Dokumentation: Huller i vagtplanen alle steder

Der mangler 4.700 sygeplejersker på landsplan. Det afdækker en undersøgelse blandt lederne i Dansk Sygeplejeråd fra juni.

Hvert andet forsøg på at rekruttere en sygeplejerske mislykkedes i september i år. Det er en forværring siden både sidste og forrige år.

I 2020 var det hvert tredje forsøg på rekruttering, der mislykkedes, mens det i 2019 blot var hvert fjerde. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). 

Vi har i dette nummer af Sygeplejersken valgt at beskrive, hvad der ligger bag de tal, og hvilken betydning de har i virkeligheden.

Vi har talt med sygeplejersker, tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og ledere over hele landet, der fortæller, hvordan sygeplejerskemanglen har ramt deres afdelinger. Deres hospitaler. 

Budskabet er klart: Det har alvorlige konsekvenser for både sygeplejersker, patienter og deres pårørende. 

Det er ikke kun et problem hist og her. Eller kun på de medicinske afdelinger og akutmodtagelser. Det er mange afdelinger på alle hospitaler i hele landet, der lider. Problemerne findes også i kommunerne, men i dette tema har vi valgt at fokusere på sygehusene.

Lukker senge

Mange sygeplejersker mangler kolleger hver dag. Nogle så mange, at hospitaler har måttet lukke senge og nedlægge operationslejer.

Bl.a. i Region Hovedstaden. Her forventer man, at hospitalernes planlagte operationslejer vil være reduceret med op mod 40 pct. resten af 2021.

På nogle områder er der også behov for at reducere aktiviteten i de sygeplejebemandede ambulatorier. På grund af personalemangel. Det står i en orientering til forretningsudvalget i Region Hovedstaden.

Det er ikke alle de sygeplejersker, vi har talt med, der kan sige præcis, hvor mange kolleger, de mangler.

Årsagen er, at hospitalerne bliver drevet efter en lønsumsstyring, hvilket betyder, at den enkelte afdeling selv administrerer, hvor mange penge de bruger på hvad. Derfor er der heller ikke altid deciderede normeringer. 

Får nok og siger op

Faktum er dog, at der er huller i vagtplanerne. Og de er blevet større de seneste år. For problemet er langt fra nyt.

Sygeplejerskerne har i mange år råbt højt om udfordringerne med for få sygeplejersker til flere patienter med stadig flere og mere komplekse sygdomme. Om arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, der er blevet presset gennem mange års besparelser.

Med covid-19-epidemien og strejken er der blevet forlangt endnu mere af sygeplejerskerne. Af deres fleksibilitet. Det er blevet for meget for nogle, der er rejst. Det har krævet mere af de resterende for at dække hullerne. Og fået flere til at rejse. Som en ond cirkel. 

En undersøgelse blandt medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd (DSR) fra tidligere i år viser, at hver tiende sygeplejerske har søgt nyt arbejde inden for den seneste måned, og en ud af 20 har søgt arbejde helt uden for faget.

Nye tal fra Din Sundhedsfaglige A-kasse viser desuden, at flere sygeplejersker siger deres stilling op uden at have et andet job.

Mangel ses ikke i lønnen

Selvom sygeplejersker er stadig mere efterspurgte, betyder det ikke, at kursen på dem går op. Som den gør på det private arbejdsmarked.

Det stod klart efter forårets overenskomstforhandlinger, og senest regeringens indgreb i strejken, der ikke gav ekstra lønkroner til sygeplejerskerne. Og dermed heller ikke et bedre grundlag at rekruttere ud fra.

Sygeplejerskerne nedlægger løbende og på skift arbejdet overenskomststridigt for at fastholde fokus på problemerne i sundhedsvæsenet. 

Imens er lønstrukturkomitéen blevet nedsat som et resultat af DSR’s forhandlinger i Forligsinstitutionen i foråret. Den skal analysere lønstrukturerne og lønudviklingen i den offentlige sektor frem til udgangen af 2022.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen har en plads. Det har Anders Kühnau (S), formand for Regionernes Løn- og Takstudvalg og hovedforhandler for regionerne under OK21, også. 

Deres syn på manglen på sygeplejersker kan du læse sidst i dette tema.