Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Transportforlig baner vejen for reallønsstigninger til OK26

Med det nye transportforlig i ryggen kan ansatte i private virksomheder sandsynligvis se frem til reallønsstigninger. Det betyder, at offentligt ansatte kan forvente det samme til deres OK-forhandlinger næste år, mener arbejdsmarkedsforsker. I Dansk Sygeplejeråd er der forsigtig optimisme.

Publiceret: 

25. februar 2025

Senest opdateret: 

10. april 2025

Af:

Helle Lindberg Emarati

hli@dsr.dk
66681280 OK24

Foto:

DSR Kommunikation (arkivfoto)

En direkte lønstigning på 3.000 kroner, som betyder, at reallønnen stiger. Flere penge til pension og fritvalg. Mere fleksibilitet og fokus på balancen mellem arbejdsliv og fritid. Sådan lyder hovedpunkterne i den nye treårige OK-aftale på transportområdet, som forhandlerne præsenterede for pressen søndag den 23. februar.

Transportforliget er gennembrudsforliget på normallønsområdet og sætter den endelige ramme for alle de efterfølgende overenskomstforhandlinger ved OK25. 

Aftalen lægger derfor fundamentet til, at f.eks. privatansatte sygeplejersker sandsynligvis også kan se frem til en stigning i reallønnen over de næste tre år – også selvom deres egne OK25-forhandlinger ikke er gået i gang endnu. Det mener Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet. 

”Min bedste vurdering er, at gennembrudsforligene vil betyde reallønsfremgang på store dele af det private arbejdsmarked, i hvert fald på normallønsområdet og ud fra de forventninger, vi har til økonomien og prisudviklingen i de kommende år,” siger Bent Greve.

"Der er kommet fokus på fleksibilitet og fritid, seniorordninger osv. Man har indgået nogle ”moderne” overenskomster, og det vil forhåbentlig have en afsmittende effekt på OK26.”

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd

Transportforliget i hovedtræk

  • Lønstigninger på 2300 kr. per måned for en 37-timers arbejdsuge over de næste tre år
  • 700 kr. om måneden via forhøjelse fra 9 til 11 pct. til fritvalgskontoen
  • Arbejdsgivers indbetaling til pension stiger fra 10 til 11 pct.
  • Stigning i seniorfridage fra 32 til 46 dage om året
  • Forældre får ret til at holde fri ved barns tredje sygedag, og bedsteforældre får ret til to børnebørns omsorgsdage
  • Der indføres såkaldte trivselskonsulenter, der skal hjælpe med at forbedre tonen og arbejdsmiljøet og forebygge chikane og konflikter på arbejdspladserne

Kilde: TV2

Han er dog usikker på, om forliget på industriens område, som blev præsenteret den 10. februar og som er gennembrudsforliget på mindstelønsområdet, vil medføre reallønsstigninger for alle.

”På mindstelønsområdet er det stadig mere usikkert, fordi meget skal aftales lokalt. Her skal vi formentlig hen i efteråret, før vi bedre kan se, hvordan overenskomstaftalerne slår igennem. Mit umiddelbare bud vil være, at nogle mindstelønsgrupper vil opleve reallønsfremgang imens andre ikke vil, fordi nogle arbejdsgivere ikke har råd,” forklarer Bent Greve.

Sund økonomi tegner godt

Men det bliver efter alt at dømme ikke kun de privatansatte, der kommer til at mærke økonomisk fremgang. Bent Greve vurderer nemlig, at transportforliget også baner vejen for reallønsstigninger til offentligt ansatte, når deres overenskomster skal forhandles til næste år.

”Dels har vi selvfølgelig reguleringsordningen, som betyder, at lønstigningerne på det private og det offentlige arbejdsmarked aldrig er for langt fra hinanden. Dels er jeg sikker på, at den økonomiske ramme for OK25 også vil have en afsmitning på OK26. Selv med det pres, vi f.eks. har på forsvarsområdet lige nu, er den danske økonomi stadig sund og robust, så det tegner til, at der også bliver reallønsfremgang i den offentlige sektor,” siger han

Hvad er reguleringsordningen?

Reguleringsordningen er en mekanisme, der sikrer, at den offentlige og private lønudvikling følges nogenlunde ad. Hvis den offentlige lønudvikling er enten højere eller lavere end den private lønudvikling, udmøntes 80 pct. af forskellen sammen med de generelle lønstigninger ved offentlige overenskomstforhandlinger. 

Hvis reguleringsorden udmønter negativt – fordi den offentlige lønudvikling er højere end den private – trækkes reguleringen fra de generelle lønstigninger. Omvendt lægges reguleringen til de generelle lønstigninger, hvis reguleringsordningen udmønter positivt, fordi den offentlige lønudvikling er lavere end den private lønudvikling.

Det betyder, at lønreguleringen både kan blive højere eller lavere end de aftalte generelle lønstigninger, når der er udmøntninger fra reguleringsordningen.

Kilde: Dansk Sygeplejeråd

Arbejdsmarkedsforskeren forventer, at de offentlige overenskomstaftaler lig de private bliver treårige. I forhold til temaer vil bl.a. fleksibilitet og balancen mellem fritid og arbejdsliv også komme til at gå igen, spår han.

”Muligheden for f.eks. selv at vælge, om man vil f.eks. have en fridag, barns sygedag eller penge i hånden, har betydning for evnen til at tiltrække og fastholde medarbejdere – noget, man rigtig gerne vil i det offentlige,” siger Bent Greve og tilføjer:

”Udfordringen kan jo så blive, at det er svært at sikre, at der er nok mennesker på arbejde i det offentlige, hvis medarbejderne i højere grad selv kan bestemme, hvornår de vil holde fri. Men det ville være logisk, ikke kun for lønmodtagersiden men også for arbejdsgiverne at se på, om man kan gøre noget for fleksibiliteten.”

Presser offentlige arbejdsgivere

I Dansk Sygeplejeråd giver transportforliget også anledning til forsigtig optimisme i forhold til de offentlige forhandlinger næste år. Forkvinde Dorthe Boe Danbjørg hæfter sig ligesom Bent Greve ved, at der for de privatansatte er udsigt til reallønsstigninger.

”Det siger noget om, at der er luft i økonomien, og det tyder på, at der faktisk er en mulighed for, at man kan få flere penge mellem hænderne som lønmodtager. Det er selvfølgelig positivt,” siger Dorthe Boe Danbjørg og fortsætter:

”Det er også værd at bemærke, at der både i industriens forlig og transportforliget tilsyneladende er sket et skifte fra de seneste år, hvor mantraet ellers har været, at man ikke kunne lave aftaler, der mindskede arbejdsudbuddet. Der er kommet fokus på fleksibilitet og fritid, seniorordninger osv. Man har indgået nogle ”moderne” overenskomster, og det vil forhåbentlig have en afsmittende effekt på OK26.”

Hun håber, at gennembrudsforligene måske kan anspore de offentlige arbejdsgivere til at forsøge at gøre de private kunsten efter.

”Arbejdsgiverne er bekymrede for, at mere fleksibilitet i det private presser dem på konkurrenceevnen. Sygeplejersker og andre offentligt ansatte vil også gerne have mere fritid og mere indflydelse på f.eks. afspadsering, og hvordan den afvikles – og selvom det private arbejdsmarked ikke er så stort for sygeplejersker, så er det et marked i vækst,” forklarer Dorthe Boe Danbjørg.

Hun forudser dog stadig nogle udfordringer i forhold til at få mere fleksibilitet ind i de offentlige overenskomster.

”Arbejdsgiverne vil formentlig stadig være bekymrede for, om det vil mindske arbejdsudbuddet på kort sigt. Men gode seniorordninger kan f.eks. medvirke til, at ældre sygeplejersker bliver på arbejdsmarkedet længere og mere indflydelse på, hvornår man kan holde fri kan medvirke til, at flere har lyt til at arbejde i det offentlige. Jeg vil mene, at det på langt sigt måske ligefrem kan øge arbejdsudbuddet at få mere fleksibilitet,” siger Dorthe Boe Danbjørg.