Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Professionsbachelor: Plads til forbedring

Professionsbacheloren i sygepleje er på mange måder, som den skal være, fastslår SLS og DSR. Begge efterlyser dog flere timer i simulationslokalerne, tættere kobling mellem skole- og praktiksteder og systematiske introduktionsforløb for nyuddannede.

Sygeplejersken 2022 nr. 2, s. 34

Af:

Christina Sommer, journalist

sy2-2022_tema_danbjoerg-og-goetstad

Spørger man formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, Charlotte Gøtstad Sørensen, om professionsbacheloren ruster de studerende godt nok til jobbet som sygeplejerske, fastslår hun straks: 

”Den skal ikke ruste os til arbejdslivet. Den skal uddanne os og forberede os til arbejdslivet, men ikke gøre os til robuste sygeplejersker fra dag 1.”

Hun tilføjer, at det er et hårdt arbejdsmarked, der venter mange steder, og hun er overbevist om, at antallet af nyuddannede, der rammes af ansvarschok, er vokset under corona. 

”Jeg har talt med mange nyuddannede, som har glædet sig til at komme i gang og fundet afdelinger med planlagte introforløb for at være sikre på en god start. Men mange steder er blevet lagt ned pga. corona, og introforløbene er røget i vasken.”

Frikøbte vejledere

SLS-formanden siger, at efter mange års besparelser på professionsbacheloren, er der brug for nye investeringer, hvilket SLS og Dansk Sygeplejeråd løbende gør politikerne opmærksomme på, bl.a. i et fælles udspil med andre studerende og aktører fra professionshøjskolerne i oktober sidste år. 

For at styrke koblingen mellem teori og praksis ønsker SLS især øget kvalitet og mere undervisning tættere på virkeligheden. Men det udfordres bl.a. af manglen på vejledere, som mange steder også er en del af den faste normering. 

”Vi har selv et ansvar for egen læring, men er afhængige af den vejledning og refleksion, vi har med de kliniske vejledere. Drømmescenariet er, at alle vejledere er frikøbte fra normeringen. Og det skal også være nemmere at inddrage nogle af de oplevelser, vi har i klinikken, i undervisningen på skolerne,” siger Charlotte Gøtstad Sørensen og fortsætter: 

”Vi ønsker også flere øvelsestimer på skolerne i f.eks. instrumentel sygepleje, anatomi og fysiologi, så vi kan få det mere ind under huden i trygge rammer. Alle skoler har simulationslokaler, men de er dyre i drift, og kvaliteten svinger meget.”

Formaliseret introduktion

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, er enig.  

”Det er godt for faget og sundhedsvæsenet, at sygeplejerskeuddannelsen er en forskningsbaseret professionsbachelor. Men spørgsmålet er, om 3½ år er nok, når man tænker på den komplekse verden, sygeplejerskerne skal agere i.”

For at sikre en bedre overgang fra studerende til nyuddannet synes Dorthe Boe Danbjørg også, man skal undersøge muligheden for at etablere et struktureret videreuddannelsesforløb à la lægernes, som flere kilder foreslår i dette tema.

Og hun glæder sig over, at DSR under forhandlingerne i Forligsinstitutionen i maj sidste år fik landet en aftale med Danske Regioner om, at nyuddannede skal gennemgå et introduktionsforløb ved ansættelse: 

”Aftalen forpligter og sikrer de nyuddannede sygeplejersker et mere formaliseret og struktureret introduktionsforløb. Forløbet har også fokus på fortsat udvikling af kliniske færdigheder og sygeplejefaglige kompetencer – måske et lille, men meget vigtigt skridt i at sikre nyuddannede den bedste start.”