Referencer

Referencer til artiklerne i Trialog: Tryksår

Referencer

1. Lindholm C. Sår. Studentlitteratur. Lund. 2. udgave 2012. 3. udgave udgives sommeren 2018. 2. National Pressure Ulcer Advisory Panel, European Pressure Ulcer Advisory Panel and Pan Pacific Pressure Injury Alliance. Prevention and Treatment of Pressure Ulcers: Quick Reference Guide. Emily Haesler (Ed.). Cambridge Media: Perth, Australia; 2014. Oversat til dansk af Hansen B, Fremmelevholm A og Jelnes R 2014. www.epuap.org Besøgt april 2018. 3. Mätning af trycksår i slutenvården. Resultat av mätningar 2017. Sveriges Kommuner og Landsting (www.skl.se) 4. Omfang af tryksår. Baggrundsartikel fra Materiale om forebyggelse og behandling af tryksår. Udgivet på Hjælpemiddelbasen 08022017. www.hmi-basen.dk Besøgt april 2018. 5. Redelings MD, Lee NE, Sorvillo F. Pressure Ulcers: More lethal than we thought? Advances in Skin & Wound Care. 2005. 18(7):367-72). 6. Safe Practices for Better Healthcare – 2009 Update. National Quality Forum. 7. Mathiesen ASM, Nørgaard K, Andersen MFB, Møller KM, Ehlers LH. Are labour-intensive efforts to prevent pressure ulcers cost-effective? Journal of Medical Economics, 2013;16(10):1238-45. 8. Gefen A, Weihs D. Cytoskeleton and plasma-membrane damage resulting from exposure to substained deformations: A review of the mechanobiology of chronicwounds. Medical Engineering & Physics, 2016;Sep;38(9):828-33. 9. SBU. Svårläkta sår hos äldre – prevention och behandling. En systematisk litteraturöversikt. Stockholm: Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU); 2014. SBU-rapport nr 226. ISBN 978-91-85413-67-6. 10. Gunningberg L, Lindholm C, Carlsson M, Sjöden PO. The development of pressure ulcers in patients with hip fractures; inadequate nursing documentation is still a problem. J Adv Nurs 2003;31:1115-64. 11. Bermark S, Melby BØ. Sår (Red.) Sår og sårbehandling. En grundbog i sygeplejen. FADL’s Forlag, København: 2017. 12. Aronovitch SA: Intraoperatively Acquired Pressure Ulcers: Are There Common Risk Factors? Prevention and treatment of Pressure Ulcers. OWM - Ostomy Wound Management, 2007;53(2):57-9. 13. Beeckman D, Defloor T, Schoonhoven L, Vanderwee K. Knowledge and attitudes of nurses on pressure ulcer prevention: a cross-sectional multicenter study in Belgian hospitals. Worldviews Evid Based Nurs. 2011 Sep;8(3):166-76. 14. Stop tryksår. Tryksårspakken – baggrund og evidens. 2. version. I sikre hænder. Dansk Selskab for Patientsikkerhed. August 2015. 15. Lunde PH, Carstensen B. Forflytningsteknik i stedet for at løfte. GAD's forlag, København: 1995. 16. Moore Z, Cowman S, Conroy RM. A randomised controlled clinical trial of repositioning, using the 30° tilt, for the prevention of pressure ulcers. J Clin Nurs. 2011;20(17-18):2633-44. 17. Neyens JCL et al.: Arginine-enriched oral nutritional supplementation in the treatment og pressure ulcers: A literature review, Wound Medicine. March 2017,Vol 16:46-51. 18. Cereda E, Klersy C, Serioli M, Crespi A, D'Andrea F; OligoElement Sore Trial Study Group. A nutritional formula enriched with arginine, zinc, and antioxidants for the healing of pressure ulcers: a randomized trial. Ann Intern Med, 2015 Feb 3;162(3):167-74. 19. Stop tryksår. Tryksårspakken – Introduktion, indhold og målinger. I sikre hænder. Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 3. version. Januar 2017. 20. Hopkins A, Dealey C, Bale S, Defloor T, Worboys F. Patient stories of living with a pressure ulcer. J Adv Nurs. 2006 ;Nov;56(4):345-53. 21. Skiveren J, Bermark S (Forfattergruppe). Klinisk retningslinje for rensning af akutte og kroniske sår: Sæbe, skyllevæsker og skylletryk. Center for Kliniske Retningslinjer – Clearinghouse, august 2014. 22. Schultz GS, Woo K, Weir D og Yang Q. Effectiveness of a monofilament wound debridement pad at removing biofilm and slough: ex vivo and clinical performance. Journal of Wound Care, 2018;2;27(2):80-90. 23. Gupta S, Ichioka S. Optimal use of negative pressure wound therapy in treating pressure ulcers. Int Wound J 2012;9 (Suppl. 1):8-16. 24. Dowsett C, Newton H. Wound bed preparation: TIME in practice. Wounds UK 2005; 1(3):58-70. 25. Sibbald RG, Krasner DL, Lutz J. SCALE: Skin Changes at Life’s End: Final Consensus Statement: October 1, 2009. Advances in Skin & Wound Care. 2010;May;23(5):225-36. 2010. 26. Maida V, Corbo M, Dolzhykov M, Ennis M, Irani S, Trozzolo L. Wounds in advanced illness: a prevalence and incidence study based on a prospective case series, Int Wound J. 2008;Jun;5(2):305-14.

TRIALOG: TRYKSÅR

Fag&Forskning 2018;(2):22-35

Tryksår, ødelagte celler i et eller flere af hudens tre lag, er smertefuldt for både patienter, pårørende og samfundsøkonomien.

Selv om ca. 95 pct. af alle tryksår kan forebygges, udvikler mange patienter og borgere stadig tryksår, måske pga. manglende politisk fokus, tidspres og sparsom viden blandt personalet. Forsker forudser, at udviklingen med stadigt kortere indlæggelser og flere multisyge og behandlingskrævende borgere i eget hjem kan få antallet til at stige i især primær sektor.

Sygeplejersker spiller en central rolle i både det opsporende og forebyggende arbejde, og når skaden er sket. Her er en systematisk tilgang og grundlæggende sygepleje som personlig pleje, hudbedømmelse, mobilisering og korrekt ernæring væsentlige indsatsområder. Det dokumenteres af både internationale studier og konkrete resultater fra bl.a. Odense Universitetshospital og de 18 kommuner, som arbejder med den såkaldte tryksårspakke fra Isikrehænder.dk

Tryksår rammer især ældre, men i teorien er alle sengeliggende eller stillesiddende borgere og patienter i høj risiko, da især nedsat mobilitet, manglende følesans og medicinsk udstyr kan medføre tryksår. Der er beskrevet over 200 forskellige risikofaktorer for opståen af tryksår. En enkelt faktor resulterer næppe i tryksår, det er snarere kombinationen af forskellige risikofaktorer, som sammen med et ydre tryk er afgørende for, om der opstår et tryksår.

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

 

Emneord: 
Forebyggelse
Forebyggende behandling
Sår