De fire kategorier af tryksår

Rødme (erytem)

Huden er intakt med rødme, som ikke ændrer farve ved trykpåvirkning. Hyppigst over et knoglefremspring. Området kan være smertefuldt, fast, blødt, varmere, køligere end det omliggende væv. Rødmen kan være svær at se på mørkfarvet hud, og kategori 1 kan derfor være svær at påvise hos personer med mørk hudfarve. Har huden her på det formodede tryksår en anden farve end den omliggende hud, er den mørke person i risikogruppen. Hvis trykket er opstået dybt i vævet tæt på en knogle, kan der gå op til 72 timer, før det ses på huden (12).

Delvist hudtab

Delvist hudtab viser sig som et overfladisk sår med en rød sårbund, uden dødt væv (nekrose, red.). Det kan også præsentere sig som en intakt eller bristet vabel eller ses som et tørt eller væskende sår evt. med misfarvning, hvilket kan være tegn på dyb vævsskade. Kategori 2 bør ikke bruges til at beskrive rifter i huden, plasterskader, inkontinensrelateret dermatitis, masceration eller hudafskrabninger.

Fuldhudstab

Her ses der subkutant fedt, men ikke sener, knogler eller muskler. Der kan ses dødt væv, men afgrænsningen i dybden af såret er synlig. Der kan forekomme underminering og fisteldannelse. Dybden af kategori 3 varierer i forhold til placering. Over næseryg, øreflip, baghovedet og malleoler, hvor der ikke er subkutant væv, er de overfladiske, hvorimod de f.eks. kan være meget dybe ved ekstrem overvægt. Sener er ikke synlige, og der er ikke knoglekontakt.

Dyb vævsskade

Her ses fuldt vævstab med blottet knogle, sener eller muskulatur. Nekrotisk væv eller arvæv kan være til stede i sårbunden. Der ses ofte underminering eller fistler. Dybden varierer efter den anatomiske lokalisation og kan ligesom kategori 3 være overfladisk der, hvor der ikke er subkutant væv. Kategori 4 kan omfatte muskulatur og/eller støttevæv som fascier, sener eller ledkapsler, hvilket kan forårsage osteomylit. Blottet knogle eller muskulatur er synlig eller direkte følbar.

Er sårbunden ved fuldt vævstab dækket af nekrose (sort eller gul) eller sårskorpe (gulbrun, brun eller sort), kan tryksårets egentlige dybde og kategori være umulig at fastsætte, før dødt væv eller nekrose er fjernet. Intakt sårskorpe (tør, fast, uden rødme eller fluktuation) på hælene fungerer som kroppens naturlige plaster og bør derfor ikke fjernes. (Kilde: Odense Universitetshospital, 2 og 11).