Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Flemming fik 22 knivstik på sit arbejde: ”Skal jeg dø helt alene her?” 

Sygeplejerske Flemming Ibsen blev angrebet og var tæt på at blive slået ihjel på sit arbejde. Han føler sig svigtet af systemet og må i dag leve med voldsom PTSD, angst, fysiske mén og ikke mindst tabt identitet. Torsdag skal Folketinget behandle et beslutningsforslag om at sikre bedre hjælp til offentligt ansatte, der som Flemming har pådraget sig PTSD som led i deres arbejde.

Publiceret: 

30. januar 2025

Senest opdateret: 

5. februar 2025

Af:

Anton Kjøller Alexandersen

aka@dsr.dk
Flemming Ibsen PTSD 66365420

Foto:

Nikolai Linares

ADVARSEL: Denne artikel indeholder voldsomme billeder og beskrivelser. 

I en pøl af sit eget blod ligger Flemming Ibsen helt stille. Det er ikke længere til at se gulvet, alt er rødt.

Blodet løber fra hans hoved, fra hans hals, fra hans arme, fra hans balle. Fra gangen kan han høre sin grådkvalte kollega skrige efter hjælp. 

”Jeg tænker, skal jeg ligge og dø helt alene her,” fortæller Flemming Ibsen til Sygeplejersken.  

Stilheden fylder nu rummet. Ved sin side kan han se den kniv, som han er blevet stukket med 22 gange.

Han er overbevist om, at nu er det slut.

Han skal dø. Alene på gulvet på sin arbejdsplads.

”Hvis I skal stikke mig, skal jeg stikke jer” 

Det er en solrig dag, den morgen den 8. juni 2022. Flemming Ibsen vågner tidligt, vasker gulv og cykler fornøjet mod sit arbejde fra hjemmet i Hillerød.

Klokken 7 møder han ind på sin arbejdsplads gennem 27 år, det specialiserede bo- og rehabiliteringstilbud, Orion, som er et bo- og opholdssted for voksne mennesker, hvis liv er præget af sindslidelse med svære symptomer og psykoser. 

Dagens opgaver bliver fordelt, og her står det klart, at Flemming Ibsen sammen med sin yngre kollega skal give depotmedicin til en mandlig beboer. Han skal have en indsprøjtning, som gives for beboerens sindslidelse. De to sygeplejersker går over i beboerens lejlighed og aftaler, at de kommer igen klokken 12 for at give ham medicinen. 

”Der er intet i sol eller måne, der tegner på, at der er nogle aggressioner,” husker Flemming Ibsen.

Flemming Ibsen har sammen med sin kollega aftalt, at han trækker depotmedicinen op, mens kollegaen skal stå for injektionen. Det bliver middag, og de vender nu tilbage til mandens lejlighed. Manden spørger, om han må gå på toilettet, og de to sygeplejersker venter i lejligheden imens.

Flemming Ibsen trækker depotmedicinen op. Kort tid efter kommer beboeren ud fra toilettet, og han går hen mod køkkenet. Tæt på køkkenskufferne. 

”Skal du ikke sidde ned, som du plejer at gøre?” spørger kollegaen, som er klar til at give injektionen. 

Beboeren hæver stemmen og udbryder højlydt: 

”Hvis I skal stikke mig, skal jeg stikke jer!” 

Med ét – og i en lynhurtig bevægelse – vender manden sig mod skuffen i køkkenet, trækker den ud og griber om en stor kniv. Og så går han direkte mod den unge sygeplejerske.  

”Så flyver jeg simpelthen hen, inden han når at stikke hende ned, og håber, jeg kan skubbe ham omkuld. Det lykkedes desværre ikke. Derfra angriber han mig med kniven igen og igen, og jeg bliver stukket 22 gange,” siger Flemming Ibsen.

Et stålsat, morderisk blik 

Flemming Ibsens kollega trækker sig for en stund i en tilstand af chok og panik, inden hun forsøger at stoppe beboerens ”surrealistiske angreb”.  

”Stop. Stop nu,” råber de.  

Den yngre sygeplejerske kaster både et tørrestativ og en transistorradio på manden. 

”Men han sanser intet. Han er helt væk. Han er fuldstændig sort i sine øjne med et stålsat, morderisk blik,” fortæller Flemming Ibsen. 

Stikkene rammer i halsen, i armene og i øret, et stykke af hagen bliver næsten skåret af, en hudflap hænger ned foran øjet, næsen bliver knust af en skalle, og en flænge går på tværs af issen. 

”Til sidst glider vi i mit blod og ligger overfor hinanden. Det er mellem to og fire minutters slåskamp, kan man vel godt kalde det,” siger han og fortsætter: 

”På et tidspunkt er jeg sikker på, jeg skal have dødsstødet. Jeg ligger ned, og han sætter sig op og tager kniven lige mod mit bryst og maveregion, men jeg når at få sat benet op, så han rammer mig i ballen. Kniven går ind i ballen og næsten op til tarmen, og derfra tænker jeg, det er slut nu”.  

Flemming Ibsen finder hele tiden kræfter til at kæmpe videre. Han vil se sin familie, børnebørn, kæreste og venner igen. Pludselig ryster manden på hovedet og trækker sig. Han flygter ud af lejlighedens havedør.

”Pludselig kommer fire helte ind i lejligheden. De yder førstehjælp, og de presser på mig, så jeg ikke forbløder.”  

De fire kollegaer holder liv i Flemming Ibsen, indtil ambulance og politi ankommer. Han ryger nu ind med udrykning mod Rigshospitalets TraumeCenter.

”De ringer ind og siger: ’vi kommer med en døende mand’. Det husker jeg tydeligt. Det er en af fordelene ved at sygeplejerske, når de nævner blodtrykket, og der tænker jeg: ’det er ikke sgu ikke en døende mand med det blodtryk’,” siger han i dag og griner.  

Dagen efter bliver han opereret i ni timer af fire kirurger og er indlagt i fem dage. 

”Til sidst glider vi i mit blod og ligger overfor hinanden."

Flemming Ibsen, sygeplejerske, om overfaldet.

PTSD og et svigt af systemet 

Flemming Ibsen siger selv, det er et mirakel, at han overlever overfaldet. Efterfølgende bliver han ramt af PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion), som er en stressreaktion på en svær, psykisk belastning.

I efterspillet efter den skæbnesvanger dag d. 8. juni for to og et halvt år siden, startede et forløb – som ifølge Flemming Ibsen – har været ”fuldstændig uoverskueligt”. Et utal af besøg og kontroller på Rigshospitalet, og møder med alt fra bistandsadvokat til fastholdelseskonsulent. 

”Jeg skal hver eneste gang, jeg får et skema, en blanket eller en opringning forholde mig til det traume. Det er megaanstrengende, når du har PTSD. Man bliver re-traumatiseret hele tiden. Du får ikke ro,” siger han. 

I forløbet efter overfaldet har Flemming Ibsen i den grad savnet en koordinerende person og mere hjælp. Heldigvis har han, som han selv formulerer det, været ”dybt privilegie-ramt” og fået hjælp af sin familie. Ellers var han resigneret for længst.  

Føler du dig svigtet af systemet? 

”Ja, det gør jeg. 100 procent. Havde jeg ikke haft min bror, så havde jeg været lost. Der er så mange ting, du skal forholde dig til, og det er modbydeligt mod din PTSD. Du får ikke fred i dit hoved. Du får ikke fred i din hjerne. Den laver kispus med din PTSD, hvis du ikke får hjælp.”

Flemming Ibsen har fået psykologhjælp af sin arbejdsplads og har også fået løn indtil fornyeligt, hvor han blev fyret. Men her snart tre år efter, har han stadig ikke set én eneste erstatningskrone, og han har fået at vide, at det kommer til at gå fem år i alt, før sagen afsluttes. 

”Det er megahårdt. Det er helt urimeligt et eller andet sted, synes jeg.”

Efter overfaldet

I perioden efter overfaldet skulle Flemming Ibsen - sideløbende med sin PTSD og fysiske mén  - overskue følgende:

  • Utallige ambulante besøg på Rigshospitalet og re-operationer 
  • Retssag på byretten på tre dage (1 år efter overfaldet) og retssag i Landsretten (2,5 år efter overfaldet) 
  • Møder hos bistandsadvokat, AES, sagsbehandler, fastholdelseskonsulenter i kommunen og med sin arbejdsplads.
  • Besøg hos speciallæger og psykologforløb
  • Arbejdsprøvning

Mere hjælp på vej? 

Den 30. januar 2025 skal Folketinget behandle et beslutningsforslag, efter der i november blev indgået en politisk aftale om hjælp til PTSD-ramte krigsveteraner. Nu skal man så tage stilling til, om det fortsat skal være forbeholdt PTSD-ramte krigsveteraner at få adgang til højt specialiseret psykiatrisk behandling, psykologstøtte og hurtigere og bedre behandling i arbejdsskadesystemet. 

Eller om hjælpen til offentligt ansatte med arbejdsrelateret PTSD skal udvides til en større gruppe offentligt ansatte. Ifølge Flemming Ibsen er det noget nær en no-brianer, at sygeplejersker også skal dækkes ind. 

”Du er lige så ramt af PTSD, om du er sygeplejerske, soldat eller politibetjent. Du er traumatiseret for livet og skal leve med de følger, det giver. I min verden er det lige meget, hvad du er,” siger han.

Flemming Ibsen PTSD 66365422

”Det er total vildt, jeg sidder her i dag. Jeg er ikke specielt religiøs, men der er en, som har holdt hånden over mig den dag."

Foto:

Nikolai Linares

I Dansk Sygeplejeråd bakker man op, om at der er akut brug for bedre hjælp til sundhedspersonale, som får konstateret PTSD efter traumatiserende oplevelser på arbejdet. 

”Når en sygeplejerske bliver ramt af PTSD efter en voldsom episode på arbejdet, så skal han eller hun have den nødvendige hjælp til at komme videre i sit liv. Det er kun rimeligt. PTSD er ligeglad med, om du er soldat eller sygeplejerske. Den ødelægger bare,” siger Harun Demirtas, 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd. 

64-årige Flemming Ibsen har i 40 år arbejdet inden psykiatrien og altid gået glad på arbejde. I dag lever han en helt anden tilværelse uden overskud og med PTSD, angst, flashbacks, dårlig søvn, mareridt og fysiske mén. Men han har aldrig fortrudt, at han tog en kniv for sin kollega. 

”Var jeg flygtet, så havde jeg siddet i en helt anden og meget værre situation i dag, fordi så var min kollega blevet dræbt. Og det havde jeg haft svært ved at leve med,” siger han.  

Han har for længst erkendt, at han ikke kan arbejde igen og håber nu på en seniorpension. Ved - for første gang at fortælle sin historie offentligt - håber han, at der kan gøres en forskel for andre. Og at han endelig kan få afsluttet forløbet og komme videre med sit liv.

”Det er total vildt, jeg sidder her i dag. Jeg er ikke specielt religiøs, men der er en, som har holdt hånden over mig den dag. Jeg er også mentalt i live i dag, men det er på grund af en stærk familie, stærke venskaber og en kæreste, som har hjulpet mig.” 

”Jeg skal finde version 2 af Flemming Ibsen, og det kan jeg ikke gøre, før der er sat flueben ved det hele, og min sag bliver afsluttet.” 

Trusler og vold på arbejdspladsen

I de seneste 12 måneder har 43% af sygeplejerskerne i psykiatrien oplevet trusler om vold, mens 17% har oplevet vold. Det viser ny spørgeskemaundersøgelse fra DSR Analyse fra efteråret 2024. 

Husk, at du som medlem af DSR kan få hjælp og juridisk bistand til din arbejdsskadesag via onlineformularen her eller telefonisk på 33151555 (vælg arbejdsskader).

Kilde: Dansk Sygeplejeråd