Transportforlig baner vejen for reallønsstigninger til OK26

En direkte lønstigning på 3.000 kroner, som betyder, at reallønnen stiger. Flere penge til pension og fritvalg. Mere fleksibilitet og fokus på balancen mellem arbejdsliv og fritid. Sådan lyder hovedpunkterne i den nye treårige OK-aftale på transportområdet, som forhandlerne præsenterede for pressen søndag den 23. februar.

Transportforliget er gennembrudsforliget på normallønsområdet og sætter den endelige ramme for alle de efterfølgende overenskomstforhandlinger ved OK25. 

Aftalen lægger derfor fundamentet til, at f.eks. privatansatte sygeplejersker sandsynligvis også kan se frem til en stigning i reallønnen over de næste tre år – også selvom deres egne OK25-forhandlinger ikke er gået i gang endnu. Det mener Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet. 

”Min bedste vurdering er, at gennembrudsforligene vil betyde reallønsfremgang på store dele af det private arbejdsmarked, i hvert fald på normallønsområdet og ud fra de forventninger, vi har til økonomien og prisudviklingen i de kommende år,” siger Bent Greve.

Arbejdsmarkedsforskeren forventer, at de offentlige overenskomstaftaler lig de private bliver treårige. I forhold til temaer vil bl.a. fleksibilitet og balancen mellem fritid og arbejdsliv også komme til at gå igen, spår han.

”Muligheden for f.eks. selv at vælge, om man vil f.eks. have en fridag, barns sygedag eller penge i hånden, har betydning for evnen til at tiltrække og fastholde medarbejdere – noget, man rigtig gerne vil i det offentlige,” siger Bent Greve og tilføjer:

”Udfordringen kan jo så blive, at det er svært at sikre, at der er nok mennesker på arbejde i det offentlige, hvis medarbejderne i højere grad selv kan bestemme, hvornår de vil holde fri. Men det ville være logisk, ikke kun for lønmodtagersiden men også for arbejdsgiverne at se på, om man kan gøre noget for fleksibiliteten.”

Presser offentlige arbejdsgivere

I Dansk Sygeplejeråd giver transportforliget også anledning til forsigtig optimisme i forhold til de offentlige forhandlinger næste år. Forkvinde Dorthe Boe Danbjørg hæfter sig ligesom Bent Greve ved, at der for de privatansatte er udsigt til reallønsstigninger.

”Det siger noget om, at der er luft i økonomien, og det tyder på, at der faktisk er en mulighed for, at man kan få flere penge mellem hænderne som lønmodtager. Det er selvfølgelig positivt,” siger Dorthe Boe Danbjørg og fortsætter:

”Det er også værd at bemærke, at der både i industriens forlig og transportforliget tilsyneladende er sket et skifte fra de seneste år, hvor mantraet ellers har været, at man ikke kunne lave aftaler, der mindskede arbejdsudbuddet. Der er kommet fokus på fleksibilitet og fritid, seniorordninger osv. Man har indgået nogle ”moderne” overenskomster, og det vil forhåbentlig have en afsmittende effekt på OK26.”

Hun håber, at gennembrudsforligene måske kan anspore de offentlige arbejdsgivere til at forsøge at gøre de private kunsten efter.

”Arbejdsgiverne er bekymrede for, at mere fleksibilitet i det private presser dem på konkurrenceevnen. Sygeplejersker og andre offentligt ansatte vil også gerne have mere fritid og mere indflydelse på f.eks. afspadsering, og hvordan den afvikles – og selvom det private arbejdsmarked ikke er så stort for sygeplejersker, så er det et marked i vækst,” forklarer Dorthe Boe Danbjørg.

Hun forudser dog stadig nogle udfordringer i forhold til at få mere fleksibilitet ind i de offentlige overenskomster.

”Arbejdsgiverne vil formentlig stadig være bekymrede for, om det vil mindske arbejdsudbuddet på kort sigt. Men gode seniorordninger kan f.eks. medvirke til, at ældre sygeplejersker bliver på arbejdsmarkedet længere og mere indflydelse på, hvornår man kan holde fri kan medvirke til, at flere har lyt til at arbejde i det offentlige. Jeg vil mene, at det på langt sigt måske ligefrem kan øge arbejdsudbuddet at få mere fleksibilitet,” siger Dorthe Boe Danbjørg.