Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Bedre overgang: 7. semester byder mest på praktik

Allerede i begyndelsen af marts afleverer Isabella Arup Gregersen sit bachelorprojekt for igen at hellige sig klinikken på Rigshospitalet. Sammen med 56 andre sygeplejestuderende deltager hun i et udviklingsprojekt, som skal gøre overgangen fra studie til job bedre

Sygeplejersken 2022 nr. 2, s. 32-33

Af:

Christina Sommer, journalist

sy2-2022_tema_isabella-arup-gregersen_2
Udviklingsprojektet

6. semester

  •  Seks ugers valgfag på skole
  • Otte ugers praktik på afdeling, hvor de studerende bl.a. får hjælp til at tænke problemstilling til bachelorprojekt
  • 12 ugers bachelorskrivning begynder
  • Semester afsluttes med intern klinisk bed side-prøve 

7. semester

  • 12 ugers bachelorskrivning forsætter
  • 12 ugers praktik på samme afdeling, bl.a. med en faglig konference, hvor studerende præsenterer deres bachelor-projekt for kollegerne
  • Praktikforløb afslutter med intern klinisk bed side-prøve
  • Op til fire uger på skole igen med forberedelse til ekstern prøve i bachelorprojekt

Camilla Bernild leder et forskningsprojekt, som samler data fra de studerende under 6. og 7. semester samt et halvt år efter. De vil blive sammenlignet med data fra andre centre på Rigshospitalet. Bliver projektet en succes, vil Københavns Professionshøjskole skalere modellen til sygeplejerskeuddannelser i hele regionen.

Hvad skal jeg undersøge i mit bachelorprojekt? 

Det spørgsmål stillede sygeplejestuderende Isabella Arup Gregersen sig allerede i oktober sidste år. 6. semester var kun et par måneder gammelt, og hun var næsten lige begyndt i praktik på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

Men sammen med sin studiemakker skulle hun til at gøre sig seriøse overvejelser om emnevalg, så de kunne begynde med bachelorprojektet to måneder tidligere end normalt.

Flere emner var i spil, men i sidste ende besluttede de to studerende at se nærmere på, hvordan sygeplejersker kan hjælpe patienter med at mestre sygdomme, som kan være stigmatiserende for patienterne. 

”Det tager udgangspunkt i en konkret patientcase, jeg selv har oplevet. Patienten fik til sin store overraskelse konstateret HIV, hvilket patienten fandt både overvældende og flovt og ikke ønskede at dele med venner og pårørende,” fortæller hun. 

Ondt i maven

Isabella Arup Gregersen og hendes bachelormakker har deadline den 11. marts, hvorefter de vender tilbage til praktikken.

De er nemlig blandt i alt 57 studerende, der deltager i et udviklingsprojekt mellem Rigshospitalet og Københavns Professionshøjskole, hvor der bl.a. bliver byttet om på praktik- og undervisningsperioder på 6. og 7. semester. 

Målet er at gøre overgang fra studie til job bedre i håb om at forbygge praksischok og styrke rekruttering og fastholdelse af de nyuddannede. Klinisk uddannelsesansvarlig i Center for Kræft og Organsygdomme Mette Elisabeth Nielsen uddyber: 

”Vi ser de samme udfordringer som mange andre, og som også underbygges af forskning. Vi oplever nyuddannede, som har ondt i maven, når de står og venter på elevatoren den første dag efter et halvt år med bachelorskrivning.”

Klinisk uddannelsesansvarlig i Hjertecentret Camilla Bernild supplerer: 

”Vi ser det både hos studerende og nyuddannede. De kan f.eks. være bekymrede for, om de kan håndtere en lang række instrumentelle sygeplejeopgaver og begå sig inden for højt specialiserede specialer, men også for at indgå i relationer med patienter og pårørende i ofte svære situationer.”

Bachelorprojekt med klinisk afsæt

De to uddannelsesansvarlige sygeplejersker var derfor hurtige til at tænke kreative tanker, da de fik nys om de 44,2 mio. kr., som regeringen og dens støttepartier i 2020 satte af til initiativer, der kunne være med til at styrke overgangen mellem studie- og praktikperioder.

Københavns Professionshøjskole havde gjort sig lignende tanker, og så var der ikke langt til handling. 

Uden at sprænge nogen som helst rammer i diverse bekendtgørelser, traktater og fordelinger af ETCS-point mellem skole og klinik, prøver de at få mere fokus på den kliniske undervisning på især 7. semester. 

”For det første ligger den kliniske undervisning nu tættere på endt uddannelse. De studerende er ikke væk fra klinikken hele 7. semester. For det andet skal bachelorprojektet tage udgangspunkt i en konkret klinisk problemstilling, de har oplevet,” fortæller Camilla Bernild og fortsætter:

”Efterfølgende skal de arbejde aktivt med at bringe resultaterne ind i afdelingens praksis til fordel for patienter og pårørende og sidst, men ikke mindst, skal de også til bed side-eksamen i projektet.”

Mette Elisabeth Nielsen uddyber: 

”En bed side-eksamen med undervisere fra både skole og klinik fordrer et meget tættere samarbejde mellem os alle. Udfordringen i vekseluddannelser som vores er, at skole og praktik ofte bliver to separate læringsrum. Det her projekt har allerede skabt meget bedre mulighed for dialog.”

De to kliniske uddannelsesansvarlige kan dog selv pege på en mulig svaghed ved udviklingsprojektet. 

”Kommer man i praktik et sted på 6. semester med et speciale, man ikke er så glad for, kan det være udfordrende, at bachelorprojektet skal tage udgangspunkt i en klinisk problemstilling her,” siger Camilla Bernild.

Klædt på til at agere som nyuddannet

Isabella Arup Gregersen vidste med det samme, at hun ville deltage i projektet, som fik flere ansøgere end, der var plads til. 

”Vi skyndte os at melde os til, da vi begge har været lidt bekymrede for det ansvarschok, man få som nyuddannet. Har man ikke et studierelevant arbejde, udfører man jo ingen sygepleje i et halvt år op til,” fortæller Isabella Arup Gregersen.

Selvom hun generelt er tilfreds med sit uddannelsesforløb, har hun selv arbejdet ved siden af studiet. Alligevel ville hun ikke være projektet foruden.

”Det har fungeret enormt godt. Det er nyt, og vi har skullet tage en dag ad gangen. Men det er overskueligt og lærerigt, og jeg håber, det bliver implementeret fremadrettet,” siger Isabella Arup Gregersen og fortsætter: 

”Det giver så god mening ift. vores bachelorprojekt: At dykke ned i en praksiserfaring, som vi efterfølgende skal præsentere på en fagkonference og se, om det giver mening at implementere vores fund i klinikken. Jeg tror, forløbet klæder mig meget bedre på til at kunne agere som nyuddannet.”