Sygeplejersken
Krig, kald og kærlighed
For 70 år siden sejlede hospitalsskibet Jutlandia til Asien for at hjælpe sårede fra Korea-krigen. Ny bog fortæller for første gang de danske sygeplejerskers historie.
Sygeplejersken 2021 nr. 2, s. 56-59
Af:
Ulla Abildtrup, journalist
Citatet stammer fra medicinsk sygeplejerske Edith Nybo Jacobsens dagbog, som hun skrev, da hun gjorde tjeneste på hospitalsskibet Jutlandia.
I januar var det 70 år siden, at skibet sejlede fra Danmark med kurs mod Asien, hvor besætningen skulle behandle sårede soldater fra Korea-krigen.
Selvom hospitalspersonalet hovedsagelig bestod af sygeplejersker, er deres historie aldrig blevet fortalt tidligere.
Det råder den nye bog ’Jutlandia – krig, kald og kærlighed’ bod på.
Arbejdsuge på 78 timer
Edith Nybo Jacobsen var 30 år, da hun påmønstrede skibet, og dermed langt fra Kim Larsens strofe om ”sygeplejerske på 16 år”, som stammer fra sangen ’Jutlandia’.
Dansk Røde Kors vidste, hvad der ventede besætningen, og rekrutterede sygeplejersker på 30-40 år med stor erfaring og robuste nerver. Det gjaldt også den 34-årige operationssygeplejerske Gyde Kjestine Rudbeck:
Begge kvinder var, som de øvrige sygeplejersker, indkvarteret fire og fire i trange kahytter og arbejdede i to-holds skift. Arbejdsugen lå på 78 timer og en halv fridag, og hverdagen ombord var barsk. Edith Nybo Jacobsen skriver i sin dagbog:
Selv om Jutlandia var et civilt hospitalsskib, fik sygeplejerskerne rang af løjtnanter af hensyn til disciplinen blandt de soldater, de skulle behandle. Sygeplejerskerne bar også hundetegn med navn, fødeår og blodtype.
”Bl.a. fik vi i dag en stakkels ung koreaner på 22 år, som ulykkeligvis havde trådt i en landmine og var blevet frygteligt tilredt. Det ene ben var revet af oppe midt på femur [lårknoglen], det andet så fuldt af splinter, at han måske ikke kan beholde det. Desuden otte sår i maven, så der måtte laves kolostomi.”
Lærte at behandle krigsskader
Selvom Jutlandia var et civilt hospitalsskib, fik sygeplejerskerne rang af løjtnanter af hensyn til disciplinen blandt de soldater, de skulle behandle. Sygeplejerskerne bar også hundetegn med navn, fødeår og blodtype.
Her fik de bl.a. forklaret, at skudsår skulle stå åbne i flere dage, og de lærte at transplantere blodårer og behandle patienter uden nyrefunktion med dialyse.
Ud af næsten 5.000 indlagte patienter mistede besætningen på Jutlandia blot 29. Lidt af et mirakel, når man læser Gyde Rudbecks dagbog:
”Som eksempel kan jeg nævne, at en af soldaterne havde 27 sår, andre 16-18-20 sår, der skulle sutureres.”
”De var jo så utrolig kønne, og så var de meget omsorgsfulde – de vidste, når en soldat havde brug for en at holde i hånden, når det hele blev for slemt.”
Behandlede børn i ledige stunder
Sygeplejerskerne var populære både blandt de amerikanske soldater og lægerne ombord, som ofte inviterede på ”party” om lørdagen i deres private kahyt.
Omgangstonen var uformel, tiden taget i betragtning, bl.a. var alle dus på opfordring fra en af skibets professorer. Hjemme i Danmark var sygeplejerskerne ellers vant til at omtale læger og professorer i 3. person.
Inden afsejling var alle besætningsmedlemmer – også mændene – blevet opfordret til at medbringe et håndarbejde til ledige stunder.
For at holde sig i form dyrkede kvinderne desuden gymnastik på dækket, mens mændene spillede bordtennis.
Men lediggang tiltalte ikke sygeplejerskerne, som begyndte at gå fra borde sammen med læger og sygepassere, når Jutlandia havde færre patienter.
Inde i land mødte de en fattigdom uden lige, sygdomme og børn, som var ved at dø af sult.
Selvom det lå udenfor Jutlandias FN-mandat, begyndte sygeplejerskerne at behandle den sydkoreanske civilbefolkning.
Særligt børnenes skæbne lå sygeplejerskerne på sinde, og de fik indrettet en lille børneafdeling i et ledigt lokale ombord på skibet.
I mange år derefter skrev koreanske børn og takkede for behandlingen ombord på Jutlandia, enkelte kom også på besøg i Danmark som voksne, og kontakten banede formentlig vej for, at mange koreanske børn senere blev adopteret til Danmark.
I alt deltog 101 sygeplejersker på et eller flere af Jutlandias tre togter. Midt i krigen blomstrede også kærligheden og førte til mindst 16 ægteskaber mellem besætningsmedlemmer – et af dem indgik Edith Nybo Jacobsen med en af Jutlandias styrmænd ved hjemkomsten til Danmark.
Bogen ’Jutlandia – krig, kald og kærlighed’ udkommer i februar. Den er skrevet af journalist Helle Juhl og er bl.a. baseret på dagbøger skrevet af sygeplejersker ombord.
Se også: Observation: Sygeplejerskerne på Jutlandia
Artikler i Sygeplejersken
2013: Jutlandia: 60 år efter. Som kaldet på slaget
2013: Inga glemmer aldrig børnene
2013: Vi mødte krigen i al dens gru
2016: Sympatisk læge engageret i fag og mennesker
2020: Sydkoreansk hyldest til danske kolleger
Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Danmarks Radio
Live reportage fra Jutlandia
En journalist fra Danmarks Radio, Anders Georg, besøgte i januar 1953 bevæbnet med mikrofon og båndoptager hospitalsskibet Jutlandia på dets tredje togt. Den 24. januar det år bragte Danmarks Radio en 45 minutter lang reportage fra skibet. Journalisten taler med sygeplejersker, læger og andre ansatte samt med patienterne, typisk sårede og dybt taknemmelige amerikanske soldater. Men også børn er ofre i krigen. Sygeplejersker beretter om forfærdende forhold for krigens helt uskyldige ofre.
Lyt til udsendelsen fra 1953 på dr.dk
En særlig erindring om Jutlandia
TV-værten Gregers Dirckinck-Holmfeldt afviklede i begyndelsen af 1980’erne er serie på DR med titlen ”Her er dit liv”. I den halvanden time lange udsendelse blev spændende mennesker ”kidnappet” og uden forudgående varsel og viden bragt direkte i TV-studiet, hvor deres liv blev blotlagt foran et medlevende publikum.
Den 8. september 1984 blev sygeplejersken Dagmar Hanghøj fra Aalborg bortført til TV-studiet, og hun fortalte bl.a. om sit arbejde og sine oplevelser som sygeplejerske på Jutlandia. Ca. et kvarter før udsendelsens afslutning sker der noget uventet!
Se eller gense udsendelsen her på dr.dk