Specialuddannelse med trange kår

De første to dage forstod jeg næsten ingenting. Timerne foregik på svensk, og det var virkelig svært stof med mange fagtermer. Så de følgende dage skiftedes vi til at holde pladser oppe foran, så vi havde bedst mulighed for at følge med.”

Sådan fortæller 54-årige Tine Bentzen, hygiejnesygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, om sin start på den nordiske specialuddannelse i infektionshygiejne ”Nordisk utbildning i Smittskydd och Vårdhygien” i september sidste år i Gøteborg.

Allerede da hun blev ansat i stillingen som hygiejnesygeplejerske i 2014 – uden nogen særlig erfaring på området – blev det aftalt, at hun skulle tage specialuddannelsen i infektionshygiejne. Men samme år blev uddannelsen lukket, og der gik fem år, før det overhovedet blev muligt.

I perioder har der slet ikke eksisteret en specialuddannelse i infektionshygiejne for sygeplejersker. En dansk udgave af specialuddannelsen blev senest udbudt i 2004-2005, men lukkede – bl.a. pga. for lav efterspørgsel. Fra 2007-2014 var det muligt at tage en nordisk specialuddannelse ved Nordisk Vårdhøgskole i Gøteborg. Så var der atter et tomrum, før der blev åbnet en ny på Gøteborg Universitet i 2019.

Nødvendig oprustning

Coronaepidemien har skabt større opmærksom om, hvad infektionshygiejne kan, og hvor afgørende den er i kampen mod en virus som Covid-19, som man hverken har en vaccine eller en behandling imod. Sygeplejersker med specialuddannelsen er nu endnu mere attraktive, og flere fagfolk kalder på en opnormering af området, og på at flere får uddannelsen – og gerne en dansk en.

Bl.a. Mads Koch Hansen, lægefaglig direktør på Sygehus Lillebælt og tidligere formand for Lægeforeningen.

”Jeg opfordrer til, at nogen tager handsken på og får lavet en dansk uddannelse i infektionshygiejne på masterniveau. Kommunerne har også hver især brug for en-to-tre hygiejnesygeplejersker. Det kunne betyde en kæmpe stor forskel på daginstitutionsområdet, i ældreplejen og på skoleområdet, hvis man havde mere ekspertise på området,” siger han.

Det ønske deler han med flere hygiejnesygeplejersker landet over. De håber, at coronaepidemien har givet kommunerne et wake-up call, så de sætter mere fokus på hygiejne og opgraderer på ekspertisen inden for infektionshygiejne.

Sygeplejefaglig direktør for Hospitalsenheden Vest, Ida Götke, supplerer:

”Hvis den her type sygdomme og pandemier bliver fremtiden – og det tror jeg, de gør – er det nødvendigt at opruste de nødvendige kompetencer for at kunne håndtere dem ordentligt.”

Ekspertise til grunduddannelsen

Også på grunduddannelsen er der brug for mere ekspertise, mener Hanne Hvingelby, hygiejnesygeplejerske på Hospitalsenheden Vest i Holstebro.
”Hvis vi skal løfte undervisningen på grunduddannelsen, hvilket der er et stort behov for, så er vi nødt til at have flere specialuddannede hygiejnesygeplejersker. For det kræver, at det er en specialuddannet, der underviser – ligesom på alle andre områder,” siger hun.

Hun har selv specialuddannelsen fra Gøteborg, som hun nåede at tage i 2013-2014. Og hun er ikke i tvivl om, at den har givet hende et løft ift. hendes daglige arbejde.

”Jeg har fået en større viden om bl.a. epidemiologi, mikrobiologi, infektionsepidemiologi, immunologi. Det giver mig en meget større ballast til at undervise andre,” siger Hanne Hvingelby.

Større impact

Fordi uddannelsen har været lukket ned, sidder der i dag fire ud af fem hygiejnesygeplejersker i Infektionshygiejnisk Enhed på Aarhus Universitetshospital, som ikke har specialuddannelsen, selvom det er en del af deres ansættelsesbetingelser, at de skal tage den. Men nu er to af dem altså i gang.

”Jeg kan huske, at jeg var på en tøsetur til København, da jeg fik en mail om, at jeg var blevet optaget på uddannelsen. Jeg blev vildt glad. Nu skulle jeg være endnu klogere. Og det er jeg virkelig blevet,” fortæller Tine Bentzen efter halvandet semester på uddannelsen.

Efter første semester havde de en fem timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Og med papir og blyant.

”Det var svært. Men stoffet er blevet terpet, og der er meget, der virkelig har bundfældet sig. Jeg har lært meget af mine kolleger gennem tiden, men jeg kan mærke, at det bliver meget mere fagligt, når jeg også er klædt bedre på teoretisk. Og jeg får en større impact i klinikken, når jeg er mere sikker i min baggrundsviden og har argumenterne i orden,” fortæller Tine Bentzen.

Hun gennemførte 1. semester og de første moduler på 2. semester. Så ramte coronaepidemien Danmark og Tine Bentzens hverdag, og hun var nødt til at sætte studiet på pause. Efter sommerferien fortsætter hun på 3. semester og samler op på det tabte på 4. semester.