De nyuddannede kan ikke deres infektionshygiejne

Mange nyuddannede har svært ved at forstå, at de ikke bare må samle noget op fra gulvet. De ved ikke, hvornår de skal udføre håndhygiejne, eller hvordan de adskiller, hvad der er rent, og hvad der er urent.”

Det er bare nogle af de eksempler, som hygiejnesygeplejerske på Odense Universitetshospital, Lise Andersen, har oplevet, og som viser, at mange nyuddannede sygeplejersker ikke ved nok om infektionshygiejne. Og hun er langt fra ene om at have denne oplevelse.

En lang række hygiejnesygeplejersker, som Sygeplejersken har talt med, peger på de samme udfordringer, og på Hospitalsenheden Vest siger sygeplejefaglig direktør Ida Götke:

”Covid-19 har vist, at mange nyuddannede fundamentalt set ikke ved særligt meget om smitte, smittespredning og afbrydelse af smitteveje. De skal klædes bedre på under uddannelsen. Den basisviden, de kommer med, er mange gange for spinkel eller i værste fald fraværende. Det er ikke godt nok.”

Hygiejnesygeplejerske på Odense Universitetshospital, Lise Andersen, uddyber:

”Mange har ikke styr på, hvad dråbesmitte er. Hvad kontaktsmitte er. Hvad generel hygiejne er. De begreber skal der samles op på på grunduddannelsen. Det er vigtigt i forhold til Covid-19, men også generelt i forhold til resistensudvikling.”

Bør være eksamensfag

Formand for Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker, Mette Detlefsen, er enig i kritikken og mener, at der er behov for en opstramning af undervisningen i infektionshygiejne på sygeplejerskeuddannelsen.

”Infektionshygiejne bør indgå på alle semestre og hver eneste gang, du har teoriophold. Der skal også fokus på det i praktikken for at sikre, at teori omsættes til praksis. Og det skal være et selvstændigt eksamensfag,” siger Mette Detlefsen.

Hun refererer desuden til en kvalitativ undersøgelse fra 2017 af Jette Holt, hygiejnesygeplejerske og national rådgiver i infektionshygiejne ved Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut, hygiejnesygeplejerske Mie Andersen, dengang ansat ved Aarhus Universitetshospital, og hygiejnesygeplejerske Hanne Hvingelby fra Hospitalsenheden Vest i Holstebro.

De tre kortlagde professionshøjskolernes tilrettelæggelse og undervisning i infektionshygiejne, som bl.a. viste, at ”infektionshygiejne” de fleste steder ikke var et selvstændigt fag, men indgik i faget ”Mikrobiologi”. Kun på tre skoler hed undervisningen noget med ”hygiejne” (læs mere i artiklen ”Skru op for hygiejnen!” i Sygeplejersken nr. 9/2017).

”Undersøgelsen afdækkede, hvor forskelligt skolerne forvaltede det her helt essentielle område. Det er væsentligt, at alle besidder en grundviden for at kunne handle korrekt i klinikken. Man skal have et fagligt grundlag for at kunne lave korrekte vurderinger, og det er langt fra alle, der har det,” siger Mette Detlefsen.

”Det skaber problemer i en situation som Covid-19, men også i andre sammenhænge med smitsomme sygdomme,” forklarer hygiejnesygeplejerske Hanne Hvingelby:

”Ikke alle skal have specialistviden. Men fundamentet skal være i orden. Ved man ikke, hvordan man generelt hindrer smittespredning, er der en risiko for, at man griber til supplerende foranstaltninger i en grad, som i sig selv kan føre til mere smittespredning.”

Skoler med for stor lokal frihed

Formanden for de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), Kamilla Futtrup, har selv haft ”hygiejne” som fag på sit sygeplejestudie, som hun begyndte på i 2015. SLS har ikke en klar holdning til, om infektionshygiejne bør være et selvstændigt eksamensfag, men den massive kritik fra hygiejnesygeplejerskerne gør indtryk. Kamilla Futtrup er enig i, at infektionshygiejne er et centralt område at have styr på som sygeplejerske, og der bør være ensartet undervisning i faget på alle professionshøjskoler.

”Overordnet mener vi, at uddannelsesstederne har for stor frihed lokalt til at tilrettelægge undervisningen. Nogle steder får man mere undervisning i nogle fag end andre steder, f.eks. farmakologi, og det er med til at øge uligheden i uddannelsen.”

Hun oplever også, at sidemandsoplæring og infektionshygiejne ikke altid går op i en højere enhed under praktikophold.

”Jeg har selv oplevet det og sagt: ”Hov, her skal vi da have handsker på”, mens sygeplejersken, jeg fulgte, sagde: ”Nej nej, det plejer vi ikke her” eller ”Det har vi ikke tid til”. Når de uddannede sygeplejersker slækker på forholdsreglerne, lærer vi dem jo heller ikke korrekt. Infektionshygiejne er noget, vi skal have både teoretisk undervisning og sidemandsoplæring i, ellers får vi aldrig indarbejdet de gode rutiner,” siger hun og fortsætter:

”Under Covid-19 har jeg hørt fra flere studerende, at der på nogle praktiksteder hersker generel usikkerhed om, hvad der er vigtigt i forhold til infektionshygiejne. Jeg talte f.eks. med én, der havde fulgt sin vejleder fra et afsnit til et andet. På det første afsnit havde de blå dragter på, men da de kom tilbage til hendes stamafdeling og ville tage blå dragt på igen, havde lederen sagt: ”Nej, I skal have de gule på, de blå er ikke vandafvisende.” Og på det afsnit, de kom fra, var der mange Covid-smittede blandt personalet. Det er da tankevækkende.”