Rigshospitalet: Færre sygeplejersker med de rette kompetencer

På det højt specialiserede afsnit 4141, der behandler de sygeste hjerte- og lungepatienter, mangler der for tiden 19 sygeplejersker. Det er så svært at rekruttere, at der bliver ansat nyuddannede. Tidligere krævede specialet flere års erfaring.
Emilie Bavngaard Brasch (tv) og Stine Andersen konstaterer, at de mangler kolleger.
Foto: Nikolai Linares
Fakta

Rigshospitalet, afsnit 4141: mangler 19 sygeplejersker, senge er lukket. 

Tidligere krævede det to års klinisk erfaring at blive ansat som sygeplejerske på det højt specialiserede afsnit 4141 på Rigshospitalet, der varetager intensiv pleje og behandling af hjerte- og lungekirurgiske patienter.

Og efter ansættelsen fulgte en lang oplæring i specialerne og maskinerne. For at passe børnene på afdelingen krævede det yderligere to års erfaring med de voksne patienter på afdelingen.

Men det er blevet så svært at opstøve sygeplejersker, at afdelingen i dag ansætter nyuddannede sygeplejersker. Uden erfaring. 

"Derfor tager det endnu længere tid at oplære de nye kolleger, og der er mange opgaver, de ikke kan varetage alene. Vi har færre erfarne sygeplejersker med kompetencer til at passe alle patienter og maskiner, og de har samtidig ansvaret for at oplære de nye og være ansvarshavende," fortæller Emilie Bavngaard Brasch, som er tillidsrepræsentant på afdelingen ligesom kollegaen Stine Andersen.

Dertil mangler afdelingen aktuelt 19 ud af 115 sygeplejerskestillinger, hvilket skaber huller i vagtplanerne næsten dagligt.

Mange andre afdelinger på Rigshospitalet manger også sygeplejersker.

Lukkede senge

Afsnit 4141 modtager de alvorligste, akutte patienter, der er druknet, blevet skudt eller på anden vis er akut syge i hjerte eller lunger. Dertil har afdelingen planlagte operationer som bypass og ny hjerteklap. De operationer bliver i stigende grad aflyst, fordi der ikke er nok personale. Med risiko for at patienterne bliver mere syge i ventetiden.

"Vi må hele tiden prioritere benhårdt, hvad vi bruger vores tid på. Det sker, at vi må overflytte patienter til andre intensivafdelinger, hvis andre har brug for pladsen," siger Emilie Bavngaard Brasch.

Sygeplejerskerne har længe taget ekstra vagter for at hjælpe hinanden. Men også det er blevet sværere.

"Folk er så trætte. Det har stået på så længe, at overskuddet er væk," siger Stine Andersen.

Konsekvensen er sengelukninger. Der er lukket senge svarende til antallet af ledige sygeplejestillinger, og der er ligeledes lukket senge resten af året pga. ferie, som skal være afholdt inden årets udgang. 

Afdelingen har en række faste, specialuddannede vikarer, som nærmest er der fuldtid. 

"Det kan bedre betale sig. Lønnen er bedre, de er ikke forpligtet til noget og kan arbejde, når de vil. Og det lykkes ikke at fastansætte dem trods et godt socialt arbejdsmiljø, når lønnen ikke opvejer arbejdspresset," siger Emilie Bavngaard Brasch og påpeger:

"Vi gør alt for patienterne. Men vi betaler med os selv. Vi har overarbejde, kortere pauser og kortere tid mellem skiftende vagter. Og mindre tid med vores familie." 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale