Sygeplejersken
Magnus Heunicke: Uholdbart, at medarbejdere må arbejde gratis
Det er nyt for politikerne på Christiansborg, at medarbejdere i psykiatrien skyggearbejder for at hjælpe patienterne. Men de ved, at der er problemer med overgangene mellem behandlingspsykiatrien og kommunerne, som er med til at skabe skyggearbejdet. Det skal løftes i en ny psykiatriplan, lyder det.
Sygeplejersken 2021 nr. 3, s. 34-35
Af:
Kristine Jul Andersen, journalist,
Anne Witthøfft, journalist
Sådan lyder sundhedsminister Magnus Heunickes (S) reaktion, da han bliver præsenteret for problematikken om skyggearbejde i psykiatrien. I det skriftlige svar på Sygeplejerskens spørgsmål understreger han:
”Psykiatrien er presset og har været det i lang tid. Det er vi som regering klar over, og det er også baggrunden for, at vi allerede har igangsat et arbejde med en plan for et løft af psykiatrien de kommende 10 år.”
Regeringen gik i 2019 til valg på, at den ville lave en ny 10-årig psykiatriplan. Siden er arbejdet med den blevet udskudt flere gange. Seneste melding er, at der ligger et udkast klar fra følgegruppen, der laver oplægget til regeringen, efter sommerferien.
Lene Berring er formand for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker og medlem af følgegruppen som repræsentant for sygeplejerskerne. Gruppen beskæftiger sig ikke direkte med skyggearbejde, men har fokus på nogle af de huller, der er med til at forårsage det.
”Skyggearbejdet opstår, når borgere risikerer at blive tabt mellem to instanser. Derfor er der brug for en mere håndholdt indsats i psykiatrien, der sikrer, at det ikke sker. I følgegruppen har vi derfor fokus på, at fremtidens psykiatri ikke behandler alle ens, men derimod tilgodeser den enkelte borgers behov frem for systemets rutiner,” siger Lene Berring.
Skyggearbejde er ukendt
Problemet er, at behandlingspsykiatrien har så stort fokus på at få patienterne hurtigt igennem systemet, at nogle også bliver udskrevet for tidligt. Og kommunerne mangler ressourcer og kompetencer til at løfte de opgaver, der skubbes videre til dem, hvilket efterlader borgerne i en gråzone, hvor de ikke får den hjælp, de skal have.
På Christiansborg er psykiatriordførerne fra SF, Venstre, DF og Socialdemokratiet bevidst om, at der er vanskeligheder i overgangene mellem psykiatrien og kommunerne. Men det er nyt for dem, at sygeplejersker skyggearbejder for at holde hånden under patienterne.
”Jeg bliver lidt stolt af, at vi har velfærdsmedarbejdere, der går så langt for de her borgere. Det viser, hvor dedikerede de er, når de er i et krydspres mellem, hvad der er fagligt vigtigt, og hvad der er rammer til,” siger Trine Torp, psykiatriordfører fra SF, og fortsætter:
”Desværre bekræfter det, at de pakkeforløb, der skulle skabe mere lighed og sikre en form for retsgaranti, er blevet alt for rigide. Og vi kender problemerne med overgangene til det sociale system. Der er brug for mere smidighed og bedre relationsarbejde. F.eks. i form af overgangspersoner, som gør, at medarbejderne i psykiatrien tror på, at nogen tager over. Og det skal vi have løst med den her nye 10-årsplan.”
Liselott Blixt, psykiatriordfører fra DF, genkender skyggearbejde fra dengang, hun selv arbejdede som social- og sundhedsassistent i psykiatrien og på plejehjem.
”Jeg kunne godt handle for én på vejen hjem eller lige tage en snak med en pårørende efter arbejdstid. Jeg tror altid, der vil være noget skyggearbejde, men det må ikke tage overhånd,” siger hun og understreger, at en ny psykiatriplan også skal gøre op med skyggearbejde.
Lotteri må ikke afgøre hjælp
Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann siger:
”Jeg er først og fremmest overrasket over, at der er sygeplejersker, som udleverer deres personlige telefonnummer, og i deres fritid går med patienter på apoteket eller til lægen, når de er afsluttet. Det bør være det ambulante tilbud eller kommunen, der tager over.”
”Vi skal snart i gang med at forhandle en 10-årsplan, og jeg forventer, at regeringen kommer med et forslag til, hvordan man kan styrke den ambulante behandling i regioner og kommuner, så det ikke er et postlotteri, der afgør, om man får den rigtige hjælp.”
Selvom psykiatriplanen lader vente på sig, er der allerede sket tiltag, siger sundhedsminister Magnus Heunicke:
”Der har været behov for at løfte psykiatrien mere akut. Derfor har vi allerede med finansloven for 2020 varigt afsat 600 mio. kr. årligt til at løfte den regionale psykiatri. De skal bl.a. gå til flere senge og mere personale.”