Tidslinje: Fra diakonisse til professionsbachelor

Oldtiden
I oldtiden er en diakonisse en kvindelig menighedsmedhjælper, der varetager pleje af syge kvinder. Diakonissernes betydning gik i glemmebogen i middelalderen, men genopstår i Tyskland i 1800-tallet. 

1863
Den danske kronprinsesse Louise tager initiativ til at etablere en dansk diakonissestiftelse på Frederiksberg. En svensk diakonisse hjælper med at uddanne de første danske søstre. Det bliver forløberen til sygeplejerskeuddannelsen i Danmark. 

1876
Den første egentlige sygeplejerskeuddannelse starter på Københavns Kommunehospital og kommer til at danne skole for landets andre sygehuse. Læretiden er et år og rent praktisk. 

1897
Midt i 1890’erne indfører Kommunehospitalet 80 timers teoriundervisning, som i 1897 bliver fastlagt efter skema.

1899
Dansk Sygeplejeråd bliver stiftet med én hovedsag: At en ”rigtig” sygeplejerske har tre års hospitalsuddannelse bag sig, før hun kan regnes som færdiguddannet. Beslutningen skal ses i lyset af, at sygepleje var et diffust begreb og et liberalt erhverv, som kunne varetages af alle kvinder. 

1913
Bispebjerg Hospital åbner. Forstanderinde for sygeplejen, Charlotte Munck, som har ansvaret for hele sygeplejen og sygeplejerskeuddannelsen, indfører straks en treårig uddannelse med en forskole på tre uger. 

1933
Efter 26 års hårdt arbejde lykkes det for Dansk Sygeplejeråd at få sit forslag om statsautorisation og krav om tre års uddannelse for alle sygeplejersker vedtaget enstemmigt i Landstinget den 7. april 1933. Lov om autoriserede Sygeplejersker er en realitet, bl.a. med krav om teoretisk uddannelse. 

1938
Sundhedsstyrelsen kommer med anbefalinger om den praktiske turnus. Eleven skal gøre tjeneste på en medicinsk afdeling i otte måneder, en kirurgisk afdeling i mindst otte måneder, og dertil helst to andre afdelinger i fire måneder. 

1941-1946
Dansk Sygeplejeråd udarbejder et uddannelsesforslag, hvor man (igen) pointerer behovet for centralskoler. Man peger også på nødvendigheden af flere obligatoriske praktikpladser ud over de obligatoriske medicinske og kirurgiske område

1954
Indenrigsministeriet udgiver betænkningen ’Uddannelse af sygeplejersker m.m.’.  Den belyser forholdene på de dengang over 100 uddannelsessteder og konkluderer, at uddannelsen lader meget tilbage at ønske. Der bliver fremsat retningslinjer for udformningen af en ny sygeplejerskeuddannelse. 

1956
En ny lov om sygeplejersker og den Kgl. Anordning om sygeplejerskeuddannelse bliver vedtaget. Loven fastslår bl.a., at en autoriseret sygeplejerske skal have gennemgået sygeplejeforskole og en treårig uddannelse med forkursus. Anordningen fastsætter et minimumsniveau for teoriundervisning. 

1957
Den nye lov og Kgl. Anordning fører til en decideret uddannelsesreform, der sætter rammen for den først regulerede sygeplejerskeuddannelse i Danmark. Uddannelsen ændres markant. Staten overtager ansvaret for uddannelsen, og 110 uddannelsessteder bliver til 33.

1979
Med Anordning om sygeplejerskeuddannelsen 1979 kommer der en justering af uddannelsen. Den skal nu vare 3½ år og er fortsat en lærlingeuddannelse. Men den tidligere fordeling af teori og praktik ændres, så teori nu skal fylde 45 pct. mod tidligere 33 pct. af uddannelsen. 

1990
Sygeplejerskeuddannelsen bliver revideret. Det er fortsat en mellemlang erhvervsrettet generalistuddannelse udformet som et studium med indlagt mesterlære. De studerende overgår til SU, undtagen i den sidste praktikperiode, hvor de får et vederlag.

1995
En evalueringsrapport om sygeplejerskeuddannelsen konkluderer, at sygeplejersker bliver uddannet meget forskelligt, afhængigt af hvilken skole de går på, samt at der ikke er sammenhæng mellem den teori, de studerende bliver undervist i, og den praksis de ser.

2001
Sygeplejerskeuddannelsen bliver en professionsbacheloruddannelse på 3½ år, som giver adgang til videreuddannelse. Andelen af teori udgør nu 58 pct., praktik 42 pct. Samtidig bliver sygeplejeskolerne samlet i Centre for Videregående Uddannelser (CVU’er). 

2008
Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje træder i kraft. Der kommer også en ny national studieordning. Nye tiltag er bl.a. tværfagligt modul og øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted. 

2016
Bekendtgørelsen fra 2006 revideres. Klinisk beslutningstagen og lederskab bliver bl.a. skrevet ind for at præcisere sygeplejerskens rolle. Og der er endnu mere fokus på tværfaglighed og sundhedsvæsenets organisering. Semestre erstatter moduler. Den nationale studieordning bortfalder.