Arbejdsgiverne jagter timer blandt deltidsansatte

Regeringen har sat et mål om 1.000 flere sygeplejersker på to år. Men der er mangel på dem. Derfor forsøger regionerne at finde årsværk ved at få deltidsansatte til at gå op i tid. Dansk Sygeplejeråd bakker op. Det er nu, de ekstra timer bliver til bedre normeringer, fordi der følger penge med, påpeger formand Grete Christensen.
Julie Emilia Rasmussen er nyuddannet sygeplejerske og blev 1. august ansat på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Hun overvejede at arbejde færre timer, men valgte en fuldtidsstilling. Hun er én af de 1.000 ekstra sygeplejersker.
Foto: Nikolai Linares
Initiativer til at finde 1.000 sygeplejersker

I aftalen mellem Danske Regioner og Regeringen om de 1.000 ekstra sygeplejersker er der besluttet disse konkrete initiativer for at nå målet:

  • Alle regioner skal slå stillinger op på fuld tid
  • Fra 2020 har plejepersonale på sygehuse ret til fuldtidsansættelse
  • Der skal indføres bedre introduktionsforløb for nyuddannede, herunder tid til oplæring i den første del af ansættelsen
  • Der skal være bedre sammenhæng i praktikforløb, så man mindsker frafaldet på uddannelserne

Aftalen om 1.000 ekstra sygeplejersker er kun målrettet hospitalerne og psykiatrien, men ikke kommunerne. Det er op til regionerne at prioritere, hvor de vil ansætte de ekstra sygeplejersker.

"Jeg var i tvivl, om jeg skulle tage 37 timer, da jeg blev ansat. Men jeg valgte at gøre det. Selvom det ikke var et problem, hvis jeg ville have mindre. Det er primært de skiftende vagter, der gør, at jeg overvejer, om jeg skal være her mindre end 37 timer om ugen.”

Det fortæller Julie Emilia Rasmussen. Hun er nyuddannet sygeplejerske og blev 1. august ansat på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital som en af de 1.000 ekstra sygeplejersker, regeringen vil opnormere hospitalerne med de kommende to år.

”Når jeg engang får børn, er det min plan at gå på deltid. Lige nu har jeg ikke noget, jeg skal hjem til, så jeg vil gerne være her i 37 timer og få en masse erfaring og spare nogle penge op,” siger Julie Emilia Rasmussen og fortsætter:

”Men det er et hårdt arbejde. Nu har jeg været her i en måned. Og selvom jeg har været på kurser i forflytning og lejring, har jeg stadig ondt i lænden, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det er tunge patienter, og hvis jeg skal arbejde fuld tid, til jeg er omkring de 70-75 år, så holder jeg ikke i det her speciale.”

24.000 kr. mere i pension

Hvis du som sygeplejerske starter dit arbejdsliv som 25-årig og hele arbejdslivet arbejder på fuld tid, vil du have op til ca. 2.000 kr. mere i pension pr. måned end de sygeplejersker, som i samme arbejdsliv har arbejdet 30 timer om ugen. Det er en forskel i pension på ca. 24.000 kr. hvert år resten af livet.
Kilde: Dansk Sygeplejeråd og PKA

Fuldtidsdilemma

Præcis dette dilemma om fuld tid kontra deltid er blevet højaktuelt i de seneste måneder, hvor regionerne er begyndt at jagte sygeplejersketimer på hospitalsgangene i forsøget på at nå målet om at få ansat 1.000 flere sygeplejersker.

Det gør de som led i regeringens højprofilerede projekt ”1.000 ekstra sygeplejersker”, som Socialdemokraterne også gik til valg på. Et projekt, som Dansk Sygeplejeråd om nogen har skubbet på for og glædet sig over, efter i mange år at have råbt højt om de urimelige normeringer, sygeplejerskerne mange steder arbejder under.

Regeringen har afsat 300 mio. kr. på finansloven i år og 600 mio. kr. til næste år i varige midler. De skal bruges til at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker målt i årsværk fordelt på 500 i 2020 og 500 i 2021.

12.000 ekstra om året

Hvis man arbejder 32 timer og får særydelser udbetalt, kan man forvente 105.000 kr. årligt i livsvarig pension fra PKA.

Hvis man derimod arbejder 37 timer og afspadserer særydelserne, så man samlet kun arbejder ca. 32 timer, kan man forvente 117.000 kr. årligt i livsvarig pension fra PKA.

Der er tale om en stigning på 12.000 kr. om året, der svarer til 11. pct.

Eksemplet er beregnet ud fra en sygeplejerske. Beregningen er forudsat optagelse i pensionskassen som 25-årig og en pensionsalder på 69 år, samt samme antal særydelsesgivende vagter i de to beregninger. Der tages afsæt i almindelige basisstillinger på et sygehus i provinsen.

Kilde: PKA

Jagten på deltidsansatte

Men denne målsætning indeholder en meget central udfordring: Der findes ikke 1.000 sygeplejersker, som du bare kan hente ind fra gaden. Arbejdsløsheden ligger på under en procent. Til gengæld er 52 pct. af sygeplejerskerne ansat på deltid med en arbejdsuge på under 37 timer, viste en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd i 2018.

Går en stor del af dem op i tid, vil man kunne finde de ekstra årsværk her.

Den løsning arbejder man derfor på i alle regionerne. Både lokalt, hvor afdelingsledere taler med sygeplejerskerne om deres mulighed for at gå op i tid, og ved som udgangspunkt at ansætte alle nye på fuld tid. Og som Region Sjælland gjorde i august – ved at sende et brev ud til alle deltidsansatte sygeplejersker med opfordring om at gå op i tid.

”Vi satser meget på at fortælle sygeplejerskerne, at de har ret til at komme op på fuld tid. For hvis flere arbejder fuld tid, er der flere til at løfte opgaverne, hvilket kan give et bedre arbejdsmiljø,” siger Marianne Evers, HR-direktør i Region Sjælland og fortsætter:

”Den største udfordring er, at der er dannet en kultur, hvor man taler om, at det er hårdt at være sygeplejerske, og at man ikke kan klare at være på fuld tid. Den kultur vil vi gerne prøve at ændre. Det har vi en gylden mulighed for nu. Der er fulgt penge med til at ansætte de 1.000 ekstra sygeplejersker, så når sygeplejerskerne går op i tid, er der midler til det. Det giver afdelingen ekstra timer.”

Tidstyranni

Dansk Sygeplejeråd bakker op om indsatsen for at få flere sygeplejersker til at gå op i tid, for formand Grete Christensen så gerne, at flere sygeplejersker arbejdede på fuld tid. Men hun mener, at nedskæringerne i sundhedsvæsenet er en væsentlig årsag til, at mange er på deltid. Og det er nu arbejdsgiverne skal vise, at de er parate til at ændre arbejdsforholdene.

”Jo mere det bliver italesat, at man ikke kan holde til at arbejde på fuld tid, og jo flere deltidsansatte, der er, des mere kan arbejdsgiverne skrue op for tempoet, når sygeplejerskerne er på arbejde. For så betaler de selv for restitutionen, fordi de hele tiden kan se frem til en fridag. På den måde har arbejdsgiverne gjort det til et tidstyranni at være på arbejde, hvor du som sygeplejerske ikke har tid nok til at gøre arbejdet ordentligt og samtidig presser dig selv helt urimeligt,” siger Grete Christensen og fortsætter:

”Det afgørende er, at sygeplejerskerne får et arbejdsmiljø, hvor det er almindeligt at arbejde på fuld tid. Det har de muligheden for nu, hvor der er afsat penge til at ansætte flere. Så hvis man er nogle stykker på en afdeling, der går op i tid, vil de få mere tid og kvalitet i deres arbejde. Vi bliver nødt til at få vendt den spiral, der er negativ for såvel sygeplejersker som patienter.”

Af den ovennævnte undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd om deltidsansættelser blandt sygeplejersker fremgår det, at blandt de regionalt ansatte er det, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø der er årsag til, at 20 pct. er på deltid. 44 pct. svarer, at årsagen er, at de ikke kan få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen, mens 14 pct. svarer, at det er af helbredsmæssige årsager. 6 pct. svarer, at de ikke kan få fuld tid.

Ingen penge

Marianne Bjørn er fællestillidsrepræsentant på Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland, og hun er bekymret for, om hospitalet når måltallet for, hvor mange ekstra sygeplejersker, der skal ansættes. For hvis hospitalet ikke når måltallet, kommer der heller ingen penge.

”På medicinsk afdeling og akutafdelingen er der f.eks. mangel på sygeplejersker. Men det nytter jo ikke at tilføre midler til ekstra stillinger, hvis ikke man kan få dem besat. Og så får man ikke midlerne. Men det betyder ikke, at jeg mener at normeringen er høj nok i forvejen – og det gælder i mange afdelinger, ”siger Marianne Bjørn og fortsætter:

”Omvendt kan det godt være, at man kan få ansat sygeplejersker på f.eks. ambulatorier eller områder med mere prestige. Men hvis man ikke kan få besat stillingerne, hvor der er mangel, som f.eks. på medicinsk afdeling, løser det jo ikke problemet. Man risikerer bare at flytte sygeplejerskerne væk fra de afdelinger, der har brug for dem, og gøre problemet værre. Uden samlet set at få flere sygeplejersker,” siger Marianne Bjørn.

Flere penge kræver fuld tid

Derfor mener Marianne Bjørn også, det er nødvendigt, at flere går op i tid, hvis man vil have del i midlerne og hæve normeringen. Og løse sygeplejerskemanglen.

”Alle bliver opfordret til at gå op i tid. Men folk siger nej. De kan ikke holde til det. Eller også passer det ikke ind i det liv, de har planlagt,” fortæller hun.

Marianne Bjørn mener, at det også er vigtigt at respektere et nej tak til flere timer, men sygeplejerskerne skal også være bevidste om, hvad de vælger til og fra.

F.eks. giver en højere grundløn en bedre indbetaling til pensionen. Hvis du er på deltid og bare tager ekstra vagter, opsparer du som ansat i regionerne kun 3,75 pct. af den løn til pension. Hvis du er på fuld tid, udgør pensionen 13 pct. af hele lønnen.

”Vi er ved at lave en aftale, der gør, at hvis man går op i tid, kan man også afspadsere sine vagttillæg. Så får man stadig lidt ekstra frihed og lidt ekstra i pension,” siger Marianne Bjørn.

 

Emneord: 
Arbejdstid