Herning Sygehus: "Der skal gøres noget, ellers går det helt galt"

For mange patienter til alt for få sygeplejersker kører som en dårlig spiral på akutafdelingerne på Hospitalsenhed Vest. Det får sygeplejersker til at søge væk hurtigere, end der kan ansættes nye, fortæller FTR Katrine Lykke Larsen.
"Sygeplejersker har en høj ansvarsfølelse, og de passer på patienterne og på kollegaerne. Men vi kan ikke blive ved med at holde til alle de ekstravagter,” siger Katrine Lykke Larsen
Privatfoto
Fakta

Herning Sygehus, Akutafdelingen: 15 pct. Så mange flere patienter har akutafdelingen i hospitalsenheden vest (Herning og Holstebro) igennem systemet, sammenlignet med 2019*

På akutafdelingen på Herning Sygehus kommer patienterne ind ad den ene dør i et tempo, hvor det er umuligt at få dem videre ud ad den anden. Enten til en anden afdeling, til undersøgelse eller hjem.

Problemet er, at der kommer markant flere patienter end tidligere, uden at personalet er fulgt med.

”Det betyder, at man som sygeplejerske skal flyve mellem mange patienter og diagnoser, og man skal planlægge benhårdt. Alligevel bliver vi nødt til at gå fra patienter, vi egentlig gerne ville blive hos, eller vi må sende patienter videre og så håbe på, at der nok er nogen, der følger op på det vi ikke har nået,” fortæller Katrine Lykke Larsen, der er sygeplejerske på akutafdelingen på Herning Sygehus og FTR.

Går grædende hjem

For sygeplejerskerne på afdelingen giver det en fornemmelse af ikke at kunne gøre det ordentligt.

”Vi har sygeplejersker, der går grædende hjem. Hvis man føler, at man ikke kan gøre sin sygepleje ordentligt – det gør noget ved folk. Vi vil jo som sygeplejersker det bedste for patienterne, og så sætter man sig selv til side. Det ender med at give bagslag.”

Det pres er der mange, der ikke kan eller vil holde til, og derfor er mange også stoppet.

Det kan have forskellige årsager, forklarer Katrine Lykke Larsen, men skyldes ikke mindst arbejdspresset og til dels også den fuldtidspolitik, der er i regionen.

Den betyder, at man ikke kan komme på deltid, og så kan det være svært at få det til at hænge sammen i familien, når hovedparten af vagterne ligger aften/nat og weekend.

Løsningerne udebliver

Samtidig har sygeplejerskerne på de to akutafdelinger valgt at sige nej tak til ekstra arbejde i form af FEA-vagter. Det betyder en masse pålagt arbejde, hvis ikke hullerne bliver dækket af vikarer eller medicinstuderende. Eller overhovedet ikke bliver dækket.

”Vi ved jo godt, hvor pressede vores kollegaer er. Sygeplejersker har en høj ansvarsfølelse, og de passer på patienterne og på kollegaerne. Men vi kan ikke blive ved med at holde til alle de ekstravagter.”

Det betyder ifølge Katrine Lykke Larsen, at de jævnligt er to-tre sygeplejersker færre, end de skulle være.

”Vi har i mange år lagt utroligt mange ekstra timer. Det har vi jo fortalt om, og vi har fortalt om manglen på sygeplejersker.”

Hun oplever at ledelsen bakker fuldstændig op og giver det videre opad, men løsningerne udebliver.

”Det er en gordisk knude, som alle kan se, at der skal gøres noget ved, ellers går det helt galt.” 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale