værnemidler og sprit til at stige voldsomt, hvilket igen betød, at de værnemidler, man normalt kalkulerede med, ikke rakte.”

Samtidig har der været en tendens til, at værnemidlerne har taget fokus fra det, der er mindst lige så vigtigt: Håndhygiejne og rengøring. Det fortæller Lise Andersen, der er hygiejnesygeplejerske på Odense Universitetshospital.

”Du kan have lige så mange rumdragter på, som du vil, men hvis du springer din håndhygiejne over, så spreder du smitten. Jeg har talt med vores personale om, at man skal være meget bevidst om, at man ikke benytter værnemidler til at kurere angst. Man skal bruge dem, hvor det er sagligt relevant, og de skal anvendes på den korrekte måde.”

Ann filippa Madsen
Under Covid-19 har hygiejnesygeplejerske Ann Filippa Madsen og hendes fire kolleger kommunikeret direkte med deres netværk af 120 hygiejnekoordinatorer rundt om på afdelingerne på Rigshospitalet, hvilket har været en stor succes.
Foto: Bax Lindhardt
Leders støtte gør en forskel

For mange sygeplejersker er de generelle infektionshygiejniske forholdsregler og korrekt brug af værnemidler faglig indgroet viden og ren rutine. For andre halter det mere. Og hvis man vil sætte mere fokus på infektionshygiejne på såvel sygehuse som i kommunerne, kræver det ledelsesmæssig og politisk opbakning, understreger hygiejnesygeplejerskerne.

Herunder Ann Filippa Madsen på Rigshospitalet:

”Vi har et netværk af 120 hygiejnekoordinatorer rundt omkring i afdelingerne, som vi virkelig havde brug for at aktivere under Covid-19 og derfor fik direktionens tilladelse til at kommunikere med direkte. Det viste sig at være en stor succes de fleste steder, men også at der er stor forskel på de afdelinger, hvor hygiejnekoordinatorerne bliver støttet ledelsesmæssigt, og de steder, hvor de ikke får den store opbakning,” siger hun og understreger, at hygiejnesygeplejerskerne overordnet har et rigtig godt samarbejde med både hospitalets direktion og center- og afdelingsledelser.

I Køge Kommune er hygiejnesygeplejerske Omong Mortensen en vigtig brik i opbygningen af en ny hygiejneorganisation, som også involverer en række lokale hygiejnenøglepersoner på bl.a. ældre- og sundhedsområdet (læs også artiklen ”Køge skruer op for hygiejnen” side 32). Også hun er meget bevidst om ledelsens afgørende rolle:

”Det er vigtigt, at de nye lokale hygiejnenøglepersoner har ledelsen med sig, og at der skabes respekt om opgaven. De skal have opbakning og tid til at udføre opgaven,” siger Omong Mortensen.

Mere lydhørhed

Noget tyder på, at en positiv langtidseffekt af Covid-19 netop er mere opmærksomhed på infektionshygiejne. Landet over melder hygiejnesygeplejerskerne om mere lydhørhed og anerkendelse fra såvel direktionsgang som sygeplejersker og andre medarbejdergrupper.

”Tidligere, når vi kom ud med infektionsforebyggende tiltag, har personalet nogle gange mødt os med spørgsmålet om, hvorvidt der er evidens for det. Det er vi ikke blevet mødt med en eneste gang under Covid-19,” siger Lisbeth Kyndi fra Rigshospitalet. Kollega Ann Filippa Madsen supplerer:

”Når personalet bliver ramt, rørt eller rystet, er de åbne for alt. For lige pludselig er det ikke kun patienterne, der bliver smittet. De er også selv i risiko. Det er, når det kommer så tæt på, at man får sine budskaber igennem.”

På Aarhus Universitetshospital har hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen oplevet, at de allerede nu bliver inddraget i flere ting end tidligere.

”Der er lægegrupper, der også har fået mere opmærksomhed på infektionshygiejne og fået øjnene op for, at man godt kan bruge hygiejnesygeplejerskerne til at give input i forskellige sammenhænge. Bl.a. hvilke infektionshygiejniske forholdsregler man skal tage, hvis man skal operere patienter med Covid-19. Anæstesipersonalet har fået fokus på infektionshygiejnen, når de in- og ekstuberer, og der er mere fokus på, hvordan de skal agere i opvågningen,” siger hun.

Gavner også mod andre sygdomme

I Hospitalsenheden Vest kan sygeplejersker se frem til en systematisk kompetenceudvikling af de individuelle infektionshygiejniske forholdsregler, fortæller sygeplejefaglig direktør Ida Götke:

”Dét at aftage værnemidler er en kunst og ekspertise i sig selv, hvis man skal sikre, at man ikke forurener sig selv og derved bringer smitten videre.

Vi vil derfor arbejde videre med området i SKIK – Sygeplejefaglig Kompetenceudvikling af Individuelle Kompetencer – så alle kan det her. Denne patientgruppe er kommet for at blive,” fastslår hun.

Stod det til Mads Koch Hansen, lægefaglig direktør på Sygehus Lillebælt, skulle der ske en massiv opnormering af hygiejnesygeplejersker og oprustning på infektionshygiejneområdet på både hospitaler og i kommuner. For det er til gavn for langt mere end kampen mod Covid-19. Han siger:

”Det virker også i kampen mod andre infektionssygdomme som MRSA, RS-virus, kighoste og influenza. Læren er, at hvis vi hvert år i uge 7 lukker Danmark ned, så lukker vi influenzaepidemien. For siden seks dage inde i nedlukningen har vi ikke haft et eneste influenzatilfælde på sygehuset, og dem plejer vi at have rigtig mange af. Det hjælper indsatsen jo også på.”

 

Emneord: 
Hygiejne
Infektion