Beretning 4: "Jeg skyggearbejder for at holde patienterne kørende"

"Jeg arbejder i distriktspsykiatrien, hvor vi helst skal have et bestemt flow og udskrive patienterne for at holde flowet.

Alligevel har jeg flere gange holdt patienter under radaren, selv om jeg har fået at vide, at de er lægeligt færdigbehandlet og derfor skal afsluttes.

Jeg har haft samtaler med dem en gang om ugen i et par ekstra måneder, indtil de fik det bedre eller fik bevilget støtte fra kommunen.

Vi har haft mange patienter gående, fordi kommunen ikke tager opgaven.

Jeg har en afsluttet patient, som jeg stadig går på apoteket med en gang om måneden, fordi han er meget psykotisk, og apoteket gør ham bange. Hvis jeg ikke gik med, ville han ikke få sin medicin.

Jeg har en anden borger, som ventede et halvt år på en voksenudredningssamtale i kommunen, fordi hun havde brug for en hjemmevejleder (hjælper med struktur på hverdagen og praktisk støtte, red.).

I stedet blev hun tilbudt et gruppeforløb i at styre sin økonomi. Så det blev mig, der gik med hende på ejendomskontoret og ud at købe computer.

Og så er der jo nogle andre patienter, der i mellemtiden har mistet nogle af mine sygeplejefaglige kompetencer. 

Mit skyggearbejde består også i, at jeg skriver ”hjemmebesøg”, selv om jeg i virkeligheden tager med borgeren til lægen eller et værested.

Jeg kan også tage i IKEA med en borger og kalde det et udebesøg. Det kan også være, at jeg tager en opvask eller noget andet praktisk.

Når jeg ikke siger det højt, er det fordi, nogle kolleger har den holdning, at borgeren skal klare sig selv, og at man ikke skal være overinvolveret. Det er også rigtigt, men nogle gange er det bare force majeure alligevel.”

Sikkerhedsregler bøjes

”Jeg er også gået på kompromis med vores sikkerhedsregler for at hjælpe borgeren.

Ifølge reglerne skal man altid melde tilbage til kollegerne, når man kommer hos en borger, og når man går.

Men når en borger under en gåtur åbner op for, at hun har været udsat for incest kl. 15.50, kan jeg jo ikke bare sige, at jeg har fri kl.16, så nu smutter jeg.

I stedet skriver jeg til min kollega, at jeg er ok og på vej hjem.

Et andet eksempel var en psykotisk borger, som var bange for håndværkere. Da borgeren skulle have besøg af en håndværker kl. 7 om morgenen, tog jeg derud uden at sige det til nogen.

Jeg havde nævnt det for min leder, som sagde, at hun ville ønske, vi måtte gøre det, og at hun ikke ville vide det, hvis jeg gjorde det alligevel.”

Relation frem for regler

”Jeg arbejder ud fra et rationale, en viden og en erfaring om, at man rykker mest for patienterne, hvis de bliver set som mennesker, og hvis man bøjer reglerne lidt. 

Så kan man nå langt i forhold til at opbygge en relation og skabe tillid til systemet. Vi er mange, der gør noget ekstra. Giver en pizza eller en kaffe af egen lomme. 

Men der kan nemt opstå bøvl i personalegruppen, hvis den ene sygeplejerske køber en kaffe af egen lomme og den anden ikke gør det.

Jeg har også lige haft en patient på bare tæer og uden overtøj i minusgrader, hvor jeg spurgte min svoger, om jeg måtte få den jakke, han aldrig bruger.

Det er jo et etisk problem, at den ene patient kan få en sygeplejerske, der bøjer reglerne, mens en anden får én, der ikke gør.

Det er jo forskelsbehandling. Og er der så også en tilbøjelighed til, at det kun er de søde, der får kaffe? 

Problemet med skyggearbejde er, at man kommer til at arbejde mere, at man går på kompromis med sin egen sikkerhed, og man er bange for at være en dårlig kollega og for at man yder ulighed i behandlingen af borgerne. 

Men hvis ikke vi gjorde det, vi gør, og af og til bøjede en regel, ville det få konsekvenser for borgerne, som ville falde igennem systemet og blive mere syge.”