Kliniske vejledere i en presset hverdag

40  pct. af uddannelsen tilbringer de studerende i praktik, hvor de bl.a. skal koble den viden og de teorier, de har lært på skolen, med klinisk praksis. Det kræver et tæt samarbejde med de kliniske vejledere og undervisere, hvilket desværre ikke altid er muligt. 

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Boe Danbjørg, uddyber: 

”Når vi taler om bedre sammenhæng mellem skole og praktikperioder, handler det for mig i høj grad om, at vi har en teorivenlig praktik. Sygepleje skal baseres på erfaring, men også viden. Og spørgsmålet er, om der er tid og rum til at sætte viden i spil og f.eks. diskutere videnskabelige artikler i praktikperioderne,” siger hun og fortsætter:

”Det kræver, at arbejdsstederne giver vejlederne tid til at løfte den store opgave, det er, og ikke mindst ruste dem til det. Her oplever vi stor forskel på praktikstederne, og i Dansk Sygeplejeråd ser vi også gerne, at der generelt stilles højere krav til de kliniske vejlederes uddannelsesniveau.”

Det synspunkt deler Susanne Friis Søndergaard, forskningssygeplejerske og postdoc ved Regionshospitalet Viborg samt underviser på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College Viborg. 

”Når vi i dag uddanner professionsbachelorer, kunne man jo kræve, at de undervisningsansvarlige sygeplejersker i klinisk praksis skal have samme uddannelsesniveau som underviserne på professionshøjskolerne,” siger hun. 

Undervisere på professionsbacheloren skal som minimum have en uddannelse på master- eller kandidatniveau.

Susanne Friis Søndergaard tilføjer:

”Der findes mange dygtige kliniske vejledere og undervisere, men de kan formelt nøjes med to diplommoduler. Det, synes jeg, sender et uddannelsespolitisk signal om, at teorier og evidensbaseret sygepleje ikke anses for at være så vigtigt i udførelsen af klinisk praksis. Og at det er ok, at man snarere gør, som man plejer - en slags replikationsmesterlære.”

Vejledere i en presset hverdag

Steen Hundborg, censorformand for sygeplejerskeuddannelsen samt cand.cur., lektor og studievejleder på VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, fortæller, at det især var arbejdsgiverne (Danske Regioner og KL), som ønskede at få begreberne klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab med i den nationale bekendtgørelse for sygeplejerskeuddannelsen. 

”Begreberne eksisterede allerede, men med ændringen i 2016 blev de meget mere eksplicitte. Og det er godt, da det giver en mere tidssvarende uddannelse. Men de kliniske vejledere skal også klædes på til opgaven. Mit indtryk er dog, at de kliniske vejledere har været opsøgende for at blive klogere, og der er også kommet litteratur på området,” siger han.

Som flere andre kilder peger han dog på, at praktikperioderne mange steder udfordres af mangel på praktikpladser og kliniske vejledere. Det kan sygeplejerske og uddannelseskoordinator i Assens Kommune, Reila Frost, tale med om. 

”Jeg synes ofte, vi bliver blæst bagover af, hvad de studerende kan teoretisk - på den gode måde. Vi har så en stor opgave i at hjælpe dem med at omsætte teori og viden i klinikken. Det kan være svært, når der mangler kliniske vejledere, eller hvis vejlederne ikke har tid, fordi de ikke kan undværes i den daglige drift,” siger hun og tilføjer:

”Det gør det også svært for dem at afsætte tid til møder eller temadage, som vi arrangerer sammen med skolerne.” 

Som uddannelseskoordinator på fuld tid ser Reila Frost det som en af sine vigtigste opgaver ”at fylde mere teori på de kliniske vejledere og sygeplejersker og være et vigtigt bindeled mellem skole og klinik – netop til gavn for de studerende.”