Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Forsker: Skyggearbejdet har høj værdi for patienterne

Forskning viser, at det arbejde, sygeplejerskerne udfører i skyggen, har stor værdi for patienterne. Men når systemet ikke anerkender værdien af arbejdet, bliver det skjult ekstraarbejde for de ansatte, siger sygeplejeforskere.

Sygeplejersken 2021 nr. 3, s. 32

Af:

Anne Witthøfft, journalist

Anna Kirstine Waldemar
”Det arbejde, der foregår i skyggen, er faktisk ret vigtigt for patienterne," vurderer Anna Kirstine Waldemar, sygeplejerske, cand.cur., ph.d. og postdoc
En kop kaffe fra receptionen. Hjælp med en opvask. Et privat telefonnummer til en nødsituation. Et kram eller en gåtur med en borger med tankemylder. 

Det er nogle af de mange ting, som sygeplejersker gør for at hjælpe og skabe gode relationer til patienter og borgere. Men ofte foregår det i det skjulte. Både fordi der ikke er afsat tid til det, og fordi deres handlinger bliver mødt med kritik.

Standarder presser recovery

Anna Kirstine Waldemar, sygeplejerske, cand.cur., ph.d. og postdoc har siden 2013 forsket i recovery, som er en politisk vision for psykiatrien mange steder i Danmark.

Forskning viser dog, at recovery, som tager udgangspunkt i patienternes håb, drømme og ønsker, ofte kolliderer med en psykiatri, der er præget af standarder, hurtig diagnosticering og korte indlæggelser.

Og det er er en skam, mener Anna Kristine Waldemar.

”I rigtig meget recovery-forskning peger patienterne på, at det mest betydningsfulde for dem er ”skyggearbejde”. De bruger ikke ordet skyggearbejde, men de fortæller, at det, der betyder noget for dem, er de ting, personalet selv tilfører, og som går udover det standardiserede. Det er altid det, som patienterne efterlyser,” siger hun og fortsætter: 

”Det arbejde, der foregår i skyggen, er faktisk ret vigtigt for patienterne, men når det så falder uden for det, man i systemet betragter som værdifuldt, så bliver skyggearbejdet ekstraarbejde for plejepersonalet, fordi der ikke er sat tid af til det.” 

I forbindelse med sin ph.d. på en sengeafdeling observerede hun, at omdrejningspunktet for sygeplejerskernes arbejde ikke var omsorg. 

”Der er mange praktiske opgaver, som er værdisat af systemet, der skal løses først. Derfor kommer det personnære arbejde i anden række,” siger hun.

Man må gerne kramme

Sygeplejerske, forsker og formand for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker, Lene Berring, er overrasket over at høre, at sygeplejerskerne møder kritik, når de gør noget særligt for patienter.

”At gøre noget ekstra og noget personligt er et område på vej op. Så det er ærgerligt at høre, at nogen får skudt i skoene, at de kommer for tæt på patienterne og involverer sig for meget. Og at de får at vide, at det må de ikke, og at de ikke må give et kram. Det er virkelig sørgeligt, for det er netop vejen frem,” siger hun og understreger:

”Det skal selvfølgelig balanceres, så man ikke bruger sin fritid på det, og man skal have supervision på, om man gør det for meget.”

Nye veje i gamle systemer

Postdoc Anna Kristine Waldemar mener, at det understreger, at psykiatrien på trods af recovery-visioner stadig er udfordret af gamle tankemåder.

”Hvis man siger, at man ikke må være personlig, så siger det faktisk lidt om, at man i psykiatrien – trods forskning, der viser noget andet – stadig tænker, at det er det kliniske arbejde, der vil hele patienterne,” siger Anna Kristine Waldemar.

Hun tilføjer:

”Det er brug for en grundændring i hele opfattelsen af, hvad psykiatri skal kunne, og hvad formålet med psykiatrisk behandling er, og også hvad tidsperspektivet er for patienterne. Man vil meget gerne have, at det skal gå stærkt, og hvis man kunne flytte fokus væk fra det , ville det være godt.”