Magnus Heunicke: Uholdbart, at medarbejdere må arbejde gratis

Det er nyt for politikerne på Christiansborg, at medarbejdere i psykiatrien skyggearbejder for at hjælpe patienterne. Men de ved, at der er problemer med overgangene mellem behandlingspsykiatrien og kommunerne, som er med til at skabe skyggearbejdet. Det skal løftes i en ny psykiatriplan, lyder det.

Sundhedsminister Magnus Heunicke
”Desværre bekræfter det, at de pakkeforløb, der skulle skabe mere lighed og sikre en form for retsgaranti, er blevet alt for rigide," siger sundhedsminister Magnus Heunicke
Foto: Steen Brogaard
Det er uholdbart, hvis medarbejdere i psykiatrien føler sig nødsaget til at arbejde gratis for at kunne stå inde for deres arbejde. Det er vigtigt for mig, at vi passer godt på det dygtige personale i psykiatrien. De yder en uundværlig indsats hver eneste dag, og vi skylder dem og patienterne, at ressourcerne rækker til at udføre en behandling, man som fagperson kan stå inde for.”

Sådan lyder sundhedsminister Magnus Heunickes (S) reaktion, da han bliver præsenteret for problematikken om skyggearbejde i psykiatrien. I det skriftlige svar på Sygeplejerskens spørgsmål understreger han:

”Psykiatrien er presset og har været det i lang tid. Det er vi som regering klar over, og det er også baggrunden for, at vi allerede har igangsat et arbejde med en plan for et løft af psykiatrien de kommende 10 år.”

Regeringen gik i 2019 til valg på, at den ville lave en ny 10-årig psykiatriplan. Siden er arbejdet med den blevet udskudt flere gange. Seneste melding er, at der ligger et udkast klar fra følgegruppen, der laver oplægget til regeringen, efter sommerferien. 

Lene Berring er formand for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker og medlem af følgegruppen som repræsentant for sygeplejerskerne. Gruppen beskæftiger sig ikke direkte med skyggearbejde, men har fokus på nogle af de huller, der er med til at forårsage det.

Sophie Hæstorp Andersen

Det siger Danske Regioner:

Det er naturligvis ikke godt, hvis ansatte i psykiatrien ”skyggearbejder” for at hjælpe patienterne.

Medarbejdere skal ikke føle sig nødsaget til at udvide arbejdsindsatsen, men arbejde inden for de faglige og organisatoriske rammer.

Både for at sikre, at de kan holde til jobbet og for, at det er synligt, hvis der er noget, som er uhensigtsmæssigt.”

Sådan lyder det fra Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner i et skriftligt svar til Sygeplejersken

Hun forventer, at psykiatrien får et løft via midlerne fra finanslovsaftalen.

”De midler er for alvor på vej ud i psykiatrien. En del af pengene går til flere normeringer lokalt, hvilket vil bidrage til øget faglighed, bedre arbejdsmiljø og mindre stressniveau i psykiatrien,” siger hun og tilføjer, at kommunerne har en opgave at løfte: 

”At medarbejdere oplever, at der ikke er noget at udskrive til er en væsentlig udfordring, og det peger på behovet for et løft af socialpsykiatrien, herunder krav til kommunerne om hurtig opfølgning i form af bostøtte, botilbud osv. Det er en problemstilling, vi vil arbejde for, bliver rejst i det nationale arbejde med 10-årsplanen for psykiatrien.” 

Det har ikke været muligt at få en politisk kommentar fra Kommunernes Landsforening.

”Skyggearbejdet opstår, når borgere risikerer at blive tabt mellem to instanser. Derfor er der brug for en mere håndholdt indsats i psykiatrien, der sikrer, at det ikke sker. I følgegruppen har vi derfor fokus på, at fremtidens psykiatri ikke behandler alle ens, men derimod tilgodeser den enkelte borgers behov frem for systemets rutiner,” siger Lene Berring.

Skyggearbejde er ukendt

Problemet er, at behandlingspsykiatrien har så stort fokus på at få patienterne hurtigt igennem systemet, at nogle også bliver udskrevet for tidligt. Og kommunerne mangler ressourcer og kompetencer til at løfte de opgaver, der skubbes videre til dem, hvilket efterlader borgerne i en gråzone, hvor de ikke får den hjælp, de skal have.

På Christiansborg er psykiatriordførerne fra SF, Venstre, DF og Socialdemokratiet bevidst om, at der er vanskeligheder i overgangene mellem psykiatrien og kommunerne. Men det er nyt for dem, at sygeplejersker skyggearbejder for at holde hånden under patienterne. 

”Jeg bliver lidt stolt af, at vi har velfærdsmedarbejdere, der går så langt for de her borgere. Det viser, hvor dedikerede de er, når de er i et krydspres mellem, hvad der er fagligt vigtigt, og hvad der er rammer til,” siger Trine Torp, psykiatriordfører fra SF, og fortsætter:

”Desværre bekræfter det, at de pakkeforløb, der skulle skabe mere lighed og sikre en form for retsgaranti, er blevet alt for rigide. Og vi kender problemerne med overgangene til det sociale system. Der er brug for mere smidighed og bedre relationsarbejde. F.eks. i form af overgangspersoner, som gør, at medarbejderne i psykiatrien tror på, at nogen tager over. Og det skal vi have løst med den her nye 10-årsplan.”

Liselott Blixt, psykiatriordfører fra DF, genkender skyggearbejde fra dengang, hun selv arbejdede som social- og sundhedsassistent i psykiatrien og på plejehjem.

”Jeg kunne godt handle for én på vejen hjem eller lige tage en snak med en pårørende efter arbejdstid. Jeg tror altid, der vil være noget skyggearbejde, men det må ikke tage overhånd,” siger hun og understreger, at en ny psykiatriplan også skal gøre op med skyggearbejde. 

Lotteri må ikke afgøre hjælp

Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann siger:

”Jeg er først og fremmest overrasket over, at der er sygeplejersker, som udleverer deres personlige telefonnummer, og i deres fritid går med patienter på apoteket eller til lægen, når de er afsluttet. Det bør være det ambulante tilbud eller kommunen, der tager over.”

”Vi skal snart i gang med at forhandle en 10-årsplan, og jeg forventer, at regeringen kommer med et forslag til, hvordan man kan styrke den ambulante behandling i regioner og kommuner, så det ikke er et postlotteri, der afgør, om man får den rigtige hjælp.”

Selvom psykiatriplanen lader vente på sig, er der allerede sket tiltag,  siger sundhedsminister Magnus Heunicke:

”Der har været behov for at løfte psykiatrien mere akut. Derfor har vi allerede med finansloven for 2020 varigt afsat 600 mio. kr. årligt til at løfte den regionale psykiatri. De skal bl.a. gå til flere senge og mere personale.” 

 

Emneord: 
Psykiatri