Beretning 5: "Jeg ville være brændt ud, hvis jeg ikke arbejdede alternativt"

Jeg har brugt de redskaber, jeg intuitivt oplever – og har erfaret – virker for at nå ind til folk. I de første arbejdsår holdt jeg det for mig selv.

Hvis jeg talte med min ledelse om mine strategier og arbejdsmetoder, ville jeg helt sikkert have fået udfordringer.

Jeg har fået at vide, at der er fare for, at jeg gør patienterne afhængige af mig. Det er jeg uenig i.

Det er fordi, jeg har en professionel tilgang, at patienterne kommer ud på den anden side. 

Jeg har skyggearbejdet i alle de 44 år, jeg har været sygeplejerske, og jeg ville være brændt ud, hvis jeg ikke arbejdede alternativt.

Jeg udleverer mit telefonnummer, hvis det er nødvendigt. Jeg tager hjem til folk, også gerne efter arbejdstid, hvis der er en nødsituation.

På den måde har jeg hjulpet masser af patienter og deres pårørende.

De første gange jeg udleverede mit telefonnummer, var det til børn af psykisk syge patienter, så de kunne ringe til mig, hvis den var gal torsdag aften, og mor havde drukket.

For hvem hjælper ellers de her unger?

Min metode blev efterspurgt

Efterhånden vidste mine kolleger og ledere godt, at jeg udleverede mit til telefonnummer til mine patienter. Det var ikke anerkendt, men ingen stoppede mig. Og på et tidspunkt begyndte min metode også at blive efterspurgt. 

Jeg blev ringet op af den daværende centerchef og bedt om at tage mig af denne her patient, som havde en frygtelig livshistorie og havde fået kastet alle diagnoser efter sig.

Depression, skizofreni, PTSD, personlighedsforstyrrelse, selvskadende, selvmordstruet. Man havde prøvet alt uden at kunne hjælpe.

Siden har jeg fulgt patienten gennem mange år, og i dag er vedkommende raskmeldt.

Jeg bliver ofte kritiseret af kolleger for at gøre patienterne afhængige af mig.

Men hvis det er det, der gør, at de kan komme videre, hvad er så problemet? Hvis man har haft en sindssyg opvækst, kan det tage mange år at få integreret en ny tænkning og en ny måde at gribe tingene an på.”